I nyhedsbrevet skrev afdelingsledelsen, at »sammenlægningen er midlertidig og foreløbig for seks måneder. I perioden på seks måneder vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at rekruttere personale nok til at genåbne afsnittet på Gentofte. Ved påsketid evaluerer vi situationen og ser, hvordan verden ser ud på det tidspunkt«.
Lotte Usinger siger dog til Ugeskrift for Læger, at hun ikke ved, hvordan de skal rekruttere.
»Vi fisker alle i samme tomme sø. Det er ikke kun hos os, det er gennemgribende for alle sengebårne afdelinger, for der mangler jo medarbejdere i hele den danske sundhedssektor«.
Der er en erkendelse af, at situationen med sygeplejerskemangel ikke er forbigående, siger Lotte Usinger. Det er en ny virkelighed.
Omlægning
Den nye virkelighed betyder, at afdelingen forsøger at omlægge nogle af patientforløbene for at skabe mere luft i alle de fire specialer i afdelingen. I Infektionsmedicin arbejder de på at lave en antibiotikaklinik og give antibiotika i hjemmet.
»I vores geriatri starter et pilotprojekt med hjemmeplejen i kommunerne om at have en geriater om aftenen, som de kan ringe til og få faglig sparring om subakutte indlæggelser, så man måske kunne se nogle af de patienter, der ikke behøver at blive indlagt akut, på en anden måde. Vi arbejder også med at lægge blodtransfusioner i et nyt ambulatorium, væk fra sengeafdelingerne. Vores lungeafdeling laver opfølgning af KOL-patienter i hjemmet. Det er en anden måde, vi arbejder på«.
Har det nogen konsekvenser for patienterne, at I flytter og lukker senge?
»Patienterne kan være helt rolig og trygge, for vi er overhovedet ikke et sted, hvor det er farligt eller usikkert for patienterne. Lige præcis Infektionsmedicin har vi i forvejen på Herlev. Det har altid været sådan, at hvis man har meningitis og kommer på Gentofte, bliver man overflyttet. Så som sådan har det ingen konsekvenser, andet end at patienterne bliver indlagt et andet sted, end de plejer at være. Det vigtigste er at fastholde fagligheden og de ting, vi kan i hvert enkelt speciale. Og det prøver vi at understøtte med at flytte Infektionsmedicin til Herlev«.
Herlev er et mere moderne sted. Kommer flytningen belejligt, fordi I faktisk gerne vil flytte Infektionsmedicinen til Herlev alligevel?
»Der er intet belejligt ved det her, for vi er tvunget af omstændighederne. Men når vi skal vælge, er det et moderne sted. Også et sted, hvor de andre specialer, som vi har meget synergi med, findes. Vi har stadig en infektionsmediciner på Gentofte til at tage imod de patienter, der indlægges akut der. Der står jo ikke, hvad de fejler, når de kommer, så vi har stadig ekspertisen på begge matrikler«.
Flytning med eller uden personale
Mange af lægerne er vant til at arbejde på tværs af begge matrikler. De har både ambulatorier, der kun er på den ene matrikel, og de har funktioner begge steder. Sygeplejerskerne er dog ikke vant til at arbejde på to matrikler, påpeger Lotte Usinger.
»Vi har haft en hurtig proces med medarbejderne omkring at tage med ud til Herlev. Hvis man er vant til at komme på begge matrikler og kender kollegerne, er det ikke et kæmpe skift. Men det er det selvfølgelig, når man ikke kender kollegerne«.
Sygeplejerskerne har taget rigtig godt imod det, fortsætter hun.
»Der er noget urovækkende ved at være få sygeplejersker tilbage i et lillebitte afsnit. Det giver noget sårbarhed for sygdom og for opsigelser. Vagtplanen bliver så tynd, så det ikke er rart at være i. Derfor er det rart med flere kolleger«.
Har I tænkt over, at det kan få endnu flere sygeplejersker til at sige op, når de skal flytte?
»Ja, selvfølgelig har vi det. Hvis vi havde kunnet se andre muligheder, havde vi gjort det. På Medicinsk Afsnit arbejder vi meget på at være en attraktiv arbejdsplads. Vi arbejder med fundamentals of care (se boks), og vi ser på, hvad der stjæler tid fra sygeplejerskerne. Hvordan får vi det tilbage? Hvordan sørger vi for, at de laver sygeplejerskearbejde og intet andet? Der er udgået en ph.d. om dette fra os, og vi undersøger hele tiden, hvad sygeplejersker bruger deres tid på. Både så de bruger tiden omkring patienterne bedst og for at højne deres arbejdsglæde og stoltheden ved at gå på arbejde«.
Afdelingen har bl.a. fundet ud af, at sygeplejerskerne før brugte lang tid på at læse om patienterne og kunne alle blodprøvesvarene, på trods af at de ikke skulle det. Det var lægernes opgave.
»Vi fik fortalt lægerne, der stod der om morgenen og afkrævede svar, at det kunne de ikke forvente her og nu. Sygeplejerskerne kommer med et tværfaglig input. Det virker så logisk, når man hører det, men kulturen omkring det var uhensigtsmæssig«.
Nu taler vi om sygeplejersker, og det er der generelt mange, der gør. Men der er også en gruppe læger, der bliver påvirket af situationen?
»Generelt set er det også hårdt at være læge i de specialer, der mangler senge eller ikke kan operere grundet personalemangel. Når der er færre senge, bliver det ekstra vigtigt at udnytte de åbne senge til de rigtige patienter. Det er også hårdt at se på, at ens samarbejdspartnere ikke trives. Hele den situation smitter af på lægers arbejdsmiljø«.
Flere af de unge var desuden bekymret for at flytte til Herlev, for de yngre læger arbejder ikke på tværs af matriklerne, men de behøver ikke at flytte. Og Lotte Usinger er ikke bekymret for uddannelse.
»Vi laver meget supervision under primærvurdering af akutte patienter. Det fungerer fortsat rigtig godt. Men vi står på en tærskel. Lige nu er situationen bekymrende, ikke kritisk. Men det kan det hurtigt blive. Derfor er det vigtigt og nødvendigt at have fokus på sygeplejerskemanglen, men nogle gange kan det næsten være kvælende, at vi taler så meget om det. Det er hårdt for ens arbejdsglæde«.
Hvad kunne hjælpe dig?
»Mit personale spørger tit, om direktionen ved, hvad der foregår. Det ved de godt. Men der er ingen, der har et quickfix. Og det er svært, når man står i det og mangler gode kolleger. Vi prioriterer altid akutte patienter og kræftpatienter, men vi kan nå til et punkt, hvor vi kan blive nødt til at prioritere imellem de resterende patienter. Den prioritering er dog ikke vores bord. Det skal ske politisk«.
Fra kirurgien til medicinske specialer
Wendy Sophie Schou er næstforperson i Yngre Læger, og så var hun indtil for nylig den eneste hoveduddannelseslæge på Infektionsmedicinsk Afsnit på Gentofte Hospital og skulle være et år på Infektionsmedicin som del af sin hovedudddannelse i geriatri. Det skal hun så ikke længere, og hun flytter ikke med til Herlev på grund af den måde, hendes hoveduddannelsesforløb er sammensat.
Når Wendy Sophie Schou går på arbejde nu, arbejder hun på et af de andre afsnit med infektionsmedicinske briller.
