Underskriftindsamling blandt læger for at indføre aldersgrænse for omskæring

»Jeg synes, det er langt ude, at vi i 2020 diskuterer, om det er i orden at skære i nyfødte drenge for at tilfredsstille forældrenes religiøsitet«.

Ordene kommer fra læge Kasper Ankjærgaard. Sammen med lægekollegerne, Morten Frisch og Joachim Hoffmann-Petersen, har han nu igangsat en underskriftindsamling blandt læger med en klar opfordring til Lægeforeningen. De tre læger ønsker, at Lægeforeningen giver en ’fuldtonet opbakning' til indførelse af en aldersgrænse på 18 år for omskæring. Samtidig opfordrer de Folketinget til at lovgive om en aldersgrænse.

Lægeforeningens bestyrelse har for nylig tydeliggjort sin politik vedrørende omskæring. En politik, som oprindeligt blev vedtaget i 2016, men som nu er blevet præciseret. Det fremgår af politikken, at Lægeforeningen mener, at rituel omskæring af drengebørn under 18 år er etisk uacceptabelt og bør ophøre. Samtidig er Lægeforeningen dog hverken fortaler for eller modstander af et forbud.

Men det er for slapt, mener de tre læger.

»Vi ønsker, at Lægeforeningen opdaterer og skærper sin politik. Vi er enige med Lægeforeningen i, at det er etisk uforsvarligt at omskære umyndige drengebørn, men vi er skuffede over, at de ikke går skridtet videre og anbefaler en 18-års aldersgrænse«, siger Kasper Ankjærgaard.

»Jeg er udmærket klar over, at det er en etisk svær debat med mange nuancer. Der går let storpolitik i omskæring, og jeg ved godt, at omskæring er vigtigt for mange jøder og muslimer. Men det er overordnede overvejelser, som etikere, præster og politikere skal gøre sig. Det er ikke så væsentligt for os som læger. Vi skal udelukkende se på vores patienters bedste, og i dette tilfælde er patienten en rask lille dreng, som først bliver til patient, når nogle begynder at skære i ham«.

 

Bekymringsbrev fra 253 læger

De tre læger har haft planer om at iværksætte en underskriftindsamling siden sommer. Planerne udsprang af et ønske om at påvirke Folketinget, der i dette efterår har taget hul på behandlingen af et beslutningsforslag om at indføre en 18års aldersgrænse for drengeomskæring uden medicinsk indikation.

Da Lægeforeningens nye formand, Camilla Rathcke, i sensommeren meldte sig på banen i debatten, valgte de imidlertid at sætte deres planer om underskriftindsamling i bero.

»Det gjorde vi, fordi Camilla Rathcke bebudede, at hun ønskede at opdatere og stramme Lægeforeningens politik om omskæring af drenge. Vi ønskede at lade vores nye formand gå i front med denne sag, for vi synes, det er vigtigt, at vi har en formand, der vil kæmpe for en aldersgrænse. Selv om det er politikerne, der skal træffe beslutning om indførsel af en aldersgrænse, så er det vores indtryk, at både befolkningen og politikerne lytter til, hvad vi som læger anbefaler på baggrund af vores sundhedsfaglige viden«, siger Kasper Ankjærgaard.

Som Ugeskrift for Læger for nylig har beskrevet, har 253 læger, fortrinsvis jøder og muslimer, men også læger med majoritetsbaggrund, skrevet et bekymringsbrev til Lægeforeningen om omskæring. Oplysningen om bekymringsbrevets eksistens fik for en uge siden de tre læger til at vælge at lancere underskriftindsamlingen nu.

»Jeg ved ikke, hvad der er sket, og hvilken betydning det brev fra de 253 læger har fået. Men vi kan i hvert fald se, at der ikke sket nogen ændringer eller stramninger af Lægeforeningens politik«.

Tror du, det er brevet, der har gjort det?

»Det ved jeg ikke. Jeg har ikke været inde i maskinrummet«.

Hvorfor er du utilfreds med tydeliggørelsen af Lægeforeningens politik?

»Jeg er utilfreds, fordi Lægeforeningen udelukkende bør fokusere på, hvad der er til patientens bedste. Religionsfriheden er uindskrænket, men den stopper lige der, hvor den andens personlige frihed starter. Vi har religionsfrihed, men vi har ikke ritualfrihed, og vi vil ikke have ritualer, som går ud over andre. Og det gør en omskæring«.

Du siger, at I ønskede at lade Camilla Rathcke gå i front med denne sag. Er du skuffet over hendes indsats?

»Jeg er ikke skuffet over hende som sådan, og jeg synes, at hun er en sindssygt dygtig og virkelig kompetent formand for Lægeforeningen. Men jeg må indrømme, at jeg på det her område havde håbet på mere. Jeg er godt klar over, at det er et sindssygt vanskeligt farvand at navigere i som formand for Lægeforeningen, jeg kender ikke alle mellemregningerne, og jeg ved ikke, hvilke forhindringer der har fået hende til at ændre sine første udmeldinger. Men jeg havde håbet, at hun ville ændre politikken om omskæring - sådan havde jeg i hvert fald forstået hendes første budskab«.

 

Lægefaglige hensyn

Du siger, at læger kun skal tage lægefaglige hensyn, men er forholdet til patienterne ikke bredere end det - bør man ikke som læge kunne rumme hele patienten, herunder patientens religion?

»Jo, men vi er først og fremmest nødt til at se på, hvad der til vores patients bedste. I dette tilfælde er der ingen lægelig indikation, men kun religiøse eller kulturelle hensyn, og konsekvensen af indgrebet er, at drengen for bestandig mister retten til sin intakte krop. Forhuden er det mest følsomme område på den uomskårne penis, og den har mange vigtige funktioner, den beskytter penishovedet, og den har en rullende og glidende effekt under samleje. Drengen kan aldrig få sin forhud tilbage, selv hvis han senere måtte beslutte sig for at afskrive sin religion. Det mener jeg ikke, man kan påføre andre i en religions navn«, siger Kasper Ankjærgaard.

Kan du ikke være bange for at I skubber jødiske og muslimske patientgrupper væk fra sundhedsvæsenet, fordi de måske vil tænke, at lægerne ikke forstår deres kultur og religion?

»Jo, det er da en kæmpe udfordring. Når man deltager i debatten, er det jo åbenlyst, at der er folk, der føler sig pressede af det her. Jeg synes, det er ubehageligt, at de føler sådan, og jeg forstår dem godt. Men for mig at se handler det ene og alene om drengen og hans ret til ikke at få lavet en irreversibel operation. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det eneste rigtige er at indføre en 18 års aldersgrænse. Når drengen/manden er blevet 18 år og myndig, kan han selv træffe et informeret valg. Så kan han beslutte, om han vil skære forhuden væk i sin religions navn, eller om han vil beholde den«.

 

Autorisations-ID

Hvad mener du om, at 253 læger har skrevet et bekymringsbrev?

»Jeg kan godt forstå, at de er bekymrede over debatten. Det vil jeg give dem ret i. Debatten kan være noget af det mest beskidte og ubehagelige – og det gælder begge sider. Nogle siger ’børnemishandler’, andre sammenligner med nazister og Auschwitz. Det er nogle frygteligt grimme ting, der bliver sagt og skrevet, og når jeg ser sådan nogle kommentarer, får jeg lyst til at løbe skrigende væk«, siger Kasper Ankjærgaard.

Han understreger:

»Jeg har ikke lyst til at få nogen minoriteter til at føle sig truet. Jeg ville ønske, at jeg kunne være ligeglad og trække på skuldrene og sige: ’Hvad rager det mig. Lad dem dog skære i de tissemænd’. Men det kan jeg ikke. Det er små drenge, der får skåret et stykke af deres krop for de voksnes skyld. Det er de voksne, der har bestemt, at drengene ikke kan være med i klubben, hvis de ikke har fået skåret en luns af tissemanden. Og det synes jeg er forkert. Det må være de voksne, der skal finde frem til en måde, hvorpå man kan være en del af det religiøse fællesskab uden at være omskåret«.

I underskriftindsamlingen skal man angive sit Autorisations-ID for at deltage. Hvorfor det?

»Det er for at sikre, at der ikke er nogen, som skriver under, som ikke er læger. Vi vil også være sikre på, at der ikke er folk, der brænder så meget for en aldersgrænse, at de forsøger at puste antallet af underskrifter op ved at skrive alle mulige navne på. På samme måde ønsker vi heller ikke, at man skal kunne anvende falske underskrifter og så bagefter skyde os i skoene, at vi har inkluderet nogle personer, som ikke eksisterer, eller som ikke har valgt at være med. Men Autorisations-ID fremgår ikke offentligt, og hvis man ønsker det, fremgår ens navn heller ikke offentligt«.

 

Josef Mengele

Jeg kan se, at der er en fra Roskilde, der har underskrevet med navnet Josef Mengele?

»Ja, det har jeg også set. Og sådan noget bliver selvfølgelig slettet, for vi gennemgår og kontrollerer navne og Autorisations-ID, inden vi afleverer underskrifterne. Hvis det viser sig, at der er mange falske underskrifter, må vi overveje, hvad vi gør, for så er det jo identitetstyveri og dokumentfalsk og en sag for myndighederne. Hvis det bare er en enkelt, der har skrevet Josef Mengele, så griner vi lidt af det, og så sletter vi det«.

Ved du, hvorfor nogle læger ikke ønsker, at deres navn skal fremgå offentligt?

»Jeg kender en kollega, som ikke ønsker sit navn frem, fordi han har mange jødiske og muslimske venner. De er vrede på ham, fordi han ønsker en aldersgrænse, og han ønsker ikke at optrappe konflikten med dem yderligere. En anden har modtaget trusler, fordi hun tidligere har kritiseret, at der efter lukketid foregik omskæringer i den almen praksis, hvor var på det tidspunkt«.

Det virker, som om tilhængerne af en aldersgrænse er i flertal blandt lægerne. Men der kan jo godt være en del, som sympatiserer med jeres synspunkter, men som alligevel ikke lyst til at underskrive. Tror du ikke, at de kan tænke, at Lægeforeningens politik faktisk tager det nødvendige hensyn til minoriteterne?

»Jo, og det synspunkt respekterer jeg fuldt ud. Der er sikkert også flere, der ikke ønsker at undsige Lægeforeningens linje. Sådan er det jo. Jeg har truffet min beslutning ud fra min etik, moral, og retfærdighedssans, men holdninger er svære at sætte på formel, der kan vejes og måles og overføres til andre. Helt grundlæggende tror jeg, at alle lægekolleger vil det bedste«, siger Kasper Ankjærgaard.

 

Skriftlig kommentar fra Camilla Rathcke

»Vi har i bestyrelsen for nylig diskuteret vores holdning til omskæring af drenge uden medicinsk indikation, og da blev vi enige om, at der var et behov for at tydeliggøre, hvad vi mener. Vi mener – som hidtil – at der er tale om et etisk uacceptabelt medicinsk indgreb på børn, og at omskæring ikke bør foretages, før ’drengen har opnået myndighed til selvstændigt at tilvælge indgrebet’, som der står i vores politik. Samtidig har vi også uddybet, hvorfor Lægeforeningen ikke tager stilling til, om forbud er den bedste vej til at opnå dette. Vi mener, at det er meget svært at vurdere, hvad konsekvenserne af et forbud vil være – både for patientsikkerheden og for andre samfundsmæssige hensyn. Derfor er Lægeforeningen hverken fortaler for eller modstander af et forbud.

Vi arbejder i Lægeforeningens bestyrelse i et repræsentativt foreningsdemokrati, og det er med det afsæt, at vi har taget denne opgave på os. Samtidig er jeg helt klar over, at omskæring af drenge er et emne, som engagerer mange – også læger med forskellige holdninger til sagen. At starte en underskriftsindsamling er én måde at arbejde politisk på, som man også kender fra borgerforslag – på den led er det jo næsten sat på formel i vores demokrati. Jeg er sikker på, vi kommer til at se mere til underskriftsindsamlinger i fremtiden, blandt andet fordi de kan skabe opmærksomhed og engagement, og det har jeg fuld respekt for«.