Lægeformand: »Måske er det på tide at se på Lægeforeningens holdning til rituel omskæring«

Først forlod anæstesiologerne arbejdsgruppen. Så gik urologerne og pædiaterne sammen med sundhedsplejerskerne og jordemødrene. Og da kirurgerne også meldte fra, var der ingen sundhedsfaglige repræsentanter tilbage i Styrelsen for Patientsikkerheds arbejdsgruppe om en opdatering af vejledningen i ikke-terapeutisk omskæring af drenge.

Formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, bakker op om de lægevidenskabelige selskabers beslutning om at forlade arbejdsgruppen, »når lægefagligheden ikke bliver hørt og skridt for skridt udtyndes, når flere falder fra«.

Men så længe ikke-terapeutisk omskæring af drenge er tilladt, er det også en udfordring, at der nu ikke er læger med i arbejdet om at få lavet en vejledning.

»Jeg har fuld respekt for, at de trækker sig fra arbejdet og ikke synes, de kan være med til at tage ansvaret for en faglig vejledning, hvor de ikke kan stå på mål for det faglige indhold«, siger lægeformanden, der mener, at selve grundlaget for at deltage som lægevidenskabeligt selskab i en sådan tværfaglig arbejdsgruppe er på spil.

»Når man som fagperson inviteres ind i en proces – her et arbejde med først et notat om omskæring af drenge, hvorpå der efterfølgende skal laves en vejledning – så forventer man selvfølgelig også, at der bliver lyttet til ens faglige indspark. Man forventer i hvert fald ikke et notat, som tilsyneladende ikke anerkender de faglige bidrag, og som efterfølgende skal danne rammen for en vejledning, som man derfor finder det fagligt vanskeligt at skulle stå på mål for«, siger Camilla Rathcke.

»Sagen handler også om, at man som fagperson selvfølgelig finder det både uacceptabelt og ubehageligt, hvis patienter tilkendegiver nogen form for smerter på grund af de indgreb, man udfører. Hverken børn eller voksne skal opleve smerter under eller – af større betydning – efter en operation. Det gælder alle indgreb, og måske endda ikke mindst dem uden sundhedsfaglig indikation«. siger Camilla Rathcke, der mener, at det er svært at være uenig med anæstesiologerne i denne sag:

»Jamen, selvfølgelig skal det være lægefagligt forsvarligt. Rituel omskæring af drenge er et indgreb uden sundhedsfaglig indikation. Og når anæstesilægernes faglige repræsentanter fortæller, at anbefalingerne fra STPS ikke vil give en ordentlig smertedækning, så skal det tages meget alvorligt«, siger formanden for Lægeforeningen, der ser sagen om vejledningen, herunder de lægefaglige selskabers udmeldinger, som en anledning til at drøfte i Lægeforeningens bestyrelse, om foreningens officielle holdning til rituel omskæring skal genbesøges.

Omskæring bør vente

I 2016 vedtog Lægeforeningens bestyrelse den politik, at omskæring uden medicinsk indikation kun bør foretages efter informeret samtykke fra den unge mand selv.

»Måske er det på tide at se på Lægeforeningens holdning til rituel omskæring. Vi har i dag en politik, hvor vi anbefaler, at man udsætter omskæring på ikkesundhedsfaglig indikation, til personen er myndig, dvs. til efter det 18. år«. siger Camilla Rathcke, som mener, at ikke-terapeutiske omskæringer godt kunne sidestilles med andre indgreb, der allerede findes lovgivning om:

»Kirurgi udføres almindeligvis på en sundhedsfaglig indikation. Og hvis der ikke er det, er det kosmetisk kirurgi. I Danmark er det ulovligt at udføre kosmetisk kirurgi på børn og unge under 18 år. Omskæring ligger i sin helt egen gråzone, hvor indikationen hverken er sundhedsfaglig eller kosmetisk, men derimod har religiøs eller kulturel baggrund«, siger Camilla Rathcke, der også drager en parallel til lovgivning om et tilsvarende indgreb på en anden gruppe:

»Helt generelt er det i Danmark kriminelt at lave kirurgi, som fjerner dele af kvinders ydre kønsorganer, hvis der ikke er en sundhedsfaglig indikation. Det gælder uanset alder og uanset, om der er givet samtykke eller ej«, siger Camilla Rathcke.

»Og så er vi tilbage ved det vanskelige spørgsmål, hvor vi placerer drengeomskæring. For fire år siden kunne vi i Lægeforeningen finde konsensus til, at omskæring på ikke-sundhedsfaglig indikation først bør udføres, når barnet eller den unge er blevet myndig og selv kan træffe beslutningen og give informeret samtykke. Vi var samtidig også optagede af at begrænse uautoriserede indgreb uden den nødvendige sikkerhed, for der ligger jo også en afvejning i, om man reelt tror på, at disse indgreb, som er dybt forankret i religion, og som har fundet sted gennem mere end et par tusind år, reelt vil ophøre, hvis de bliver forbudt. Eller om de vil foregå i det skjulte. Men tingene rykker sig jo hele tiden, og debatten på det seneste – også blandt læger – har været intens. Derfor er det også en mulighed at bede vores Etiske Udvalg se på, om vi skal stramme vores holdning«, siger Camilla Rathcke, der godt ved, at hun åbner for en meget vanskelig debat.

Ikke et simpelt spørgsmål om majoritet

»Der er ingen tvivl om, at der er en masse etiske udfordringer i omskæringsdebatten. Der er både religiøse og kulturelle aspekter. Men der er også – og ikke mindst – et sundhedsfagligt aspekt, som vi ikke kan lade politikerne sidde overhørig. Derfor kan vi ikke bare gå udenom emnet, fordi det er svært«, siger Lægeformanden, der har bemærket, at der i befolkningen synes at være opbakning til at forbyde omskæring af drenge jf. diverse mediers undersøgelser.

»Men sådanne undersøgelser skal man være varsom med, hvis man ikke kommer omkring alle aspekter: Med billedet på nethinden af en lille dreng, der skal omskæres, og med de fleste af os, der ikke bekender sig til religioner, hvor omskæring er en del af vores tro – hvis vi da overhovedet tror – vil jeg ikke forvente andet resultat end opbakning til at forbyde omskæring. Jeg er til gengæld sikker på, at hvis man spørger danskerne, om de mener, religionsfriheden er vigtig og skal være der, så vil et stort flertal også mene dette. Og så har vi pludselig balladen mellem modsætningerne. Derfor er det også et emne, der altid kræver en grundig proces«.

Politikpapiret om omskæring fra 2016 afløste et tilsvarende papir fra 2012. Lægeforeningen satte allerede dengang som mål at eliminere omskæring uden medicinsk indikation, men skriver også, at processen er »kompleks og bør varetages i dialog med de befolkningsgrupper, for hvem drengeomskæring har en særlig religiøs eller kulturel betydning. Det vigtigste hensyn i overgangen henimod eliminering af omskæring bør være de pågældende børns helbred, herunder minimering af uautoriserede indgreb«.

LÆS OGSÅ:

Ingen lægevidenskabelige selskaber tilbage i arbejdsgruppe om omskæring

»Vi har lagt ansvaret for de rituelt omskårne drenge i politikernes hænder«

Anæstesiologer træder ud af arbejdsgruppe om rituel omskæring