Forhandlingerne sluttede i går aftes, og de sidste kommaer i faktaarket blev justeret lige op til pressemødet. I døråbningen kæmpede et par af Sundhedsministeriets ansatte med at få strøget de hvide duge til de to høje borde i lokalet.
For nu er det altså en realitet.
I dag blev den endelige sundhedsreform præsenteret af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) sammen med resten af forligskredsen bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
»Det her er ikke en almindelig dag på kontoret. Det er heller ikke et almindeligt pressemøde. Det er den største reform af vores sundhedsvæsen i 20 år. Det er kæmpe, kæmpe stort, og vi er pinligt bevidste om, at der venter os en stor opgave forude med at få det her implementeret. Forandringerne vil ikke være gennemført fra den ene dag til den anden, men vil ske ved en gradvis omstilling af vores sundhedsvæsen«, sagde Sophie Løhde, som erklærede sig »pivstolt af aftalen«, og som også sagde:
»Nu vender vi sygehusene udad. Vi udbygger det nære sundhedsvæsen med mere pleje, mere behandling tættere på.«
»Vi vil have en bedre og mere rimelig dækning af vores speciallæger, så de også er til stede, der hvor behovet er størst, og uden for de store byer. Vi kan ikke være bekendt, at der er næsten 50% flere speciallæger pr. indbygger i Region Hovedstaden end i Region Sjælland«.
Ministeren kaldte det for »en historisk reform af almen praksis« og Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet, slog fast, at »det skal være nemt at komme til lægen i Danmark«.
På pressemødet blev Sophie Løhde spurgt, om hun forestillede sig, at patienter fremover skal kunne gå til praktiserende læge f.eks. i weekenden. Til det svarede hun:
»Nej, det, vi siger er, i takt med at der kommer mindst 1.500 flere praktiserende læger, skal vi også blive bedre til at imødekomme nogle af de behov, som danskerne efterspørger omkring en øget fleksibilitet, i forhold til hvornår man kan komme til lægen. Men det skal jo hænge sammen. Man kan ikke – og det er der heller ingen heroppe, der forestiller sig – sige, at nu skal vi til have åbent på alle mulige spændende tidspunkter af døgnet. Det kræver jo, at der kommer mange flere praktiserende læger«.
Aftalepartierne er enige om, at der skal laves en national aftale om lofter for antallet af speciallægestillinger på landets universitetshospitaler.
I reformaftalen står der bl.a.:
»Den nationale sundhedsplan skal sætte den overordnede ramme for arbejdet med at skabe attraktive karriereveje, og lofter for antal speciallægestillinger på landets universitetshospitaler skal understøtte stærke faglige miljøer uden for de store universitetshospitaler, hvilket understøtter muligheden for bedre karriereveje for læger i hele landet«.
Sundhedsordfører fra Moderaterne Monika Rubin, der selv er læge, sagde efter pressemødet, at hun ikke mener, loftet over speciallæger vil betyde, at man lukker »fuldstændigt ned« for, at der også kan ske en vækst på de specialiserede afdelinger, men at de mindre sygehuse fra nu af skal prioriteres.
Så når Rigshospitalet fremover mangler læger for at overholde behandlingsgarantien, må de så ansætte flere læger?
»Det kan sagtens være, de kan det. Men det det handler om, at vi simpelthen bliver nødt til at kigge på, at væksten på de store universitetshospitaler har været rigtig høj sammenlignet med de mindre hospitaler, og at det er rigtig svært at rekruttere på de mindre hospitaler. Derfor bliver vi nødt til at vende incitamentet, så man ikke bare kan ansætte i blinde på de store universitetshospitaler uden at skulle tage hensyn til de mindre hospitaler«.
Hvordan skal vi få læger ud de steder, I gerne vil have? Der er jo flest, der gerne vil være i de store byer?
»Ja, i det sundhedsvæsen, vi har lige nu, er det sådan. Det her er jo mange bække små, der skal gøre, at hele det nære sundhedsvæsen og yderområderne bliver styrket. Det kan sagtens være, at man i starten bliver nødt til at have nogle læger, der bor i København og så arbejder længere væk. Men i sidste ende handler det om at få skabt arbejdspladser, som er attraktive, og som folk har lyst til at arbejde på. Men det er jo en lang proces«.
Den årlige ramme til driftsudgifter løftes løbende til et løft i 2030 på 6,4 mia. kr. I forhold til regeringens udspil bliver økonomien omfordelt og fremrykket. Der afsættes flere penge i 2025 og 2026 og lidt færre i årene derefter. Der afsættes 175 mio. kr. til et kapacitetsløft i psykiatrien i 2025, heraf 150 til børne- og ungdomspsykiatrien.
Danmark får fra 1. januar 2027 fire regioner. Region Sjælland og Region Hovedstaden lægges sammen til Region Østdanmark med 2,8 mio. borgere – eller 46% af landets befolkning. Antallet af regionsmedlemmer i Region Østdanmark er i forhold til regeringens oprindelige udspil hævet fra 41 til 47 medlemmer.
Der etableres 17 sundhedsråd med regionale og kommunale repræsentanter, der skal sikre sammenhæng mellem behandling i og uden for sygehusene. Sundhedsrådene får ansvar for både de somatiske og psykiatriske tilbud og skal varetage det umiddelbare ansvar for at udvikle det almenmedicinske tilbud og opbygge nye hjemmebehandlingsteam.
Regionerne har flertal i rådene. I forhold til regeringens udspil har hovedparten af sundhedsrådene fået flere medlemmer.
Opgaver flyttes fra kommuner til regioner, så regioner får et større og mere samlet ansvar for at sikre behandling og forebygge unødige sygehusindlæggelser. Regionerne får bl.a. ansvaret for den specialiserede del af den nuværende kommunale sygepleje, for den patientrettede forebyggelse og for rehabilitering på specialiseret niveau. Regionerne får ansvaret for de midlertidige ophold på sundheds- og omsorgspladser, som bliver uden egenbetaling.
Psykiatri og somatik ligestilles og integreres. Regeringen vil indgå en aftale med regionerne om en højere grad af fælles organisering medio 2025. Regionerne skal stå for den konkrete organisering og indfasning under hensyntagen til implementeringen af en kommende samlet tiårsplan for psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen får en ny kompetence til at godkende regionernes praksisplaner for praktiserende speciallæger. Der skal indføres nationale retningslinjer for regionernes planlægning af praktiserende speciallægehjælp. Det skal afhjælpe den ulige fordeling af praktiserende speciallæger på tværs af landet og give mere ensartet adgang til praktiserende speciallæger i hele landet og en samlet bedre kapacitetsudnyttelse.
Samtidig indføres en ny patientrettighed om ret til hurtig udredning og behandling hos praktiserende speciallæge. Den nærmere model for rettigheden skal afklares, herunder hvordan rettigheden kan indrettes, så den ikke får uønskede konsekvenser for lægedækningen i yderområder, ligesom retten skal ses i sammenhæng med initiativ om bedre fordeling og anvendelse af kapaciteten af de praktiserende læger.
Regeringen og regionerne indgår aftale om konkrete lofter for de enkelte universitetshospitaler. Arbejdet påbegyndes i 2025 med henblik på at indgå aftale i 2026.
Over de kommende 10 år investeres der samlet 27,5 mia. kr. i moderne sygehuse, bedre fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser og digitale løsninger. De fordeles således:
– En sundhedsfond på i alt 22 mia. kr. (anlægsmidler) i perioden 2026 til 2035 til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse.
– En investeringsramme på 2 mia. kr. i 2026 til 2035 til styrket udbredelse af digitale løsninger og etablering af national dataplatform til brug for deling af data til behandling af patienterne i hele landet. Midler kan udmøntes gennem Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
– 3,5 mia. kr.(anlægsmidler) i 2027 til 2031 til nybyggeri, ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i it, teknologi og udstyr.
Der skal udarbejdes en folkesundhedslov med inspiration fra relevante organisationer og eksperter samt erfaringer fra f.eks. Norges folkesundhedslov.
Kronikerpakker
· 2027 KOL og lænde-ryg-smerter
· 2028 Diabetes
· 2029 Hjertesygdomme
· 2031 Kompleks multisygdom.
Der indføres ikke yderligere kronikerpakker, men der skal bl.a. sikres hurtigere udredning af demens samt indsatser til at sikre patienter med slidgigt bedre præhabilitering.
Almen praksis
Flere læger og bedre fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud. I 2035 skal der være mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud. Der afsættes 2,4 mia. kr. årligt, indfaset frem mod 2030.
Antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin skal øges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan, som skal gælde fra 2026. I 2029 foretages en evaluering af, om målsætningen kan nås.
Klinikker i områder med mange borgere med stort behandlingsbehov skal have færre patienter, mens klinikker med mange raske og ressourcestærke borgere skal have flere. Ny honorarstruktur træder i kraft i 2027.
Fra 2025 skal der lukkes for at etablere nye lægekapaciteter i områder med god lægedækning, så nye lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud etableres i yderområder med lægedækningsudfordringer.
I 2025 og 2026 kan regionerne give et midlertidigt tillæg til læger, som får mulighed for at sænke patienttallet, når en ny fordeling af ydernumre og lægekapaciteter træder i kraft den 1. juli 2025.
De nuværende barrierer i sundhedsloven for at benytte andre klinikformer fjernes fra den 1. juli 2025. Antallet af ydernumre, som kan ejes af én læge i det almenmedicinske tilbud, begrænses fra de nuværende seks til tre fra 1. juni 2025. Læger, der har erhvervet flere ydernumre end tre inden den 1. juli 2025, vil kunne fastholde ydernumrene fremadrettet.
Der skal sikres en bedre dialog om henvisningspraksis. Det kan bl.a. omfatte, at en afvist henvisning skal ledsages af en begrundelse. Sundhedsstyrelsen og regionerne er i gang med at udarbejde et nationalt overblik over tilbagehenvisninger og et mere sammenligneligt datagrundlag på tværs af regionerne.
Regionerne skal fra 2027 forpligtes til at sikre fasttilknyttet lægehjælp på plejehjem, sundheds- og omsorgspladser og botilbud, så der er lægehjælp at hente, hvor borgerens egen læge ikke alene kan dække behovet. Fra 2027 skal en særlig tovholderfunktion for de mest sårbare borgere indgå i basiskravene til det almenmedicinske lægetilbud.
Sundhedsstyrelsen udarbejder en nationalt fastsat opgavebeskrivelse for almen medicin. Det skal ske med inddragelse af faglige input fra relevante aktører.
Opgavebeskrivelsen skal gøre det klart, hvad det samlede almenmedicinske tilbud skal levere, ved at fastlægge en faglig beskrivelse af funktioner, opgaver, kompetencer, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen samt længere og mere fleksible åbningstider og tilgængelighed i det almenmedicinske tilbud.
Som en del af opgavebeskrivelsen fastsættes desuden en basisfunktion med beskrivelse af funktioner, opgaver, tilgængelighed, samarbejde og kompetencer, som alle klinikker som udgangspunkt skal leve op til.
En smallere central rammeaftale fra 2027 skal erstatte Overenskomst om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de almenpraktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse.
Læs hele teksten til Aftale om sundhedsreform 2024
