Seks år tager det i gennemsnit for en læge fra et tredjeland at få autorisation i Danmark. Sagerne ligger stille halvdelen af tiden, når ansøgernes uddannelse skal vurderes. I Norge er sagsbehandlingen på knap 2,5 år for læger fra tredjelande. I Sverige kan de klare forløbet ca. et år hurtigere end i Danmark.
Det viser en ny beretning fra Rigsrevisionen, der konkluderer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke har en tilfredsstillende forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner, dvs. læger, tandlæger, sygeplejersker og jordemødre. Rigsrevisionen skriver, at konsekvensen er, »at udenlandske sundhedspersoner venter unødigt længe på at få autorisation og dermed på at bidrage til det danske sundhedsvæsen«.
Raquel Due-Frederiksen er oprindeligt fra Brasilien, bor i København, og er uddannet læge fra Rusland. Den 1. oktober skal hun i gang med sin anden evalueringsansættelse på Psykiatrien Syd i Vordingborg. Hun synes, processen har været svær, på trods af at hun har fordele i form af dansk familie og netværk.
»Jeg er desværre overhovedet ikke overrasket over rapportens konklusioner. Min egen proces har taget omkring fire år, selv om jeg er gift med en dansker og har været på meget intensiv sprogskole. Jeg hører lignende oplevelser fra andre udenlandske kolleger. Det er frustrerende, at vi, der er kvalificerede og klar til at bidrage, møder så mange administrative forhindringer«, siger Raquel Due-Frederiksen og fortsætter:
»Jeg synes, det er meget bekymrende, at det tager så mange år for ansøgere fra tredjelande at blive autoriseret. Denne forsinkelse påvirker ikke kun de udenlandske sundhedspersoner, men også det danske sundhedsvæsen, som har brug for flere hænder. Det er spild af ressourcer«.
»Når man kan klare autorisationsprocessen så meget hurtigere i Sverige og i Norge, antageligt uden at gå på kompromis, burde det også kunne lade sig gøre i Danmark«Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Raquel Due-Frederiksen vurderer, at den lange sagsbehandlingstid formentligt betyder, at udenlandske læger i højere grad søger mod nabolandene.
I Sverige og Norge har man ud over kortere sagsbehandlingstid også en større andel af udenlandske sundhedsansatte.
Det er »slet ikke godt nok, at det tager så lang tid«, mener Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke:
»Det må kunne gøres bedre til fordel for alle parter. Hvis den grundige proces kunne speedes op, ville de udenlandsk uddannede læger ikke være sat på bænken i så lang tid, ligesom både sundhedsvæsenet og ikke mindst de patienter, vi læger er her for, ville få hurtigere gavn af de udenlandsk uddannede læger. Når man kan klare autorisationsprocessen så meget hurtigere i Sverige og i Norge, antageligt uden at gå på kompromis, burde det også kunne lade sig gøre i Danmark«, siger lægeformanden.
Rigsrevisionen peger i undersøgelsen på tre konkrete tiltag i Sverige og Norge, som bidrager til et hurtigere autorisationsforløb, som Danmark kunne lade sig inspirere af: et digitalt ansøgningssystem, systematisk opsamling på tidligere uddannelsesvurderinger og en maksimal ventetid på fagprøver.
F.eks. har man i både Sverige og Norge sparet tid ved, at den ansvarlige styrelse har opsamlet viden om uddannelser, som styrelsen allerede har godkendt eller afvist, og derfor sjældent har brug for at sende uddannelser til ekstern vurdering.
En del af autorisationsprocessen for læger og andre sundhedspersoner fra tredjelande er en dansk sprogprøve. Siden juni 2023 har sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande dog været droppet, og det har haft konsekvenser for patientsikkerheden, skriver Rigsrevisionen:
»Andelen af sygeplejersker, som efter arbejdergivernes vurdering ikke taler og forstår godt nok dansk, er næsten firdoblet efter afskaffelsen af sprogprøvekravet. Arbejdsgiverne vurderer, at seks af sygeplejerskerne efter afskaffelsen af kravet har udgjort en risiko for patientsikkerheden, hvilket ikke var tilfældet for nogen sygeplejersker før afskaffelsen«.
Lægeforeningen forholder sig til sprogkravet for læger, som foreningen mener, er essentielt – også selv om læger inden for EU/EØS autoriseres i henhold til anerkendelsesdirektivet. Sagsbehandlingen for sundhedspersoner fra EU/EØS går markant hurtigere end for sundhedspersoner fra tredjelande, men også her går det langsommere i Danmark end i Norge og Sverige.
»Sprogkravene er vigtige for såvel læger som patienter. Både i forhold til en forståelig dialog læge og patient imellem og dermed patientsikkerheden, og også for at patienten føler sig tryg i mødet med lægen. Sproglige kvalifikationer er også vigtige for at kunne sparre med kolleger og indgå i et godt fagligt og kollegialt miljø på afdelingerne«, siger Camilla Rathcke.
Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen for præcis et år siden på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. Siden har man politisk i starten af året vedtaget »Aftale om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande«, ligesom man i juni 2024 vedtog en ændring af autorisationsloven.
Fakta
Rigsrevisionen indledte sin undersøgelse i september 2023.
Politisk har man i 2024 implementeret en række initiativer gennem en lovændring og en bekendtgørelse:
• Genvej gennem autorisationsforløbet. Genvej for sundhedspersoner, som allerede har indgået en aftale med en arbejdsgiver om evalueringsansættelse, så de kan gennemføre autorisationsforløbets krav om f.eks. fagprøver sideløbende med i stedet for før evalueringsansættelsen.
• Gebyrstruktur. Ændring af gebyrstrukturen i Styrelsen for Patientsikkerhed, så ansøgere fra tredjelande betaler gebyr ved ansøgning og ikke, når de får autorisation. Det skal modvirke, at der opstår nye sagspukler.
• Udvidet uddannelsesvurdering. Styrelsen for Patientsikkerhed får mulighed for at inddrage videreuddannelse i vurderingen af lægers, tandlægers og sygeplejerskers uddannelse, og der gives mulighed for kompensation for manglende kliniske timer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at der desuden arbejdes med flere initiativer:
• Digitalt kursus. Ændring af kursus i dansk sundhedslovgivning, så kurset afholdes digitalt frem for fysisk. Ministeriet forventer, at ændringen sker fra begyndelsen af 2025.
• Én indgang til ansøgning om evalueringsansættelse på jobnet.dk. Ministeriet har oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvornår initiativet vil blive implementeret.
• Målrettet rekruttering af sundhedspersoner fra tredjelande. Afdækning af partnerskaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersoner. Ministeriet har oplyst, at det endnu ikke er besluttet, hvornår initiativet vil blive implementeret.
Kilde: Rigsrevisionens rapport
Lovændringen medførte bl.a. et særskilt forløb for særligt efterspurgte sundhedspersoner, og de ændringer er Lægeforeningen glade for.
Der er dog stadig én stor knast, hvis man spørger både Raquel Due-Frederiksen og Camilla Rathcke: Det er utroligt svært for udenlandske læger at finde evalueringsansættelser.
»En del af problemet er den manglende finansiering af de nødvendige evalueringsansættelser, som udenlandsk uddannede læger skal igennem for at kunne få dansk autorisation. I dag mangler omkring 45 udenlandsk uddannede læger det KBU-lignende forløb, fordi sygehusafdelingerne ikke har ressourcer til at oprette stillingerne. Det skal der rettes op på«, siger Camilla Rathcke.
