»Vi skal ikke hjem – vi skal videre«.
Videre – det skulle den gamle Olsen-banden, og det skal PLO’s spritnye aftale om OK25 nu også. På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Odense den 26. september blev forhandlingsresultatet mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) således godkendt – med 31 stemmer for, 13 imod og én blank. Aftalen sendes nu til urafstemning hos medlemmerne, der har det sidste ord.
Men det skete først efter en længere og til tider intens debat aftenen igennem, hvor både modstandere, tilhængere og tvivlere kom til orde enten på talerstolen eller virtuelt hjemmefra.
PLO’s formand, Jørgen Skadborg, indledte med en gennemgang af hovedpunkterne i den nye overenskomst, som PLO benævner Aftale25.
»Det gennemsnitlige årlige rammeløft har aldrig været højere. Heller ikke i OK18, hvor den årlige vækst var 200 mio. kr. om året. Nu er det 431 mio. kr.«, sagde han.
Herefter gennemgik han bl.a. aftalens – beskedne – forbedringer af vilkårene for læger i lægedækningstruede områder, indførsel af faste bostedslæger og deling af praktiserende lægers journalnotater, så de bliver synlige for patienter og andre sundhedspersoner fra udgangen af 2026.
»Vi gennemfører forsøg de næste par år, for deling af journalnotater skal ikke kun ske i respekt for patientens privatliv, men også i respekt for lægens arbejdsliv«Jørgen Skadborg, formand for PLO
Sidstnævnte har givet anledning til debat i forskellige fora på sociale medier for praktiserende læger, og Jørgen Skadborg konstaterede, at »der er stærke følelser på spil«.
Formanden understregede, at det for ham er magtpåliggende, at PLO tager magten over udviklingen på området, så andre ikke kommer til at diktere processen.
»Vi gennemfører forsøg de næste par år, for deling af journalnotater skal ikke kun ske i respekt for patientens privatliv, men også i respekt for lægens arbejdsliv«, sagde Jørgen Skadborg.
Spørgsmålet er, om praktiserende læger vil opleve en øget arbejdsmængde, hvis de skal skrive journaler med det in mente, at notaterne er synlige for andre, bl.a. patienten.
»Jeg vil ikke selv komme til at mærke forskel«, sagde Jørgen Skadborg, der fortsatte:
»Der er fordele og ulemper ved det. Målet er, at det ikke skal give læger ekstra arbejdsmængde, men hvis det viser sig at gøre det, skal den vækst måles og rummes«.
Samarbejdet med sygehuse
Da bestyrelsen 11. september skulle tage stilling til den ny aftale, var der én stemme imod. Bestyrelsesmedlem Dennis Staahltoft gik på talerstolen i Odense og begrundede, hvorfor han havde valgt at stemme nej.
»Det skyldes den manglende honorering for tværsektoriel konference«, sagde han med henvisning til det »opgavejordskred«, som han og kollegerne i almen praksis oplever, når sygehusambulatorier afslutter patienter til opfølgning hos egen læge, og når de praktiserende læger får afvist deres henvisninger – og får tilbudt telefonisk specialistrådgivning fra sygehusene.
»Rammeløftet åbner op for, at denne udvikling kan fortsætte. Det vil sige flere patienter, der bliver afsluttet til egen læge, og flere afviste henvisninger. Men er det det, rammeløftet skal bruges til?« spurgte han.
Dennis Staahltoft mener, at repræsentantskabet skylder medlemmerne svar på, hvordan PLO vil håndtere de to problemer i kombination: opgaveglidning og manglende honorering af tværsektoriel konference.
»Jeg vil gerne have, at vores medlemmer bliver beskyttet mod det stigende arbejdspres, og jeg synes ikke, at vores medlemmer skal arbejde gratis, når de bliver tvunget til at overtage specialistbehandling«, sagde han.
Flere regionale PLO-formænd var på talerstolen, hvor de fortalte om et delt bagland. Der var – som hos Dennis Staahltoft – generel bekymring for den belastning, kollegerne oplever i samarbejdet med sygehusene, ligesom de mange udbrændte kolleger i den seneste trivselsundersøgelse blev nævnt af flere.
Formanden for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller, gik på talerstolen og fortalte, hvorfor hun for første gang stemmer nej til en overenskomstaftale.
»Vi har kæmpet med opgaveglidning. Det bliver mere og mere komplekst. Det er længe siden, vi har lavet fodvorter. Vi ser kun tunge ting«, sagde hun bl.a.
Birgitte Ries Møller beklagede også, at udviklingen efter hendes mening går mere i retning af fast løn. Når ydelser fjernes, »undergraver det den økonomiske frihed for læger« og fjerner det, »der giver luft i vores økonomi«, sagde hun:
»Tiden er inde til at sætte foden ned. Nok er nok«, afsluttede hun.
Blandt nogle repræsentanter sporedes en oplevelse af at have svært ved at få det, som PLO ønsker.
Repræsentant fra PLO-Midtjylland Jane Kirkeby Gregersen sagde, at man hele tiden blev stillet en bedre aftale i udsigt, men at den aldrig kom.
»Opgaveglidning er end ikke nævnt. Men opgaverne vælter ind over kollegerne, som løber livet af sig, og det skal stoppes nu«, sagde hun bl.a., inden hun sluttede:
»Jeg stemmer nej for de trængte kolleger. Jeg stemmer nej, fordi jeg har fået nok«.
Deling af journalnotater
Debatlysten var stor, og undervejs blev taletiden med forsamlingens billigelse indskrænket for ikke at gå alt for meget over tiden. Et teknisk koks, hvor forbindelsen til de virtuelle deltagere på et tidspunkt røg, bidrog heller ikke til overholdelse af tidsplanen. På den fysiske og virtuelle talerstol var ja- og nejsigere nogenlunde ligeligt fordelt aftenen igennem – selv om tilhængerne ved den senere afstemning viste sig at have en overhånd på godt to tredjedele af repræsentanterne.
Bestyrelsesmedlem Anders Dupont argumenterede for at stemme ja og dermed give de menige medlemmer mulighed for at give deres mening til kende ved en urafstemning.
Han sagde, at det for ham og de kolleger, han samarbejder med i det daglige, er vigtigt, at »vi ikke skal betale nogle penge tilbage til regionen, og at der ikke kommer nye opgaver«.
»Datadeling er jeg ikke specielt bekymret for«, sagde Anders Dupont, »for jeg er blevet vant til at skrive notater ud fra devisen om, at patienten allerede har ret til fuld aktindsigt og kan dele journalnotaterne med andre. Jeg tænker faktisk, at det vil lette min arbejdsdag, hvis jeg slipper for at bruge tid på aktindsigtsanmodninger, fordi patienten selv kan slå det op. Det kommer ikke til at betyde noget for mig, rent arbejdsmæssigt«.
Formændene for PLO-Nordjylland, PLO-Hovedstaden og PLO-Sjælland anbefalede alle et ja til aftalen.
Camilla Høegh-Guldberg, formand for PLO-Sjælland, havde ligesom bestyrelsesmedlem Dennis Staahltoft gerne set et honorar for de mange nye opgaver og det tværsektorielle samarbejde.
Om deling af journalnotater tilkendegav hun, at hun selv havde været »initialt granatchokket« og fortsatte:
»Der havde været noget fremtidsraslen om det i OK22, men jeg mindes ikke at have hørt om det eller diskuteret emnet siden. I dag føler jeg mig betrygget i, at PLO faktisk lader til at have styr på det, og at vi ikke bliver overrumplet af noget lovgivning, eller at der ikke er taget højde for, at dette vil koste os tid«.
»Opgaverne vælter ind over kollegerne, som løber livet af sig, og det skal stoppes nu«Jane Kirkeby Gregersen, repræsentant for PLO-Midtjylland
Efter at have opfordret PLO til at sikre bedre kommunikation fremover sagde Camilla Høegh-Guldberg, at PLO-Sjællands indstilling ikke er enstemmig, men at den overvejende holdning er, at forhandlingsudvalget har leveret det, de blev bedt om:
»Vi siger ikke nej til en etårig økonomisk fornuftig aftale og vil ikke afgive et mistillidsvotum til vores bestyrelse og forhandlingsudvalg. Derved ville vi svække det politiske påvirkningsarbejde af sundhedsreformen, der lige nu er i gang fra PLO’s side«.
Hendes sjællandske kollega, repræsentant Kristine Binzer, konstaterede, at »det er tydeligt, at vi ser gennem forskellige linser på den samme virkelighed, men det, der samler os, er, at vi er praktiserende læger«.
Kristine Binzer, der har været praktiserende læge i fem år, erklærede sig tilfreds med en etårig aftale, der sikrer økonomien. »Det er til at overskue«, konstaterede hun, inden hun fortsatte:
»Hvad der ikke er til at overskue, er, hvis vi siger nej. Vi skal sikre, at vi har en plads i det rum, hvor vi kan sikre, at det fortsat er sjovt at være praktiserende læger. Med et nej skriver vi os ud af aftalerummet – og det vil ikke fremme trivslen. Det vil helt sikkert ikke fremme min trivsel, hvis jeg skal til at have dikteret, hvordan og hvorledes jeg skal arbejde. Så jeg vil stemme ja, og det har jeg også indtryk af, at mange af mine kolleger i Roskilde vil gøre. Vi vil gerne have ro til at være praktiserende læger«.
Politisk indflydelse
Repræsentantskabets drøftelser om den nye aftale foregik i skyggen af de politiske forhandlinger om en ny sundhedsreform, som kan risikere at føre til, at de praktiserende læger får mindre indflydelse på eget arbejdsliv og arbejdstider. En bekymring, PLO-formand Jørgen Skadborg har adresseret i et interview med Ugeskrift for Læger i forbindelse med regeringens udspil til ny sundhedsreform.
Den kamp har organisationen brug for arbejdsro til, gav Jørgen Skadborg udtryk for.
»Konsekvensen af et ja er arbejdsro i et år – både til medlemmerne og også til PLO, så vi kan varetage vores politiske interesser«, sagde han.
»Med et nej skriver vi os ud af aftalerummet – og det vil ikke fremme trivslen«Kristine Binzer, repræsentant for PLO-Sjælland
Med aftenens afstemningsresultat vil forhandlingsresultatet blive sendt til urafstemning blandt PLO’s medlemmer. Inden medlemmerne går til stemmeurnerne, vil Jørgen Skadborg deltage på orienteringsmøder i de fem regionale PLO-organisationer i perioden 24. oktober til 8. november. Her vil der blive mulighed for at stille spørgsmål og diskutere de forskellige elementer i aftalen.
Hvis et flertal af medlemmerne stemmer ja, vil den nye etårige aftale om fornyelse af overenskomsten for almen praksis kunne træde i kraft 1. januar 2025.
Fakta