Med historiske, sociologiske og epidemiologiske perspektiver beskriver forfatterne, hvordan ulighed i sundhed er blevet forankret i den førte neoliberale politik. Det er blevet den enkeltes ansvar, vi taler om livsstil og ikke om levevilkår, og vi har skabt et samfund, hvor de ressourcestærke grupper konsekvent favoriseres på bekostning af de svageste. Bogens beskriver også, hvordan vi, der arbejder i sundhedsvæsenet, oplæres i ulighedsskabende adfærd via indbyggede og delvist skjulte mekanismer i systemet – og vi møder i bogen seks personer, som illustrerer dette.