Med de magiske tre ord stop the line kan læger og andre ansatte på Sjællands Universitetshospital i Køge og Roskilde få arbejdet til at stoppe med det samme.
Hvis de altså er så pressede, er der er risiko for patientsikkerheden.
Det siger Beth Lilja, vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, efter den aktuelle fyringsrunde har betydet, at 198 ansatte er fyret - heriblandt seks overlæger - i Region Sjælland som følge af besparelser på næste års budget på ca. 180 mio. kr – hvoraf ca. 144 mio. kr. alene på Sjællands Universitetshospital.
Besparelserne fik for nylig børnelægerne på hospitalet i Roskilde til at råbe op om risikoen for dårligere forhold for både patienterne og lægerne selv. I et brev til regionsledelsen om besparelserne har personalet på operationsgangen desuden beskrevet, at de kan ”være nødsaget til at bruge stop the line for at beskytte patienterne”.
Og det skal både læger og andre ansatte gøre, siger Beth Lilja.
”Stop the line er blevet mere aktuel efter sparerunden. Og hver eneste gang vi har været rundt på afdelingerne, opfordrer vi personalet til at bruge det. De skal ikke gå hjem med ondt i maven, hvis de mener, at patientsikkerheden er truet. De skal bruge stop the line. Det er måden, vi bedre kan komme ulykker i forkøbet på”, siger Beth Lilja.
Stop the line blev indført i 2016 på hospitalet som det eneste sted i regionen. Hverken regionen eller hospitalet fører dog statistik over antallet af stop the line, da ”vi har indført nok papirtigre i forvejen”, siger Beth Lila.
Den afdeling, der som den eneste afdeling konsekvent melder det ind til sygehusledelsen, er operationsgangen i Køge. Afdelingen har 8-10 gange det seneste år meldt stop the line pga. travlhed – eksempelvis, hvis der er for mange akutte operationer i forhold til antal ansatte på arbejde. Stop the line bruges ifølge Beth Lilja langt oftere og på hele hospitalet, men kan altså ikke underbygge det med tal.
”Hvis man mener, at der er for travlt til, at man kan følge med og en patient vil være i fare, skal man i situationen melde stop the line til sin nærmeste leder, som så har pligt til at forholde sig til det. Hvis vedkommende er enig, standser man opgaven og finder ud af, hvad der skal ske. Hvis chefen er uenig, og man som ansat stadig mener, at patientsikkerheden er truet, har man både ret og pligt til at kontakte en leder højere oppe i hierarkiet og i sidste ende sygehusledelsen”, siger Beth Lilja og fortsætter:
”Pointen er, at ved alle de gange, vi har haft stop the line, har vi forebygget, at en patient blev udsat for unødig risiko. Og hvis ikke personalet havde sagt det, var der med sikkerhed en patient på eksempelvis operationsgangen, der havde ventet i længere tid, end hvad der ville have været rimeligt. Stop the line kan koste noget ekstra, fordi vi skal kalde personale ind, men vi skal gøre det, hvis det er relevant”, siger hun.
Men hvordan hænger det sammen, du på den ene side skal spare 144 mio. kr. på hospitalet, og på den anden side opfordrer lægerne til at sige stop the line og dermed være skyld i en merudgift?
”Vi skal ikke spare penge på bekostning af skader på enkelte patienter. Patientsikkerheden skal være i orden,” siger Beth Lilja.
Vi har debatteret det meget, fordi nogen vil mene, at der er stop the line hver dag. Men der er forskel på ikke at kunne yde den service og kvalitet, man gerne vil og på, at noget er til fare for patienterne. Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge på Onkologisk afdeling på Sjællandsk Universitetshospital i Roskilde
Den seneste gang, der blev kaldt stop the line, var i sidste uge på Onkologisk afdeling på Sjællandsk Universitetshospital i Roskilde. Det var mandag formiddag kl. 10.00, da den ledende lægesekretær sagde ordene til den ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen. En stor stak hasteopgaver med indkaldelser kunne ikke nås, fordi sygdom og sekretærer på kursus i Sundhedsplatformen næsten havde blotlagt afdelingen for sekretærer.
”Stakken af opgaver handlede om henvisninger til operationer eller andre behandlinger i kræftpakkerne, som der skal indkaldes til. Alt sammen opgaver, som skal falde inden et døgn, før patienten kan få behandling til tiden. Og hvis ikke det sker, vil vi stå med tomme behandlingstider og patienter, der ikke havde fået besked. Vi kunne simpelthen ikke nå det, og når det er hasteopgaver, skal det gå stærkt med at få patienterne indkaldt. Hvis ikke det sker, så er patientsikkerheden truet. Derfor sagde vi stop the line, oprettede en slags kommandocentral på et kontor og gik i gang”, siger Mads Nordahl Svendsen.
Der blev lavet en liste over, hvilke kompetencer afdelingen manglede, og en liste med, hvem der havde det. Så blev sekretærer kaldt til fra andre afdelinger og fra administrationen, og det blev undersøgt, om de huller, det så efterlod, ville gøre skade på andre vitale opgaver.
”I løbet af det første døgn fik vi overblikket og kaldt folk ind hurtigt. Hvis vi stopper bare et døgn, kommer der en stor prop, fordi vi genererer ca. 80 sager i døgnet. Og i slutningen af ugen havde vi løst det. På grund af stop the line har alle carte blanche til at stoppe op, og det var en god oplevelse, fordi det virkede”, siger den ledende overlæge.
Er det ikke bare udtryk for dårlig ledelse?
"Nej, det er for hårdt sat op. Det er et udtryk for, at når vi topudnytter vores ressourcer, bliver vi mere sårbare. Når vi optimerer og optimerer, skal der ikke meget slinger i valsen, før meget lidt kan vælte læsset”
Forventer du flere stop the line?
”Ja, der vil formentlig komme flere. For når det handler om ændringer, der påvirker alle, så rammer det alle. Det handler både om de generelle besparelser og indførelsen af Sundhedsplatformen".
Er I enige om grænsen for hvornår der er stop the line?
”Nej, det er en gråzone. Men jeg har en god fornemmelse for problemerne, og jeg håber, at jeg når at forebygge problemerne. Når det alligevel sker, er det, fordi en sag accelerer hurtigere end forudset. Vi har debatteret det meget, fordi nogen vil mene, at der er stop the line hver dag. Men der er forskel på ikke at kunne yde den service og kvalitet, man gerne vil og på, at noget er til fare for patienterne".
Hvad har du så lært?
”Vi kan ikke ansætte flere sekretærer, men nu fordeler vi opgaverne på anden måde og håber, det kan hjælpe.”
Anne Poulsen, overlæge på Anæstesiafdelingen på Sjællandsk Universitetshospital i Roskilde og talsmand for overlægeforeningen i Region Sjælland, er med på, at stop the line kan bruges mere.
”Hvis vi som læger eller sygeplejersker oplever, at noget i vores arbejde vil betyde en risiko for patienterne, skal vi aktivere stop the line, og så må ledelsen taget stilling til, hvad vi skal gøre. Men jeg har samtidig en bekymring om, at der vil komme flere episoder, når vi er skåret ind til benet. Og jo flere sstop the line-episoder, der vil komme, jo mere vil det være et udtryk for, at vi som ansatte oftere vurderer, at patientsikkerheden halter. Og det er et skidt tegn”, siger Anne Poulsen.
Faktaboks
