Udstillingen rejser modspørgsmålet: »Hvad gør verden ved dig i dag, din krop og dine gener?«

Medicinsk Museion har indgået partnerskab med nutidskunsten i stor ny udstilling.

Gennem de sidste mange år har vi beskæftiget os meget med , hvad vi gør ved verden, og hvordan vi skader den med utallige giftstoffer som for eksempel mikroplast i havene, plantegifte, CO₂-udledning og antibiotikaforbrug i landbruget med dets indflydelse på resistensudvikling.

En ny udstilling på Kunsthal Charlottenborg vender problemstillingen om og stiller modspørgsmålet: »Hvad gør verden ved dig i dag, din krop og dine gener?«.

Udstillingen er kurateret af fire medarbejdere fra Museion, der ikke alene har medbragt genstande fra egne samlinger, men også i høj grad har allieret sig med en lang række internationale nutidige kunstnere. I udstillingen møder vi således en spraglet blanding af historiske genstande, malerier og ny kommissioneret video- og installationskunst.

Udstillingen er opdelt i fire temaer: tid, rum, mikrober og generationer. I hver sektion prøver såvel kunstværkerne som de museale genstande at oplyse os om og stille spørgsmål ved, hvordan kroppen interagerer med den ydre verden.

I sektionen »Tid« præsenteres vi for kronobiologien: døgnrytmens betydning i dagligdagen. Vi får beskrevet, hvordan døgnrytmen er reguleret af kromosomale feedbackmekanismer, og hvordan forstyrrelser heraf kan have stor betydning for vores daglige funktioner.

Sektionen »Rum« domineres af en kolossal jordklode skabt af den engelske kunstner Luke Jerram, som symboliserer, hvordan vi med nutidens rumforskning kan se vores smukke klode udefra. Vi præsenteres for noget af alt det udstyr, der må til for, at vi kan færdes i en verden uden tyngdekraft, og alt det, der skal til for at undgå de skadevirkninger, som den manglende tyngdekraft medfører. Et interessant tidligt eksempel på rumforskning er, at man allerede i 1947 sendte bananfluer (75% genetisk identiske med mennesker) op i den ydre atmosfære – og man kunne her vise, at deres hjerterytme ændrede sig og blev uregelmæssig i modsætning til de bananfluer, som blev på jorden. Temaet her er dog generelt kun af betydning for få af os.

Sektionen »Mikrober« er naturligvis i høj grad helliget hygiejne og bekæmpelse af epidemier og patogene bakterier. Der lægges dog også stor vægt på vores nye viden om tarmmikrobiomet og dets forbindelse med flere af kroppens funktioner gennem mikrobernes produktion af neurotransmittere og cytokiner. Vi bliver også præsenteret for brug af tarmbakterier til bekæmpelse af infektion udløst af Clostridium difficile. En kunstnerisk illustration påpeger den tætte relation mellem hud og mikrober ved, at en kunstner har lagt sig i en stor petriskål og overført resultatet til lærred.

I det sidste rum benævnt »Generationer« lærer vi om det nye vigtige felt kaldet epigenetik. Arvelige egenskaber er ikke alene betinget af faste DNA-sekvenser, men også af, hvorledes kromosomet foldes og kan udtrykke sine koder. En række miljøfaktorer synes nu på denne måde at kunne efterlade påviselige spor i vores gener og kan derfor have betydning for de efterfølgende generationer. Fremhævet her i udstillingen er påviste effekter af kost og giftstoffer.

Den forkætrede russiske planteavlsforsker Lysenko havde måske alligevel en pointe, når han mente, man kunne lære hvede at gro under unaturlige forhold.

Mange af de emner, som udstillingen berører, er endnu uafklarede, og udstillingen rejser derfor generelt flere spørgsmål, end den besvarer, og den formidler kun delvist vores aktuelle videnskabelige viden. Udstillingen er kunstnerisk og pædagogisk spændende og vellykket, men ikke så oplysende for den besøgende med lægefaglig baggrund. Udstillingen skal derfor især ses for sin innovative brug af de mange samtidskunstneriske bidrag.

LÆS MERE

»Helhedsindtrykket af udstillingen er på en gang trist og bevægende«

»Vi er mange, der har svedt der uden rigtigt at bemærke det smukke rum«