253 læger bekymrede over debat om omskæring

Liselott Blixt var nok den, der sagde det klarest: »Det er bestemt ikke let for nogen af os …«.

Ordene fra Dansk Folkepartis sundhedsordfører faldt, da Folketinget den 19. november førstebehandlede beslutningsforslaget fra en gruppe folketingsmedlemmer af blandet partipolitisk observans om at indføre en aldersgrænse for omskæring af raske børn.

Det har tydeligvis været vanskeligt for mange politikere at finde deres ben i et spørgsmål, der både handler om fundamentale børnerettigheder og om evidens og patientsikkerhed. Men det handler også om hensyn til religiøse mindretal og om Danmarks internationale omdømme.

Debatten om omskæring er tillige en af de debatter, som i udpræget grad har en evne til at få de sociale mediers kommentarspor til at stikke helt af og debattørerne til slå en tand hårdere i tasterne. Også i lægekredse er debattonen til tider til den håndfaste side.

I dette efterår har omskæringsdebatten fået ny luft. Det begyndte efter sommerferien, da samtlige lægevidenskabelige selskaber forlod den arbejdsgruppe i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), som udarbejdede en ny vejledning om ikketerapeutisk omskæring af drengebørn.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, fulgte trop med et ønske om at genbesøge og eventuelt stramme Lægeforeningens fire år gamle politik i forhold til omskæring af drenge. Og som sidste step i tretrinsraketten kom så Folketingets førstebehandling af forslaget om at indføre en aldersgrænse.

Ugeskrift for Læger har spurgt to læger med forskelligt ståsted om, hvordan de ser på det foreløbige udfald af sagerne – og om deres syn på debatten.

253 læger

Mohammad Sohail Asghar er speciallæge i anæstesi og intensivmedicin, han er muslim og har pakistansk baggrund, og han er født og opvokset i Danmark, hvor han også har gennemført sin lægeuddannelse. Han er foruroliget over debattens hårdhed.

»Debatten er forfærdelig betændt og meget grim, og jeg synes, at den ofte blander evidens sammen med en masse følelser eller direkte anvender en omvendt evidenspyramide, hvor toneangivende videnskabelige studier bliver negligeret til fordel for inferiøre publikationer og kasuistikker. Debattens hårdhed virker svært stigmatiserende for de forældre, der har omskåret deres børn, og for de omskårede. De bliver betragtet som lemlæstere og lemlæstede«.

Mohammad Sohail Asghar er medlem af formandskredsen i CircumInfo, som er modstandere af indførelse af et forbud eller en minimumsalder for rituel drengeomskæring. Han er også en af initiativtagerne til et bekymringsbrev, som 253 læger – fortrinsvis med muslimsk og jødisk baggrund, men også læger med majoritetsbaggrund – har skrevet til Lægeforeningens direktion samt bestyrelsen, herunder formand Camilla Rathcke. Ugeskrift for Læger er bekendt med brevets eksistens, men ikke med dets nærmere indhold, ligesom underskriverne er blevet lovet anonymitet.

Mohammad Sohail Asghar skitserer her kort baggrunden for sine egne tanker med henvendelsen:

»Vi skrev brevet, fordi vi ønsker sikkerhed for, at minoriteter bliver inddraget i særligt etiske spørgsmål, der vedrører minoriteterne, så det ikke ender med, at de store ,basher’ minoriteterne, og vi ender i et majoritetsdiktatur. Vi synes, at den nuværende debat tager mere udgangspunkt i følelser end i evidens, og vi vil være sikre på, at ytringsfriheden i videnskaben sikres. Men det vi oplever er, at læger, der er modstandere af et forbud mod omskæring, bliver udskammet, når de blander sig. Der bliver virkelig sagt nogle meget grimme ting i lægefora på Facebook«, siger han og tilføjer:

»Desuden har det også været vigtigt for os, at såfremt Lægeforeningen ændrer eller skærper sin holdning til emnet, så skal det være med udgangspunkt i eventuel ny lægevidenskabelig evidens og ikke i populisme eller følelser«.

Mohammad Sohail Asghar fortæller, at især en række yngre muslimske læger har været betænkelige ved at skrive under på bekymringsbrevet, selvom de støtter brevets budskab, fordi de frygter, at det kan skade deres videre karriere.

Køkkenbordsomskæringer

Nu er en række af efterårets »omskæringstiltag« foreløbig landet. Lægeforeningen har tilrettet sin politik vedrørende omskæring, STPS har for et par uger siden offentliggjort den nye reviderede vejledning om omskæring, og Folketinget har diskuteret beslutningsforslaget om indførelse af en aldersgrænse for omskæring.

Mohammad Sohail Asghar er foreløbig tilfreds med udfaldet. Han er lettet over, at førstebehandlingen afslørede, at der ikke umiddelbart ser ud til at være flertal i Folketinget for en aldersgrænse, ligesom han også synes, det er helt fint, at STPS har skærpet og præciseret den ny vejledning, der er blevet betydeligt mere udførlig end forgængeren fra 2014.

Og selvom Lægeforeningen i sin nyligt opdaterede politik fastslår, at omskæring af mindreårige drenge er etisk uacceptabel og bør ophøre, kan Mohammad Sohail Asghar fint leve med formuleringerne.

»Det er en helt legitim holdning at have, at Lægeforeningen mener, at omskæring er lægeetisk uacceptabel. Men det er en vigtig pointe for mig, at Lægeforeningen ikke har skærpet deres holdning, og især at de netop ikke går ind for et forbud mod omskæring«, siger Mohammad Sohail Asghar.

Jøder omskærer deres drenge på ottendedagen, mens det for muslimer ser anderledes ud. Nogle omskærer drengene i spædbarnsalderen, andre venter, til drengene er 5-6 år, men der også er nogle, som venter endnu længere.

Mohammad Sohail Asghar forventer, at drengeomskæring, som tiden går, vil blive mindre og mindre udbredt i den muslimske befolkning blandt andet som følge af den generelle integration og flere blandede ægteskaber. Han tror, at et forbud eller en aldersgrænse kan virke kontraproduktivt på den proces.

»Jeg frygter, at et forbud vil gøre, at folk vil blive reaktionære, og at de vil blive endnu mere ivrige efter at få deres drenge omskåret«.

Det synes han personligt vil være ærgerligt. Mohammad Sohail Asghar er nemlig ikke selv tilhænger af omskæring.

»Jeg går på ingen måde ind for omskærelse, men jeg går heller ikke på nogen måde ind for et forbud eller en aldersgrænse. For mig handler det om, hvad der gavner drengene, og jeg tror simpelthen ikke, at et forbud gavner nogen som helst. Efter min opfattelse vil et forbud eller en aldersgrænse føre til flere fordækte ,køkkenbordsomskæringer’, og det vil i hvert fald ikke gavne drengene«.

I stedet efterlyser han mere målrettet information til forældrene samt bedre kontrol med, at omskæringerne bliver foretaget i overensstemmelse med vejledningen fra STPS.

Dårligt at udtale sig som muslim

STPS skønner, at der foretages cirka 2.000 omskæringer af drengebørn årligt. Det Jødiske Samfund i Danmark kender til 10-15 årlige omskæringer, så de omskæringer, der foregår i Danmark, er altså altovervejende af muslimske drengebørn.

På trods af dette har debatten i særlig grad omhandlet det jødiske folk, og statsminister Mette Frederiksen har begrundet sin og Socialdemokratiets afvisning af indførelse af en aldersgrænse med det særlige hensyn til jøderne. Det er også jøder, snarere end muslimer, der har argumenteret mod en aldersgrænse i medier.

Det forklarer Mohammad Sohail Asghar således:

»Det hænger til dels sammen med, at muslimerne i Danmark er fragmenterede som gruppe, og at der ikke findes én forening, som repræsenterer os. Men det handler muligvis også om, at det er dårligere for en muslim at udtale sig i medierne, end det er for en jøde, selvom der også er blevet gået hårdt til jøderne i omskæringsdebatten«, siger han.

At ryge politikerne ud

I maj 2003 vedtog et enigt Folketing, at der i straffeloven skulle indføres en særlig paragraf imod kvindelig omskæring med en strafferamme på op til seks års fængsel. Læge Morten Frisch fulgte dengang interesseret med i debatten, og den satte en masse tanker i gang hos ham. I december 2002 skrev han sit første debatindlæg i Ugeskrift for Læger, hvor han stillede spørgsmål om, hvor længe vi i Danmark vil tolerere operationer på raske børns kønsorganer.

Siden er antallet af debatindlæg mangedoblet, og i 2018 var Morten Frisch da også med til at fremsætte det borgerforslag om indførelse af en aldersgrænse på 18 år for omskæringer, som opnåede de fornødne 50.000 stemmer til at blive behandlet i Folketinget. Borgerforslaget er baggrunden for beslutningsforslaget i Folketinget den 19. november.

Morten Frisch er dog ikke slået ud over, at forslaget ikke ser ud til at blive vedtaget.

»Jeg er tålmodig og tager det roligt. Det er omsider lykkedes os at ryge politikerne ud af deres huler og tvinge dem til at stå offentligt frem med deres standpunkter. Ifølge meningsmålinger ønsker 86-88 procent af befolkningen en aldersgrænse, og derfor vil nogle politikere helst putte med deres støtte til omskæring. Det kan de ikke gøre længere«.

Ikke et ord om børnerettigheder

Morten Frisch stoler på, at det nok skal lykkes en dag. Holdningsændringer tager tid, og han tror ikke, at politikerne kan blive ved med at sidde et massivt befolkningsflertal overhørig. En dag skal det nok komme. Lige nu er han dog skuffet over Lægeforeningens politik på området samt »det politiske bestillingsarbejde«, som STPS har udført med notatet om omskæring fra februar 2020 og den efterfølgende vejledning.

»Der er nogle ting, der er blevet præciseret i den ny vejledning, og ingen kan jo være imod, at man forsøger at sikre, at drengene ikke skal døje med dårlig anæstesi, inkompetente operatører og komplikationer. Men hele præmissen for STPS’ arbejde er forkert. Man udarbejder et notat og en vejledning om omhu og samvittighedsfuldhed ved et indgreb, som lægeligt set er etisk uacceptabelt. Det er jo en selvmodsigelse«, siger Morten Frisch.

Det, der især ærgrer ham, er alt det, der ikke står i notatet. Ikke et ord om børnerettigheder. Ikke et ord om konflikten med fundamentale lægeetiske principper. Og kun en helt overfladisk beskrivelse af forhuden, dens struktur, funktion og betydning for drenges og mænds seksualitet.

»Man omtaler ikke det centrale set fra drengens og den senere mands perspektiv, og derved giver både notatet og vejledningen fejlagtigt indtryk af, at man uden tab kan fjerne denne del af den mandlige seksualanatomi, bare det foregår patientsikkert«.

Patientsikkerhed

For Morten Frisch går der en lige linje fra STPS’ arbejde til Lægeforeningens nylige præcisering af sin politik om omskæring. En lige linje, hvor spørgsmålet om patientsikkerhed er det centrale.

»Vi taler om operationer på sunde og raske drenge, så det undrer mig, at Lægeforeningen fokuserer på patientsikkerhed, når problemets kerne er krænkelsen af fundamentale rettigheder. Som i andre etiske spørgsmål om for eksempel medvirken til tortur, pigeomskæring og aktiv dødshjælp bør Lægeforeningen efter min opfattelse tage politisk stilling til, om der skal indføres lovgivning på området, sådan som befolkningen kræver det. Hele det her væveri om ,patientsikkerhed’ er med til at trække pinen ud og opretholde en forestilling om, at hvis bare det foregår patientsikkert, så er det etisk i orden at se tiden an og lade problemet fortsætte«, siger Morten Frisch.

Han tror, at indførelse af en aldersgrænse vil gøre det lettere for de muslimske og jødiske forældre, der ikke tilhører de mest ortodokse segmenter, at stå imod presset fra mere traditionelle familiemedlemmer.

»En aldersgrænse vil være en yderst velkommen håndsrækning til de sekulære jøder og muslimer, der ikke ønsker at omskære deres sønner, men som oplever stort socialt pres for at gøre det. Disse forældre vil nu kunne sige, at det er forbudt at omskære drenge i Danmark, og at de ikke vil risikere straf for at bryde loven. Jeg synes, at politikerne svigter de klemte familier, som har enormt svært ved at modstå presset. Lægeforeningen bør bakke disse trængte forældre og deres drenge op og anbefale lovgivning«.

Beskyldninger

Siden Morten Frisch skrev sit første debatindlæg, er han blevet berømt og berygtet – alt efter ståsted – for sin modstand mod omskæring af børn, uanset køn.

Han siger, at han har fået hård hud nu. Han fortæller, at han i årevis har mødt kritik fra religiøs side, ligesom han fra samme kant er blevet beskyldt for at være uvederhæftig som forsker, og der er flere gange blevet klaget til hans arbejdsgiver og hans universitet. Morten Frisch er også godt klar over, at hans modstandere opfatter ham som ubehagelig at debattere med.

»Det er en meget tilspidset debat, hvor nogle jøder og muslimer desværre føler, at de bliver stigmatiseret, og det synes jeg faktisk er enormt trist, for jeg ejer ikke et milligram aversion mod hverken jøder eller muslimer«.

Morten Frisch mener, at debatten kører skævt, fordi udgangspunktet er forskelligt – han siger, at han tager udgangspunkt i den lille dreng, mens hans modstandere tager udgangspunkt i de voksne og deres religion og ritualer.

»Jeg respekterer, at de har et andet udgangspunkt, men når vi ikke er enige om, hvad debatten handler om, går det let galt. Jeg forstår godt, det kan være svært, hvis man føler sig udskammet. Men udskamning har aldrig været mit ærinde. Jeg fastholder blot, at medicinsk unødvendig børneomskæring er ravruskende uetisk. Det budskab er utåleligt for nogle, og derfor bliver reaktionerne ofte meget følelsesladede«.

LÆS MERE:

Jødisk læge: »Jeg beder ikke om, at man skal kunne lide omskæring«

Ingen lægevidenskabelige selskaber tilbage i arbejdsgruppe om omskæring