»… til gengæld finder man desværre tegn på udtalt inflammation i tyktarmen«

5.45 Vækkeuret ringer. Jeg drikker morgenkaffe, mens vores to bichoner henholdsvis snorker på sit tæppe og med utålmodige »vuf, vuf!« tigger om morgenmad. Jeg kører hjemmefra i god tid, så jeg kan få en parkeringsplads på Aalborg Universitetshospital Syd.

7.30 Jeg møder på mit kontor, som jeg deler med to kolleger, Lars og Zeynep. Jeg nyder vores muntre morgenstunder, hvor vi snakker om dagens opgaver og vores arbejde som uddannelsesansvarlige på afdelingen.

8.00 Morgenkonference. Vi er i øjeblikket 30 læger ansat på afdelingen. Vi hører rapporten fra sidste vagt. Den er jeg særlig opmærksom på, da jeg fra kl. 14.30 overtager vagten som bagvagt. Efter rapporten har vi speciallægeundervisning – i dag er emnet alkoholisk hepatitis.

8.50 Vi går til hver vores daglige funktioner. Jeg er såkaldt BIO-sweeper i dag – sammen med Thomas, vores HU-læge i gastroenterologi. Som BIO-sweeper er mine opgaver blandt andet at tilse ambulante patienter i bioambulatoriet, ad hoc-tilsyn og konsultationer med patienter i dagsafsnittet og sygeplejerskeambulatoriet, rådgivning af sygeplejersker, telefonrådgivning til biopatienter, der ringer med akutte problemstillinger, og godkendelse og videre planlægning af parakliniske svar. Vi har ca. 3.500 patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) på vores ambulatorium, hvor ca. 1.200 får biologisk behandling. I dag er der 26 patienter med IBD, som møder op for at modtage biologisk behandling.

9.00 Dagens eneste planlagte patientsamtale. En kvinde, der i 1993 blev opereret på grund af Crohns sygdom, og som i øjeblikket ikke får medicinsk behandling. Hun har dog i de seneste tre måneder haft ondt i maven, så jeg laver en ultralydskanning af tarmen. Den viser stenose ved ileocækalstedet, mellem tynd- og tyktarm. Jeg har ikke mistanke om aktiv inflammation, så jeg henviser til en ileokoloskopi og evt. ballondilatation – samt opfølgning på vores ambulatorium om to måneder.

9.30 Telefon fra sygeplejerske på dagsafsnittet. En patient med Crohns sygdom i tyktarmen skal modtage planlagt behandling med infliximab, som han har modtaget i knap fem år. Han har dog oplevet forværring i mavesmerter, let tiltagende diarré samt let stigende infektionstal i afføringen. Min yngre kollega Thomas og jeg laver en ultralydskanning: let fortykket væg i colon sigmoideum, et tegn på inflammation. Vi aftaler at intensivere patientens biologiske behandling.

10.00 Mens vi afslutter forrige patient, får jeg opkald omkring en af vores patienter med Crohns sygdom, som har været to år i remission og har ringet med mistanke om opblussen. Jeg booker hende til samtale samt ultralydskanning af tarmen til om en time.

10.30 Visiterer henvisninger til bioambulatoriet, men når ikke rigtig i gang, før en kollega beder om hjælp til en patient i udredning med mistanke om IBD. Vi laver en plan sammen og vender tilbage til henvisninger. Når dog kun én.

10.45 Opkald fra skopistuen fra Kirurgisk Afdeling, som efterspørger mig snarest muligt. En patient med mistanke om kræft i tarmen har fået lavet en koloskopi. Han har ikke kræft – til gengæld finder man desværre tegn på udtalt inflammation i tyktarmen. Vi har endnu ikke svar fra biopsi, men de makroskopiske billeder rejser stærk mistanke om colitis ulcerosa. Jeg taler med patienten og opstarter medicinsk behandling.

11.15 Opkald fra gynækologerne. De er bekymrede for, at en patient gravid i uge 33 har opblussen af sin Crohns sygdom på trods af vores intensive behandling. Vi aftaler en subakut tid til i morgen.

11.30 Fra sygeplejeambulatoriet får jeg besked om, at en af vores patienter med kolitis har udviklet udslæt på begge hænder under den biologiske behandling. Der er stærk mistanke om paradoksal psoriasis som bivirkning. Jeg kontakter Hudafdelingen. Bekræfter de vores mistanke, bliver vi nødt til at ændre behandlingen.

12.00 Jeg når lige at blande en skål salat i kantinen, da telefonen ringer angående en af vores patienter, der ligger i en låneseng på Kirurgisk Akutafdeling, indlagt med forværring af sin colitis ulcerosa. Trods behandling er hans tilstand tiltagende dårligere med tegn på akut svær kolitis. Jeg beslutter, at han hurtigst muligt skal modtage en såkaldt rescue-behandling med infliximab. Sygeplejerskerne er klar til at opstarte den behandling allerede om én time.

13.30 Middagskonference, hvor jeg mødes med vores stuegangsgående team og vores to sweepere. Da jeg skal være bagvagt fra kl. 14.40, får jeg en grundig rapport om dagens begivenheder. De har haft en travl dag, men har klaret alt, så opgavelisten er tom.

14.30 Jeg overtager bagvagt-pageren og går ind på mit kontor. Jeg bruger en lille time på at godkende blodprøvesvar fra 20 af vores patienter, der modtager biobehandling.

16.00 Aftenstuegang på sengeafdelingen. Der er ikke så travlt, da mine kolleger har løst det meste under morgenstuegangen. Imidlertid får jeg besked om, at to såkaldte korttarmspatienter er på vej til afdelingen. De har begge åben indlæggelse, og hos begge er der mistanke om katetersepsis.

18.00 Stuegang på den akutte afdeling. Vi har tre patienter indlagt med hjerteinsufficiens og én med urinvejsinfektion. Vi har ikke sengeplads nok til vores patienter på vores egen afdeling, så jeg er også forbi Akutkirurgisk Afdeling og Onkologisk Afdeling, hvor to af vores patienter ligger.

20.00 Færdig med arbejdet. Jeg meddeler mine to forvagter om, at jeg er på vej hjem og overgår til mobiltelefon. På vej hjem ringer en kollega fra Hobro om en ældre patient med Clostridium difficile-infektion, som vi aftaler at tilbyde behandling med fæcestransplantation i morgen.

20.30 Omsider hjemme. Jeg bydes velkommen af våde kys fra mine to vovser. Min mand og datter sidder og spiser pizza – når mor ikke er hjemme, er det endelig tilladt at spise lidt usundt. Jeg slutter mig til og snupper et stykke pizza, mens jeg hurtigt kigger morgendagens arbejdsplan igennem.

23.00 Sengetid. Det bliver en rolig nat. Min forvagt ringer »kun« to gange.