»Af kliniske studier har vi lavet de første depressionsstuder i moderne tid, altså siden den første æra at psykedelisk og klinisk forskning med psykedelika i 50-60’erne. Imperial College og Johns Hopkins University var de første til at sætte forskningsprogrammer op og genundersøge stofferne, få godkendelserne og lave meningsfulde forskningsprotokoller til at se de neurobiologiske fingeraftryk af de forskellige psykologiske fænomener, som stofferne bringer med sig«.
Siden er det gået rigtig stærkt, både i London og på hele kloden. Det er eksponentielt udviklende i hastighed i forhold til funding og investeringer, siger David Erritzøe.
Også på de finansielle markeder sker der meget, der bliver sat masser af nye virksomheder op, som tester og udvikler enten nogle af de eksisterende psykedeliske stoffer eller nye afarter af dem, hvor de ændrer molekylestruktur for f.eks. at styre, hvor lang tid det varer, forklarer han.
»For nylig lavede vi et trial, hvor vi sammenlignede psilocybin med et konventionelt antidepressivt middel, som vi testede over for to psilocybininterventioner med tre ugers mellemrum i forhold til seks ugers daglig medicinbehandling. Med placebo og lodtrækningsfordeling. Nu laver vi andre trials med anoreksi, kroniske smerter og OCD. Derudover er jeg forskningsansvarlig på det første trial med DMT [dimetyltryptamin, red.]-behandling, som også er et klassisk psykedelisk stof«.
DMT er på vej mod godkendelse hos lægemiddelmyndighederne. Derefter kan stofferne bruges, også off label, og det vil være specialcentre, der tilbyder det. Der er også mange firmaer, der sætter klinikker op allevegne, siger David Erritzøe.
»Der skal være klinikker parat til, når godkendelserne kommer. Der er stor sandsynlighed for, at stofferne får godkendelse inden for 2-3 år. Psilocybin vil være det første, derefter muligvis DMT. Og der er flere på vej«.
Ketamin er allerede inkluderet i psykiatrien i mange lande, fortsætter David Erritzøe. Metylendioxymethamfetamin (MDMA) kommer om et par år til behandling af PTSD.
»Det er i fase 3. Projekter med psilocybin til depression er også i fase 3, og der er allerede fase 3-resultater, som alle ser fornuftige ud. Måske ikke lige så rosenrøde som de første akademiske trials. Når man skalerer forsøg op, er det forventeligt, at det ikke ser fuldstændigt lige så fantastisk ud som de første små trials. Men det ser stadig godt nok ud til at blive videreudvikling frem mod godkendelse«.
Vrangen ud
David Erritzøes resultater tyder på, at psilocybin virker mod depression. Det er en behandling, der ikke står alene, understreger han.
»Det er enkeltstående stofsessioner, som er velforberedte med patienter, med terapiguidning, støtte undervejs og psykologisk integration bagefter. Det kommer måske også til at blive brugt ved spiseforstyrrelser, afhængighed, forskellige angstsygdomme, OCD og traumetilstande som PTSD«.
David Erritzøe peger ligesom Martin Korsbak Madsen på, at patienter under påvirkning af psykedeliske stoffer føler sig forbundet til naturen og universet.
Derudover peger han på, at undvigelsesadfærd og -tænkning skifter imod en højere grad af accept.
»Man får vendt vrangen ud. Hvor man før var lidt sunket ind i sig selv og havde fokus på sig selv, lidelsen og negative tankespiraler, føler man sig genetableret i verden som en del af noget større, og som man i forbindelse med sygdomsudvikling er vendt væk fra«.
Nogle beskriver med konventionel farmakologisk terapi, at der bliver lagt et låg på. Her er det omvendt. Låget bliver taget af, og der bliver en mere fri kognition og en større adgang til følelser og tidligere oplevelser.
David Erritzøe er ikke i gang med at udbrede stofferne, understreger han. Det er ikke hans mål.
»Vi er i gang med at teste det klinisk. Stofferne skal nok omklassificeres for, at de legalt kan bruges terapeutisk i klinisk virke, men vi udvikler klinisk og er ikke i gang med at legalisere brugen af stoffer«.
Stofferne er psykologisk udfordrende, påpeger han. Det, der virker terapeutisk, kan godt være udfordrende, fordi det er omsiggribende psykologiske oplevelser, som er interessante, men potentielt også faretruende og udfordrende.
»De klassisk psykedeliske stoffer er dog fysiologisk meget sikre, så folk risikerer ikke at falde døde om ligesom ved mange andre lægemidler, som allerede findes og bliver brugt. Meget af den medicin, vi bruger i psykiatrien, er farlig, hvis man tager for meget af den. Disse stoffer er mere sikre, men psykologisk mere udfordrende. Hvis folk bruger stofferne uigennemtænkt, kommer der til at være dårlige historier om psykedeliske stoffer. Ligesom der altid har været«.
Det er ikke alle psykiatere, der vil benytte behandlingsmulighederne med det samme, når godkendelserne kommer, siger David Erritzøe.
»Måske vil de slet ikke, fordi de ikke synes, at behandlingsformen passer til deres virke som psykiatere, og det er også helt fint. Ligesom det ikke er alle psykiatere, der giver elektrochok og kognitiv behandlingsterapi«.
Læs også:
Lægen skal hjælpe patienter med at holde døgnrytmen
Lad praktiserende psykiatere udrede for angst og depression
Elektrochoks afløser kan være klar om få år