Transplantationsprofessor: store muligheder i nyrer fra grise

På Rigshospitalets Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme kan professor i nefrologi og transplantationsmedicin, Søren Schwartz Sørensen, dårligt vente på at læse videnskabelige artikler om xenotransplantation.

Tusindvis af svært nyresyge patienter har været omkring Søren Schwartz Sørensen i forbindelse med en transplantation, hvor de har fået en ny nyre. Han har 30 års erfaring med transplantationer fra menneske til menneske bag sig, hvor han har stået for den medicinske behandling af patienterne. Han er ekspert i de immunologiske barrierer for nyretransplantation, de mekanismer, der ligger bag afstødning, de infektioner, der kan opstå i kølvandet på en transplantation, og de lægemidler, som kan regulere immunresponset.

Derfor har han også fulgt forskningen i xenotransplantation tæt igennem mange år, og han ser godkendelsen af kliniske forsøg i USA for at være et interessant fremskridt.

Hvad er det mest spændende?

»Det hele. Det er utrolig spændende. Jeg vil gerne vide, hvordan nyren så ud i det forsøg, der blev afsluttet efter 130 dage. Hvad var årsagen til, at patienten ikke kunne leve med nyren længere – var det en accelereret akut reaktion eller en kronisk reaktion?

Forsøgsprotokollen er interessant. Hvilke immunmodulerende midler har de brugt, og hvor hårdt var patienten immunsupprimeret? Det siger noget om, hvorvidt de her transplantationer kun er for de stærkeste. Mange af vores patienter er jo ældre, skrøbelige patienter, og hvis de ikke kan tåle medicinen, så kan de ikke få sådan en transplantation.

Forskernes forventning til langtidsbehandlingen er også interessant. Det er ret afgørende, om man kan komme ned på ganske almindelige standardbehandlinger med immunmodulerende medicin.

Og så vil jeg gerne vide, hvad prisen bliver. Der er jo store kommercielle interesser, og måske bliver det slet ikke til at betale«.

Kan forsøgene i USA komme dine patienter til gavn?

»Hver gang man forsøger at sende en raket til månen, så kommer der mange mærkelige spin-offs ud af det. Det er klart, at der bliver høstet meget viden her, som er interessant. Og det kan f.eks. være, at den immunmodulerende behandling kan optimeres«.

Ville du give dine patienter grisenyrer, hvis behandlingen var godkendt?

»Hvis det var en godkendt behandling uden kritisk immunsuppression, så ville jeg tilbyde den i morgen. Jeg ville klart hellere bruge en grisenyre, hvis den var lige så god og sikker som en menneskenyre, da grisenyrer potentielt kan afskaffe ventelisten og spare levende raske personer for donoroperationer«.

Hvilke fordele ville der være?

»Ud over at flere patienter kunne få en nyre, så ville kvaliteten af organerne formentlig også være bedre. For mange af de nyrer, vi får i dag, kommer fra folk, som dør af andre årsager, og som er oppe i årene og har slidt på deres organer«.

Hvor lang tid skal overlevelsen være, for at det giver mening?

»Det er svært at sige. Det kommer an på en cost-benefit-analyse. Men 130 dage, som nu er rekorden – det er ikke tilstrækkeligt. Man skal huske, at man ikke får noget gratis, når man dæmper immunapparatet. Der er omkostninger ved det«.

Hvornår tror du, at vi kan tilbyde grisenyrer til danske patienter?

»Selv om der nu er sket fremskridt, ligger det et pænt stykke ude i fremtiden, før det kan blive en klinisk realitet. Og selv, hvis det bliver en mulighed, vil det ikke være for alle. Så vi skal stadig skaffe donorer«.