»Vi har ikke længere et tabu om overgangsalderen«

»Kvinder har bedre adgang til hinanden via de sociale medier, hvor de diskuterer behandlingerne. Det er det, I mærker i almen praksis, hvor der nærmest er kommet en tsunami af kvinder, der kommer og vil snakke overgangsalder, fra de er i midten af 30’erne«, sagde Anette Tønnes Pedersen, overlæge ved Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet, indledningsvist på det velbesøgte lægekursus »Overgangsalderen – myter og behandling«.

Hun har været leder af den arbejdsgruppe, der har udarbejdet de nye retningslinjer om Menopausal Hormon Terapi, som Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) udgav i februar i år.

Men almen praksis har – endnu – ikke fået nye guidelines, og de praktiserende er kommet lidt på bagkant i forhold til at håndtere den store interesse.

For hvad nu, hvis det ikke er overgangsalder? Hvornår skal vi give hormoner? Og hvad med kræftrisikoen?

»Vi har ikke længere et tabu om overgangsalderen. Vi taler om det med familie, venner og veninder«, slog Anette Tønnes Pedersen fast – dog er der en enkelt undtagelse, som vi vender tilbage til.

Østrogen-testen

Symptomerne på det klimakterielle syndrom – for det er ikke en sygdom – varierer i styrke og varighed. De vasomotoriske symptomer er dog hyppige, og medianen for varighed er 7,4 år. Halvdelen af kvinderne oplever altså vasomotoriske symptomer i 7,4 år eller mere.

Symptomerne på det klimakterielle syndrom er ikke eksklusive for overgangsalderen. De kan f.eks. skyldes stress, hypertension, infektion, autoimmun sygdom eller noget helt andet.

Hvis en læge er i tvivl, om en kvindes symptomer skyldes menopause eller f.eks. stress, foreslår Anette Tønnes Pedersen det, hun kalder »østrogen-testen«.

»Man kan prøve at give et tilskud med bioidentisk østrogen i en periode på fire uger. Det er en diagnostisk test; hvis kvindens symptomer skyldes de store udsving i østrogenniveauet, vil hendes symptomer mindskes eller forsvinde. Hvis de fortsætter, skyldes symptomerne noget andet«.

Anette Tønnes Pedersen anbefaler lægerne at give en moderat dosis – ikke for lav, for så risikerer man, at der ikke er effekt. Det kan være et plaster på 50 mikrogram eller gel og spray i en-to doser/pust dagligt.

»De første fire til seks uger behøver man ikke tænke på beskyttelse af endometriet. Men hvis det er overgangsalder, og kvinden skal fortsætte behandlingen, skal hun have gestagen eller progesteron«, sagde Anette Tønnes Pedersen.

I dag er der overbevisende evidens for, at den transdermale østrogen i form af plaster, gel eller spray er at foretrække, fordi den optages direkte i blodbanen uden om leveren, hvilket mindsker risikoen for blodpropper.

Hvad med kræft?

De nye DSOG-guidelines gør op med Sundhedsstyrelsens hidtidige restriktive udmeldinger om mindst mulig hormonbehandling i kortest mulig tid.

»Vi ved i dag, at hormonbehandling i overgangsalderen er den mest effektive behandling af klimakterielle gener. Behandlingen kan komme på tale, når kvinden oplever uacceptable symptomer på grund af ustabil produktion af østrogen og progesteron«, lød det fra Anette Tønnes Pedersen.

Hvornår er symptomerne så uacceptable? Det bestemmer kvinden.

»Vi behandler på nedsat livskvalitet, og vi har forskellige tærskler for, hvad vi kan klare. Det er kvinden selv, der bestemmer, om det er noget, hun kan leve med«.

Livstidsrisikoen for at få brystkræft for danske kvinder er ca. 10%, og det er først efter fem års hormonbehandling, at man kan se en signifikant øget absolut risiko for brystkræft. Men der er ingen femårsregel, lød det fra Anette Tønnes Pedersen.

Der er også meget andet, der påvirker brystkræftrisikoen, bl.a. alkohol, sen menopause og overvægt.

»Men hvem tager ansvaret for den forøgede brystkræftrisiko – er det lægen eller kvinden?« spurgte Anette Tønnes Pedersen ud i salen – og svarede selv:

»Det er det dilemma, vi står med i konsultationen, men det er kvinden, der træffer den beslutning. Ligesom vi også selv vælger, om vi drikker alkohol, og om vi tager cykelhjelm på, når vi cykler«.

Lægen oplyser og rådgiver.

Stadig et godt liv

For nylig er det også kommet frem, hvor stor indflydelse menopausale gener har på arbejdslivet. Rundt regnet fire mia. kroner i tabt arbejdsfortjeneste om året og ca. 240.000 lægebesøg for bare at nævne nogle af de tal, der har været fremme i debatten.

Derfor virker det nærmest paradoksalt, at Anette Tønnes Pedersen siger, at det eneste sted, hvor overgangsalderen stadig er et tabu, er på arbejdspladsen. Det er bare svært at fortælle sin chef, at man ikke kan koncentrere sig, at man ikke sover om natten – og at man laver fejl og ikke kan finde ud af noget.

Anette Tønnes Pedersen kalder menopausen »et vilkår for kvinder«. Men hun ser ikke overgangen som et stort tab.

»Vi mister vores fertilitet, men vi vinder meget mere«, siger hun.

Nok er det vigtigt at afhjælpe generne for den tredjedel af kvinderne, der har så generende symptomer, at de søger hjælp, men »det er også vigtigt at tale om overgangsalderen og om det nye liv, vi kommer ud til på den anden side«, lyder hendes budskab.