Efter medicinalindustriens endelige farvel til at finansiere svenske speciallægers kongresrejser mm, fyldte arbejdsgiverne ikke pengehullet op. Efteruddannelsen er faldet med en tredjedel på ti år.
I 2005 fik svenske speciallæger i gennemsnit lige over 9 dages efteruddannelse om året. Dengang var det muligt for medicinal- og medikoindustrien at medfinansiere f.eks. kongresrejser, møder mm med 50 pct., mens arbejdsgiverne stod for resten.
Ti år senere blev industriens bidrag skåret helt væk med virkning. Nu er efteruddannelsen i gennemsnit nede på seks dage årligt, fremgår det af en undersøgelse fra den svenske lægeforening - Läkarförbundet: Fortbildningsenkät 2016.
Altså en reduktion på ca. 30 pct.
Läkarförbundet er ligesom Lægeforeningen i Danmark i princippet tilhænger af, at industrien kobles af finansieringen af lægers efteruddannelse, men de insisterer på, at arbejdsgiverne må finde de ressourcer, der skal til for ikke blot at opretholde niveauet men udvikle det i takt med, at der indføres nye metoder, behandlinger mm. I Sverige er det tydeligvis ikke sket.
”Desværre tager arbejdsgiverne ikke det ansvar for videreuddannelse, som de har lovet, og som de desuden burde tage”, siger formanden for Läkarförbundets udvalg for uddannelse og forskning, Sofia Rydgren Stale.
Faktaboks
Hun har bl.a. i indlæg i den svenske lægeforenings tidsskrift Läkartidningen kaldt udviklingen ”urovækkende” og ”nedslående”. Derfor efterlyser Läkarförbundet politisk handling fra nationalt hold.
”Vi synes, at også staten har et ansvar, og her forsøger vi at påvirke staten til at lave en regulering af lægers efteruddannelse, hvor arbejdsgiverens og arbejdstagerens ansvar fastlægges”, siger Sofia Rydgren Stale.
Tanken er, at efteruddannelsen bliver nemmere at håndhæve, hvis den er stadfæstet i f.eks. en lov eller forordning. Især hvis den præciserer, at ansvaret – både hvad angår tid og ressourcer - påhviler arbejdsgiverne, som i Sverige primært er det, der nærmest svarer til regionerne i Danmark, men også en betragtelig del private hospitaler og klinikker.
Det er indtil videre ikke lykkedes den svenske lægeforening at komme igennem med den ide.
Det svenske eksempel illustrerer den problematik, som også aftegner sig i Danmark, hvor indtil videre to regioner – Syddanmark og Midtjylland - har indført, at udelukkende de selv vil stå for speciallægernes efteruddannelse. Stramningerne skal ifølge planen træde i kraft fra årsskiftet.
Som flere individuelle læger, Lægevidenskabelige Selskaber og Lægeforeningen har påpeget, så er princippet om at fjerne industrien fra denne aktivitet som udgangspunkt godt, men kun hvis der på anden vis skaffes muligheder for tilstrækkelig faglig opgradering for lægerne.
I Sverige viser tallene – ligesom i Danmark – at der er store regionale forskelle. Et enkelt sted får lægerne 4 dages årlig efteruddannelse i gennemsnit mod næsten det dobbelte i den region, der har det højeste tal.
Læs også: Overlæge: "Man bliver ikke klogere af at få tilbudt mindre viden"
Læs også: Overlægers efteruddannelse styrtdykker
Læs også: Region Midts læger vil have industriforbud ophævet
