05:10. Vækkeuret ringer, og jeg er allerede vågen inden. Jeg kigger til børnene. De sover tungt. Jeg lister mig ind til badeværelset i håb om, at jeg ikke vækker hele familien, og går under bruseren.
Jeg skynder mig at sige farvel til min mand og går ned for at lave en kop kaffe, som jeg tager med på vejen til arbejde.
05:30. Jeg sætter mig i bilen. Jeg har ikke altid været et morgenmenneske, men pendlerlivet har gjort mig til et. Jeg starter og slutter altid dagen med musik. Musik betyder meget for mig, og jeg kan også finde på at høre et eller andet, imens vi står og opererer.
Jeg bor i Herning og pendler til Odense hver dag. I bilen gennemgår jeg anatomien i hovedet. Jeg har en meget visuel hukommelse og kan tit huske, på hvilken side ting står i lærebøgerne. Jeg er også glad for at tegne og male. Derhjemme har jeg lavet en tegning af Whipples operation, som jeg skal assistere i dag, og en del andre operationer, som jeg plejer at kigge på/justere efter, hvad jeg lærer i hverdagen.
Jeg har Esbjerg/Odense-forløb og er snart færdig med fase II. Som hoveduddannelseslæge i kirurgi har man mange funktioner i hverdagen. Vi går vagt, stuegang, har ambulatoriet, er med på en del operationer og foretager skopier. Ingen dag er ens, og der sker altid noget spændende på arbejde.
06:50. Jeg undgår morgentrafik og er i Odense i god tid. Arbejdsdagen starter først kl. 08:00, men jeg kan godt lide at være tidligt ude. Både fordi jeg kan spise morgenmad i fred og foretage administrative opgaver, som hører med i hverdagen som læge, inden vi skal i gang. Jeg læser på patienten, vi skal operere, igen, ser hans skanninger og patologisvar. Jeg ser, hvad sygeplejerskerne har skrevet om ham, og hvad han ellers fejler. Vi starter hver dag med at gå stuegang på vores indlagte patienter, så jeg læser også om samtlige, der er indlagt ved øvresektionen, som jeg er tilknyttet i øjeblikket.
Så bruger jeg også tiden inden morgenkonferencen på at færdiggøre min præsentation til Dansk Kirurgisk Selskabs årsmøde om to dage, hvor jeg skal fremlægge min forskning inden for pancreaskirurgi. Jeg har kigget på patientforløb for patienter, der har diagnosen pancreascancer, men ikke et regelret forløb ved et højt specialiseret center i Region Syddanmark. Dette er for at se, hvorvidt disse patienter faktisk har haft kræft i bugspytkirtlen, eller om de har fejlet noget helt andet. Jeg sender PowerPoint-præsentationen til mine vejledere.
8:00. Jeg har operationsdag i dag, som er også en uddannelsesdag. Whipples operation er et af de større indgreb, der laves i mave- og tarmkirurgi og kun foregår på højt specialiserede centre i Denmark. Operationen tager hele dagen. Indgrebet i dag foretages for en kræftknude, der sidder i caput pancreatis eller i duodenum. Patienten har en større knude i pancreashovedet. Jeg har gennem de seneste 12 måneder assisteret på ca. 20 af disse operationer. I Odense laver vi 100 pancreasoperationer hvert år, som inkluderer Whipples operation.
09:30. Operationen går i gang. Denne er særligt avanceret, fordi tumorbyrden er stor, og tumoren trykker på en af de større vener i maven. Der foretages venerekonstruktion her, da vi vælger at fjerne den del af venen, som har haft direkte kontakt med tumorprocessen. Som assistent får jeg lov til at foretage deloperationer under supervision. Jeg fjerner galdeblæren, laver stor Kocher, som er en procedure, der fritlægger tolvfingertarmen. Jeg foretager også gastroenteroanastomosen. Efterhånden kender jeg måden, hvorpå de tre overlæger på min afdeling foretager operationen, og hvilke variationer de bruger, og hvordan de syr eller håndterer instrumenter. Dette tager jeg med videre, når jeg laver kirurgi.
13:00. Vi tager hæmostasepause, efter præparatet er fjernet. Under operationen har vi sendt væv til undersøgelse, foretaget UL-skanning af tumorproces, lever og de omkringliggende organer for at se, om operationen i det hele taget kan lade sig gøre. Vi har talt med patologen, som har kigget på vævet under mikroskopet og fortalt os, om vi kan fortsætte eller ej. Denne gang kan det godt lade sig gøres, fordi der ingen spredninger er.
Vi tager en 30-minutters pause, hvor vi spiser frokost, svarer telefoner og ser på blodprøveresultater på patienter, vi har gået stuegang på inden operation.
13:30. Operationen går i gang igen.
15:45. Vi lukker patienten igen. Efter operationen har jeg en lille samtale med mine vejledere om præsentationen i København. Jeg får gode forslag til ændringer. I morgen har jeg aften/nattevagt, så jeg skynder mig hjem til min mand og to børn, inden jeg skal redigere PowerPoint og sende den tilbage til mine vejledere.
17:00. Derhjemme er der altid liv med to drenge på 11 og otte år og en mand, der aktivt spiller håndbold i fritiden, samtidig med at han arbejder lige så meget, som jeg gør. De spiller indendørs håndbold/fodbold-kombination, idet jeg kommer hjem. Min mand har lavet mad, og vi går meget op i at spise sammen, så vi alle kan fortælle om, hvad vi har lavet.
19:00. Vi slukker mobilerne og fjernsynet, får lidt kvalitetstid sammen.
20:00. Børnene bliver puttet, og vi går i gang med at rydde op. Jeg går på kontoret og gør præsentationen færdig. Jeg pakker til København, da jeg skal køre direkte fra aften/nattevagt i Odense til København og fremlægge. Jeg kigger til børnene, inden jeg går i seng. Lyset slukkes kl. 23, og der er godnat herfra.
