Undersøgelse fra de videnskabelige selskaber viser, at Region Hovedstadens nye it-system ikke indberetter data til adskillige registre og dermed truer en af Danmarks forskningsmæssige styrkepositioner.
”En katastrofe i forhold til vores registerforskning”.
Sådan skriver en repræsentant for et af Danmarks videnskabelige selskaber i en ny undersøgelse af Sundhedsplatformen (SP), som LVS (de lægevidenskabelige selskaber) står bag.
Et andet selskab skriver således: ”massive problemer med overførsel af data” fra SP til Landspatientregistret, og ”mange registre er påvirkede af SP på grund af mangel på data fra SP-ramte hospitaler”.
Det vil sige hospitaler i Region Hovedstaden og snart også Region Sjælland. De to regioner huser næsten halvdelen – 46 pct. – af landets befolkning.
Undersøgelsen, som bygger på svar fra 30 videnskabelige selskaber, handler først og fremmest om lægernes oplevelser af, hvordan det er at arbejde med SP, og hvordan systemet påvirker deres kliniske arbejde.
Men svarene afslører også, at selv om mange af respondenterne fremhæver det øgede registreringsarbejde, som SP ofte er blevet kritiseret for at give lægerne, så havner de registrerede data ofte ikke, hvor de skal. Nemlig i de dertil oprettede registre.
”Det er et kæmpeproblem. Det er nok den største styrke, vi samlet har i vores sundhedsvæsen, hvis vi sammenligner med andre, at vi plejer at have rigtigt godt overblik over vores sundhedsdata. Det er en afgørende styrkeposition, og den sætter vi på spil”, siger LVS’ formand Henrik Ullum.
Hver gang, vi mister data, mister vi statistisk styrke, og vi risikerer også en skvævvridning af resultaterne. Professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Professor Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet, kunne ikke være mere enig.
”Det, der har kendetegnet Danmark er, at vi har så komplette registre. De sammenhængende analyser, vi kan lave, giver rigtigt stor styrke. Hver gang, vi mister data, mister vi statistisk styrke, og vi risikerer også en skvævvridning af resultaterne”.
Kan du sige noget om konsekvenserne af SPs problemer?
”Det kommer an på, hvilke data, det drejer sig om. Er det f.eks. særlige patientgrupper eller en socialgruppe, der helt udelades? I alleryderste tilfælde kan man skære dem bort, der bor på Sjælland, men så får vi ikke noget at vide om eventuelle særlige forhold der. Og vi risikerer at få skævhed i resultaterne”.
Jens Søndergaard håber, at Region Hovedstaden formår at efterregistrere de manglende data.
”Dybest set er det altid et problem med datahuller. Det sker en gang imellem, og det er noget, vi forskere er meget opmærksomme på. Region Hovedstaden bør hurtigst muligt få fyldt de datahuller ud”.
Forskning baseret på danske registre har tidligere f.eks. medvirket til at kortlægge arveligheden af kræftsygdomme, ligesom anbefalinger til forebyggelse af vuggedød bygger på sådanne data. STARS - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata - har udgivet et helt katalog over eksempler på den type forskning.
Den mangelfulde indberetning til dataregistre går ikke kun ud over forskningen.
”Der er et kontinuum fra forskning til kvalitetssikring til daglig klinik. Vi er i LVS dybfølte tilhængere af et datadrevent system, helt fra hvor man i klinikken kan følge den daglige produktion, til kvalitetsudvikling og forskning” siger Henrik Ullum, LVS’ formand.
Datahuller i forskningsmateriale er ikke et ukendt fænomen, og det har konsekvenser på alle niveauer.
Fakta
”Det sker f.eks. ved ændrede registreringsmåder og nye it-systemer, og så bliver det pludselig svært at regne med konklusionerne over tid. Det er et kæmpeproblem både for forskningen, kvalitetsarbejdet og den daglige klinik”.
I undersøgelsen siger 12 ud af 21 selskaber, at de har kendskab til, at patientdata tabes på grund af SP - et problem, som Information behandler udførligt som led i sin dækning af LVS-undersøgelsen i dag.
Undersøgelsen bekræfter de problemer, som individuelle læger har meldt om, siden SP begyndte at blive udrullet på hospitalerne i Region Hovedstaden for ca. et år siden. Det vil først og fremmest sige, at den administrative arbejdsbyrde er blevet større, og at lægerne således får mindre tid til kontakten med patienterne.
Som en af respondenterne i undersøgelsen skriver: ”I ambulatoriet opleves ofte at en patient fra siden spørger ”om du snart er færdig?” – og her menes med at taste og klikke i SP”.
Lægerne opfatter også SP som en stressfaktor, ligesom næsten alle finder, at den sædvanlige aktivitet ikke lader sig opretholde, og mange sætter spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at læger nu laver arbejde, der tidligere blev udført af lægesekretærer.
”Undersøgelsen viser tydeligt, at det negative indtryk, man har fået fra medierne om Sundhedsplatformen, er ret bredt funderet”, siger Henrik Ullum.
Hvorfor lavede I undersøgelsen?
”Vi havde behov for at komme med en afklaret politik, for at den ikke bare skulle baseres på nogle få bestyrelsesmedlemmers personlige indtryk af Sundhedsplatformen. Her taler vi om baglandets holdninger, og der er en bred frustration”, siger han.
Hvad vil I bruge undersøgelsen til?
”Der er to overordnede agendaer. Hvad skal der ske med Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland? Hvad skal der til, for at den bliver en succes? Og den anden agenda er, at vi har haft en politik om en fælles elektronisk patientjournal for hele landet, og det er klart, at der står vi jo ikke lige nu. Vi kan ikke sige: Skynd jer at implementere Sundhedsplatformen i hele landet”.
Der er dog også positive meldinger i undersøgelsen. F.eks. fremhæver flere, at det er rart at slippe for de mange, tidligere log-ons, ligesom nogle finder forskellige funktioner nemmere end før. Lægerne finder heller ikke, at deres problemer med SP er gået ud over kvaliteten af den behandling, patienterne får.
Enkelte svar afspejler en forhåbningsfuld optimisme: ”Forudsat at lægerne kan afgive særligt sekretærarbejdet og uddelegere nogle ordinationsrettigheder til sygeplejersker kan systemet blive ganske godt med tiden”.
Andre peger på, at SP vil blive lettere at håndtere med tiden.
”Det er klart, at dette her formodentlig vil blive bedre, men det bliver det kun, hvis vi gør en indsats”, siger Henrik Ullum.
Men han advarer mod, at tilvænning sidestilles med forbedring.
”Hvis det ender med en generel fatigue – en accept af, at nu lever vi med, at det at være læge i dag betyder, at man ser mere på computeren og mindre på patienten, det mener jeg ikke er ønskværdigt”, siger han.
”It-systemer skal altså understøtte de måder og metoder, vi gerne vil have. Og man skal være meget forsigtig med at implementere noget, som giver nogle it-drevne uhensigtsmæssigheder”.
Læs også: Registerforskere går i offensiven
Læs også: Psykiatere: Sundhedsplatformen stjæler vores vigtigste arbejdsredskab
