Vi frafalder sigtelsen og dropper bøden – men du er stadig skyldig

Siden en lovændring i sommeren 2024 har en del læger oplevet, at de er blevet meldt til politiet for at have overskredet tidsfristen for at sende journaloplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Flere sager er endt med tiltalefrafald til de pågældende læger, efterfulgt af en passus om, at anklagemyndigheden fortsat betragter lægen som skyldig.

En af de læger er Helga Gøtke, der er praktiserende læge i Horsens. Hun får nu hjælp fra Lægeforeningens eksterne advokat til at køre en retssag for at blive renset for beskyldningerne.

»Jeg går nu og forbereder mig mentalt på, at en mulig kommende retssag kan ende med, at jeg skal betale den bøde, som jeg i første omgang er blevet fritaget for«, siger Helga Gøtke.

»Jeg har valgt, at jeg hellere vil have sagen afprøvet og risikere at skulle betale de 5.000 kroner i bøde end at blive kendt skyldig uden rettergang. For det er simpelthen ikke en rimelig behandling«.

Straf ved ny overtrædelse

De oplysninger, som Helga Gøtke i sommeren 2025 indsendte til AES, nåede aldrig frem, fordi en af filerne var for store. På grund af en systemfejl så det i Helgas it-system ud, som om mailen med oplysningerne var sendt korrekt.

Anklagemyndigheden skriver således til Helga Gøtke om beslutningen om at frafalde sigtelsen mod hende:

»Begrundelsen for vores afgørelse er, at overtrædelsen du er sigtet for, ikke kan medføre højere straf end bøde, og at forholdet er mindre alvorligt.

Vi har på den ene side lagt vægt på, at du straks forsøgte at indsende oplysningerne, at du modtog kvittering herfor, at oplysningerne ikke blev korrekt afsendt grundet filernes størrelse, ligesom perioden har ligget hen over sommerferietiden«.

Men herefter følger anklagemyndighedens begrundelse for, at de alligevel mener, at Helga Gøtke er skyldig.

Kort før sommerferien modtog hun nemlig en rykker fra AES, hvor der stod, at AES ikke havde modtaget oplysningerne fra hende. I samme rykker stod der imidlertid også, at Helga Gøtke ikke skulle foretage sig noget, hvis hun allerede havde sendt oplysningerne. I hendes it-system lå attesten jo i journalen som afsendt, og derfor foretog hun sig ikke yderligere og tog på ferie.

Anklagemyndigheden skriver:

»På den anden side, har vi lagt vægt på, at du som professionel part, trods flere rykkere, ikke fulgte op på, hvorvidt oplysningerne var modtaget korrekt. Hvis du overtræder arbejdsskadesikringsloven igen, må du forvente at blive straffet«.

Helga Gøtke siger:

»I mit system stod mailen jo som korrekt afsendt. Hvordan skulle jeg kunne regne ud, at det ikke passede? Og de skrev jo selv, at jeg ikke skulle gøre noget, når alt var i orden«.

Undskyldelige grunde

Det fremgår af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1, at anklagemyndigheden kan afslutte en sag med tiltalefrafald, selv om de stadig anser personen som skyldig.

Dette gælder bl.a. i mindre alvorlige sager, hvor overtrædelsen ikke kan medføre højere straf end en bøde. Det er sådan en sag som Helga Gøtkes.

Chefkonsulent Clara Boelskifte fra Lægeforeningen siger om beslutningen om at køre sagen:

»Vi mener, at beslutningen om, at der er tale om en lovovertrædelse, bør udfordres, idet der var flere undskyldelige grunde til, at journalmaterialet ikke nåede frem rettidigt. Derfor virker det voldsomt, når politiet skriver, at ,et tiltalefrafald betyder, at vi anser dig for at være skyldig ...’ og ,hvis du overtræder arbejdsskadesikringsloven igen, må du forvente at blive straffet’.«

Vil kun snakke om blanketter

Helga Gøtke er langt fra den eneste læge, der er blevet truet med politi og bødestraf som følge af AES’ håndtering og sagsbehandling, siden AES i sommeren 2024 med en stramning af arbejdsskadesikringsloven fik mulighed for at melde professionelle samarbejdspartnere som f.eks. læger til politiet. Tidsfristen for korrekt indsendelse af journaloplysninger er 14 dage.

Antallet af politianmeldelser fra AES mod sundhedsvirksomheder og arbejdsgivere toppede med 134 sager i august, viser en aktindsigt, som Ugeskrift for Læger har fået. I de seneste måneder har niveauet ligget lige under 100.

Ugeskrift for Læger har tidligere beskrevet flere sager, hvor skærpelsen har ført til, at læger er kommet i klemme og er blevet truet med politi og bøder. Sager, som i november fik Lægeforeningen til at skrive til beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) for at få ham til at gribe ind.

Politikernes hensigt med lovændringen og truslerne om politi og bødestraf var at skære ned på de meget lange sagsbehandlingstider i arbejdsskadesager i AES, og i sit svar til Lægeforeningen afviser ministeren at ændre loven.

Han henholder sig i stedet for til, at en arbejdsgruppe med deltagelse af AES og Lægeforeningen nu skal se på de udfordringer i samarbejdet og AES’ sagsbehandling, som lægerne oplever.

Kaare Dybvad Bek skriver bl.a.:

»Jeg håber, at arbejdsgruppen kan komme frem til nogle gode løsninger på nogle af de udfordringer, som er nævnt«.

Men nu ser det alligevel ikke ud til, at der bliver nogen arbejdsgruppe, der skal se på administrative muligheder frem for hurtige politianmeldelser. AES skriver til Lægeforeningen:

»Med hensyn til administrativ regeljustering i forhold til politianmeldelse er vi i dialog med Arbejdstilsynet omkring, hvilke processuelle lettelser og tiltag der er mulige for os, og som Arbejdstilsynet vurderer, er inden for lovens rammer. Når vi har modtaget svar fra Arbejdstilsynet, vender vi tilbage med svar. Vi ser derfor ikke et behov for denne arbejdsgruppe«.

AES vil derimod gerne deltage i en arbejdsgruppe, »som skal se på behovet for forbedringer af alle AES’ blanketter«.

Ligner mest en syltekrukke

Camilla Rathcke, Lægeforeningens formand, siger i en skriftlig kommentar:

»Lægeforeningen har gentagne gange opfordret beskæftigelsesministeren og AES til at droppe den urimelige og uhensigtsmæssige behandling af læger. Myndighederne skyder helt ved siden af, når det er sådan, at læger – som loyalt medvirker til sagsoplysningen – risikerer politianmeldelse og bødestraf selv i situationer, hvor en forsinkelse skyldes ferie, tekniske problemer eller andet«.

Hun fortsætter:

»Ministeriet har henvist til, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der bl.a. skal se på mulighederne for, at den administrative håndtering af sagerne kan ske på en bedre måde. Indtil videre ligner det mest en syltekrukke, da vi mangler at høre, hvilke tiltag Arbejdstilsynet mener, er mulige. F.eks. om man kan lave et mere dialogbaseret system, så man ikke som det første skrider til politianmeldelse midt i lægers sommerferie. Så jeg vil opfordre til, at der bliver skruet op for tempoet. For status quo er utilstedeligt«.

Handlede i god tro

Helga Gøtke mener, at der er alvorlige problemer i den måde, AES kommunikerer med lægerne på.

Hvorfor skriver de i en rykker, at man ikke skal foretage sig noget, når man har sendt oplysningerne – hvorefter de politianmelder lægen for ikke at reagere på rykkeren?

Og hvorfor sender de en ny rykker med en tidsfrist – hvorefter de politianmelder lægen, inden tidsfristen er overskredet?

»Den giver bare ingen mening«, lyder Helga Gøtkes vurdering.

»Det her er en principsag, som jeg godt vil være med til at løfte – også på vegne af andre sololæger og små virksomheder. Jeg skal også have lov til at holde ferie uden at skulle bekymre mig om at gå ind og tjekke mails i virk.dk. Min ferieafløser må ikke lave attester for mig; der er ikke andre til at lave det i min ferie. Sådan er det at være sololæge«, siger hun.

»Jeg vil holde fast i, at jeg handlede i god tro, og at jeg havde ferie. Det er ikke sikkert, at der kommer noget godt ud af det, men så har vi da prøvet. Min naive forestilling om retssystemet har altid været, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist i retten. Men nu må vi se«.