Skip to main content

Til folkemøde med et budskab

Tiden råber på en stærk primærsektor. Alligevel fylder speciallægepraksis meget lidt. Det paradoks fik praktiserende speciallæge Hanne Roed til at tage til folkemøde.

»Vi kan aflaste vores pressede kolleger på sygehusene«, siger praktiserende øjenlæge Hanne Roed. Foto: Anne Steenberger
»Vi kan aflaste vores pressede kolleger på sygehusene«, siger praktiserende øjenlæge Hanne Roed. Foto: Anne Steenberger

Anne Steenberger, as@dadl.dk

22. jun. 2023
3 min.

Rekrutteringsproblematikken i Region Sjælland er som bekendt til at tage og føle på. Så hvorfor ikke få nogle flere praktiserende speciallæger til at slå sig ned i regionen? De kan aflaste sygehusene, de kan medvirke i den lægelige videreuddannelse, og de kan modvirke ulighed i sundhed med et nært specialiseret tilbud.

Det var budskaberne, som praktiserende øjenlæge Hanne Roed, der har klinik i Holbæk og er medlem af FAPS’ bestyrelse, rejste til sit første folkemøde med.

Her oplevede hun med fire minutters varsel at blive rekrutteret af Region Sjælland til et debatpanel om rekruttering. Det tog hun også med. Så kunne hun fortælle om fordelene ved speciallægepraksis.

Ugeskrift for Læger bad hende uddybe budskaberne.

»Hvis en region rekrutterer en praktiserende speciallæge, helst ved at oprette et ydernummer, men det kan også være en til satellitpraksis, så har man en speciallæge i mange år. For en speciallæge åbner ikke en klinik for at lukke den igen. Dermed kan vi afhjælpe en del af problematikkerne inde på sygehuset ved at aflaste«.

Aflaste var lige præcist, hvad speciallægeklinikkerne gjorde under coronaepidemien, hvor en udlægningsaftale med regionerne betød, at sygehusafdelingerne kunne sende direkte henvisninger fra praktiserende læger videre til speciallægepraksis.

Den aftale fortsætter nu. Regionerne bruger den i forskellig grad, men bundlinjen er, at de praktiserende speciallæger har masser at lave. Der er ingen fare for, at flere ydernumre ville stå ubrugte hen, og, hvad der er vigtigt, vi kan rekruttere, siger Hanne Roed.

Videreuddannelse

Hanne Roeds klinik består af to øjensygeplejersker og to optikere, som også er sekretærer. Selv laver hun næsten 100% lægearbejde og ser 30 eller flere patienter om dagen.

Hun har en ny uddannelseslæge hvert halve år.

»Vi varetager mange opgaver på hovedfunktionsniveau, og uddannelseslægerne synes, det er ret skægt at være her, desuden ser vi mange patienter af samme type, så man får en god basisuddannelse hos os«.

Hun tilføjer:

»Når man trækker uddannelseslæger lidt ud i periferien, så ser de, at der også er en verden uden for Valby Bakke. Derfor er det også et godt rekrutteringsredskab«.

Det er hendes – og FAPS’ – holdning, at kommer der flere speciallægepraksis til, både kirurgiske og medicinske, vil flere uddannelseslæger få mulighed for et ophold ude i periferien og måske være tiltrukket af at slå sig ned »uden for byen«.

Læger er forskellige

Hanne Roed er klar over, at et godt forskningsmiljø anses som et af de helt store rekrutteringsmidler. Men der er forskel på læger, påpeger hun:

»Der er forskel på, hvordan vi arbejder godt, og hvad vi vil. Nogle vil gerne forske og søger mod store forskningsfokuserede afdelinger. Men andre vil helst bruge tiden på at se patienter og trives ikke i de store miljøer, men finder stolthed i at drive egen klinik«.

Hun minder om, at praktiserende speciallæger har både forskning og udvikling og får nye opgaver.

Hanne Roeds budskab er ikke nyt og fra politisk hold nævnes praktiserende speciallæger som en vigtig brik i opbyggelsen af et nært sundhedsvæsen, og nogle regioner har åbnet mere op for dem.

Men det går langsomt.

»Ting tager tid. Regionerne tøver, men der er kommet en øget forståelse for, at vi kan bidrage, og siden starten af 2020 har regionerne etableret 17 nye ydernumre, og inden udgangen af 2023 er der yderligere syv. Men det må gerne gå hurtigere«, siger Hanne Roed.

Fik du så afleveret dine budskaber på Bornholm?

»Ja, for søren. Det var bestemt turen værd«.