Flankeret af Danmarks største LED-skærm præsenterede formand for Overlægeforeningen Susanne Wammen lørdag den 5. oktober sin mundtlige beretning for de 75 fremmødte repræsentanter på Munkebjerg Hotel i Vejle.
Særligt sundhedsreformen fyldte meget i formandens beretning, og Susanne Wammen fortalte, at hun forventer en hurtig reformaftale, som måske kommer til november i form af en »tidlig julegave « til november.
Generelt har Overlægeforeningen taget positivt imod udspillet, selvom der også er tidsler.
Særligt glad er Susanne Wammen for, at politikerne »langt om længe har erkendt, at manglen på speciallæger er den største hindring for, at vi kan give patienterne det, som de har brug for«. Hun understregede dog også, at det ikke er nok, som regeringen p.t. lægger op til, kun at øge antallet af uddannelsesstillinger inden for almen medicin, psykiatri, geriatri samt børne- og ungdomspsykiatri.
»Det er specialer, hvor det er fornuftigt, men mit budskab til politikerne er, at der også er stort behov inden for flere andre specialer, f.eks. radiologi, neurologi og lungemedicin for bare at nævne tre«.
Regeringens ambition om, at der skal slås færre stillinger op på universitetshospitalerne, bekymrer særligt Susanne Wammen.
»Vi anerkender, at det er arbejdsgivers ret at beslutte, hvilke stillinger der skal slås op, men vi vil argumentere for, at det skal ske på en måde, så den ekspertise og høje faglige kvalitet, vi har på universitetshospitalerne, ikke sættes over styr«.
Tidsregistrering og arbejdsmiljø fyldte også en stor del af dagens møde.
»Det er problematisk, at nogle overlæger arbejder så mange timer, at det går ud over helbredet, og at mange bruger mange timer, som er usynlige, fordi de ikke lige er registreret i en vagtplan«, sagde Susanne Wammen, som gentagne gange opfordrede til, at alle overlæger tidsregistrerer, så timetallet bliver synligt for modparten.
Samtidig kaldte hun det »pinligt«, at regionerne ikke var klar med et tidsregistreringssystem pr. 1. juli som lovgivningen ellers foreskriver. Ligeledes problematiserede Susanne Wammen, at Danske Regioner har valgt at tolke alle overlæger som »selvtilrettelæggere« og dermed undtaget fra at skulle registrere arbejdstid, hvis man ikke deltager i formaliseret vagtforpligtelse.
»Vi er naturligvis helt uenige i, at en overlæge med faste patientaftaler hver dag og i øvrigt tjenesteplanlagt 3, 6 eller 12 måneder frem er at betragte som selvtilrettelæggende«.
Overlægeforeningen er klar til at føre sager på vegne af medlemmerne, fastslog Susanne Wammen.
I den efterfølgende debat var det netop arbejdstid, der fyldte meget, det samme gjorde efteruddannelse, som flere gav udtryk for, fortsat er svært at få bevilliget på trods af en overenskomstbestemt ret til ti årlige efteruddannelsesdage.
Sundhedsreformen blev også berørt, men fyldte ikke i samme grad i debatten. Formentlig fordi emnet havde været omdrejningspunkt og godt debatteret dagen forinden på FAS’ Årsmøde.
»Vi er naturligvis helt uenige i, at en overlæge med faste patientaftaler hver dag og i øvrigt tjenesteplanlagt 3, 6 eller 12 måneder frem er at betragte som selvtilrettelæggende«Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen
Sidste år viste en undersøgelse fra Overlægeforeningen, at en del overlæger oplever at lave opgaver, andre sagtens kunne udføre. 59 % af overlægerne angav at løse overflødige opgaver, og 76% løser opgaver, som andre faggrupper kan løse.
Derfor havde man inviteret adfærdsdesigner Henrik Dresbøll forbi til at facilitere en gruppeøvelse, hvor repræsentanterne skulle kortlægge de mikrohandlinger, andre kan udføre, og som let kan flyttes. Dresbølls tese er, at ved at alle starter i det små med mikrohandlinger, så kan man i længden flytte meget.
Det handler om at »gøre handlingerne så små, som vi overhovedet kan, for at få handlinger til at ske, som ellers ikke ville ske. Små ændringer i vores hverdag kan betyde meget for det endelige resultat«.
Samtidig spurgte Dresbøll forsamlingen: »Hvor mange af jeres kolleger ved, hvilke opgaver de kan tage fra jer for at aflaste jer?« og svarede selv retorisk: »Det tror jeg ikke, der er mange, der ved«.
Et forslag fra salen lød:
»Jeg synes, vi bruger for lang tid på stuegang, fordi den bliver forstyrret for meget. En mikrohandling kunne være at tage en gul vest på, hvor der står, at man ikke vil forstyrres«.
Susanne Wammen håber, at nogle af forslagene og idéerne fra gruppearbejde bliver taget med hjem på afdelingerne:
»Vores arbejdsmiljø er vores helt store fokuspunkt. Mange er belastet af mange arbejdstimer, og når en undersøgelse fra sidste år viser, at en del af opgaverne kunne løses af andre, så er sådan en opgave som den i dag med at finde mikrohandlinger et godt sted at starte, tror jeg«.
Ud over arbejdsmiljø, sundhedsreform og ny lovgivning om tidsregistrering, så går arbejdet med indsamling af OK26-krav også så småt i gang i Overlægeforeningen. Den nuværende overenskomst er toårig, og derfor er der allerede frist i august 2025 for indsendelse af krav til Akademikerne. Endelig afslørede et kig i budgettet for 2025, at Overlægeforeningen regner med at blive lidt flere overlæger næste år.
Der var valg til Overlægeforeningens bestyrelse, og et kort øjeblik trak det op til kampvalg. Men så tog Bjarne Rønde Kristensen ordet og meddelte, at han trak sig efter fire år på posten for at overlade stafetten til »yngre kræfter«.
Derfor er de tre nye i bestyrelsen: Susanne Scheppan, speciallæge i anæstesiologi og uddannelsesansvarlig ledende overlæge, Bedøvelse og Operation Syd på Aarhus Universitetshospital. Morten Olskjær Holm, speciallæge i anæstesiologi og overlæge ved Klinisk Anæstesi på OUH og tillidsrepræsentant for overlægerne i Odense og Svendborg og Louise Vibede, speciallæge i pædiatri og overlæge på Neonatalafdelingen på Aalborg Universitetshospital.
Herudover blev Christina Frøslev-Friis og Britta Ørnfelt Lund genvalgt til bestyrelsen. Overlægeforeningens bestyrelse består herudover af Susanne Wammen (formand), Bjarne Skjødt Hjaltalin, Johannes Krogh og Klaus Peder Klausen. Næstformand Niels Juul stoppede efter seks år som medlem af bestyrelsen.
