Content area

|

Sundhedsstyrelsen fastholder at udelukke gravide og ammende fra vaccinationsprogram

Gravide og ammende kvinder må se langt efter de stik, der holder coronavirus på afstand. Det er på trods af, at obstetrikerne anbefaler at tilbyde vaccinerne til gravide, blandt andet fordi gruppen er i risiko for at få et alvorligt forløb med COVID-19.
Foto: Palle Peter Skov
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

Den gravides mave trykker og fylder, det er sværere at trække vejret, og en allerede eksisterende risiko for at danne blodpropper under graviditeten stiger ved COVID-19-infektion.

På trods af det er gravide og ammende fortsat udelukket fra vaccination mod COVID-19.

Det står klart, efter Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) var indkaldt til møde i Sundhedsstyrelsen tirsdag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke vaccination til gravide eller ammende, fordi der ikke foreligger evidens eller fase 4-studier i forhold til, hvordan gravide og ammende reagerer på vaccinen.

Men ifølge Annemette Wildfang Lykkebo, formand for DSOG, er nye tal og data tilstrækkelige til, at DSOG ved mødet anbefalede Sundhedsstyrelsen at ændre retningslinjer og inkludere de gravide i vaccinationsprogrammet.

»Tiden er inde til at tilbyde gravide og ammende at blive vaccineret. Som minimum de ammende. De er ikke længere gravide, og det har endda den fordel, at antistoffer i mælken bliver videreført til barnet, som også vil være beskyttet«, lyder det fra DSOG-formanden.

Ifølge Annemette Wildfang Lykkebo er der kommet endnu mere data på, hvad det betyder at få COVID-19 under graviditeten. Og det har gjort, at Sundhedsstyrelsen har ændret definitionen af de gravide.

»I starten var de gravide en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip, og det blev ændret til, at gravide er i reel risiko. Det betyder mere at få sygdommen som gravid i tredje trimester, end man regnede med i første omgang«, siger Annemette Wildfang Lykkebo.

Desuden findes der nu mange data om vaccinen.

  • »Vaccinen er afprøvet på mange gravide og langt flere, end der indgår i almindelige fase 3- og fase 4-studier. Der er tilstrækkelig viden«

Annemette Wildfang Lykkebo, formand for DSOG.

»Vi sammenholder, hvor syg man som gravid kan blive af COVID-19, med de data, vi nu har i forhold til vaccinen. Vi har tal på de 36.000 kvinder, der er blevet vaccineret. Bivirkningsprofilen er den samme for gravide kvinder, som den er for ikkegravide. Vi har også data på 700 børn, der er født af kvinder, som blev vaccineret under graviditeten. De viser, at der ikke er øget risiko for misdannelser eller for tidlig fødsel«, siger hun.

I landene omkring os anbefaler Island, Sverige og Finland de gravide at blive vaccineret, mens Norge anbefaler vacciner til risikogrupper.

Alvorligt syge gravide

At de gravide ser ud til at være i risiko for at blive slemt syge af COVID-19 bakkes op i tidsskriftet Nature, som i en artikel henviser til forskningsresultater publiceret i BMJ.

Den forskning viser, at gravide med COVID-19 er i større risiko for at modtage intensivbehandling. Det er mere sandsynligt, at lægerne vælger at lade babyerne komme til verden præmaturt, og babyerne vil med større sandsynlighed få brug for at blive indlagt på en neonatalafdeling.

Samme bekymring har Annemette Wildfang Lykkebo, og DSOG er bekymret for Delta-variantens udbredelse, fordi den gør folk mere syge end de andre varianter, siger hun.

Hun peger også på tal, der viser, at risikoen for at blive indlagt på intensivafdeling er mange gange forhøjet for gravide med COVID-19 end gravide uden. Risikoen for at føde for tidligt er forøget med en faktor 2-3.

Derfor er vacciner vigtige.

»Vi er i en helt ekstraordinær situation, og vaccinen er afprøvet på mange gravide og langt flere, end der indgår i almindelige fase 3- og fase 4-studier. Der er tilstrækkelig viden«.

Er det ikke korrekt, at der ikke er reelle fase 4-studier, sådan som Sundhedsstyrelsen påpeger?

»Et fase 4-studie er typisk et randomiseret, hvor der er 350-500 i hver pulje. Og så venter man på outcome af det. Men det er ekstraordinært, at man er gået i gang med at bruge vaccinen, og derfor har vi viden om langt flere kvinder end det antal, man normalt har i afprøvningsforsøg. For os virker det forkert, at man afventer studier, når man har fået viden på en anden måde og har en langt større gruppe, end der normalt indgår i forsøgene«.

At vi er i en ekstraordinær situation er vel ikke argument nok i sig selv til at påføre gravide en risiko?

»Vi mener, at der er tilstrækkelig viden til at konkludere, at vi har langt større fordele ved at vaccinere. Vaccinerne er sikre at bruge, og vi undgår, at gravide bliver syge. Vi undgår også, at de venter med at blive gravide, holder op med at amme for at få et stik, og at de isolerer sig socialt. Gravide mødre med store børn er også bange for, at børnene slæber corona med hjem fra skole. Det har mange afledte konsekvenser og har stor betydning for familiernes trivsel at være begrænset af ikke at være vaccineret«, siger hun og understreger, at det skal være den enkelte kvindes valg ud fra et tilbud om vejledning.

Og der er ingen del af dig, der er bare en lille smule bekymret for den nye teknologi ved mRNA-vacciner – man ved vel ikke rigtigt, hvordan det påvirker fosteret?

»Man har vel altid som læge en lille snert af bekymring. Men jeg er mere bekymret for de gravide, der bliver syge. I Danmark har de gravide passet godt på sig selv, og vi er kommet godt igennem COVID-19 i forhold til vores gravide. Men vi ved også fra vores nabolande, at når vi trækker på nordiske tal og europæiske tal, hvilket giver større population og sikkerhed for, hvad det betyder, så kan vi se, at der er store risici forbundet med sygdommen. Den kan få nogle store konsekvenser, også for barnet«, siger Annemette Wildfang Lykkebo og tilføjer:

»De gravides immunrespons ved vaccination er blevet sammenlignet med ikkegravides. Man har fundet, at IgG-antistoffer passerer fra moren til foster, men der er ikke fundet IgM-antistoffer, og det er en indikator på, at selve mRNA-vaccinen ikke passerer placenta. Så der er lavet studier på det i forhold til, om vacciner passerer. Derudover integreres mRNA ikke i cellernes arvemateriale, og kroppen nedbryder mRNA«.

Rygter skaber skepsis

Annemette Wildfang Lykkebo er til daglig ledende overlæge på afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Kolding Sygehus. Foto: Palle Peter SkovAnnemette Wildfang Lykkebo er til daglig ledende overlæge på afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Kolding Sygehus. Foto: Palle Peter Skov

I december 2020 figurerede et blogopslag på internettet med informationer om, at en ældre ansat hos Pfizer var bekymret for, om antistoffer, som var udløst af COVID-19-vacciner, kunne angribe moderkagen.

I Nature beskrives forløbet, og det forklares også, at teksten hurtigt blev fjernet, fordi indholdet var lodret forkert.

Men teksten nåede at sætte gang i rygterne, skriver Nature. Og rygterne medvirkede til, at en fjerdedel af kvinderne i Storbritannien efterfølgende ville takke nej til en vaccine på grund af bekymringer omkring deres fertilitet.

I England breder der sig nu også bekymring blandt kvinder på de sociale medier, fordi COVID-19-vacciner angiveligt påvirker menstruationscyklus, giver voldsomme blødninger og smertefulde kramper.

Der har været 4.000 indberetninger til Medicines & Healthcare products Regulatory Agency, skriver Independent. I alt 2.734 er relateret til AstraZeneca-vaccinen, 1.158 til Pfizer/BioNTech-vaccinen og 66 til Moderna-vaccinen.

Historier om bivirkninger ved vaccinerne er der nok af, og de bidrager til et mudret billede, påpeger Annemette Wildfang Lykkebo.

»Det betyder, at nogle ikke vil tage imod vaccinen, og det har jeg fuld respekt for. Men jeg ved, at mange gerne vil have vaccinen. Nogle gemmer maven bag en stor kjole for at kunne få et stik på vaccinationscentrene«, siger hun og understreger, at der ikke er nogen studier, der tyder på, at moderkage eller cyklus bliver påvirket.

»Der kommer mange rygter, og i kraft af de sociale medier bliver rygterne til semisandheder og vækker en masse bekymring. Det ligner fake news. Nogle har en interesse i at sprede ikkerigtig viden, som med tiden bliver til sandheder«.

Gør det alligevel indtryk, at nogle indberetter ændret cyklus?

»Det er vigtigt, at vi får indberettet bivirkninger. Det er den eneste måde, man kan få viden. Men der hører også en faglig vurdering med, med hensyn til om der kan være en reel sammenhæng«.

Hvad er det for en lægefaglig opgave at sikre trygheden og skulle vejlede de gravide i at modtage vaccinen, når der har været så mange forskellige informationer og rygter om bivirkninger?

»Det er svært, og jeg har respekt for den gruppe af kvinder, der vil vælge vaccinen fra. Men med det materiale, vi har i øjeblikket, skal vi i dialog med kvinderne, og de skal være med til at træffe en beslutning om, hvorvidt de vil vaccineres eller ej. Vi har næsten et beslutningsstøtteværktøj færdigt, som kan bruges i rådgivning af den gravide kvinde, sådan at hun er med til at træffe sit valg på så kvalificeret grundlag som muligt«.

Ugeskrift for Læger arbejder på at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Læs også:

Gravide og ammende skal tilbydes vaccination hurtigst muligt

Vaccination mod COVID-19 bør tilbydes ammende kvinder i Danmark

Blad nummer: 

Right side

af Birgitte Benedicte Sand Reventlow | 17/09
10 kommentarer
af Peter Ivan Andersen | 17/09
2 kommentarer
af Martin Lindhardt Nielsen | 17/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 16/09
1 Kommentar
af Thomas Korgaard Jensen | 15/09
1 Kommentar
af Jørgen Larsen | 15/09
12 kommentarer
af Morten Blomgren | 13/09
4 kommentarer