»Vi sætter os ikke og fortæller de pårørende, at patienten døde af AMR«

For to år siden døde en 40-årig kvinde af antimikrobiel resistens (AMR). Hun var født med cystisk fibrose og havde fået to lungetransplantationer, da hun blev ramt af en multiresistent bakteriel infektion.

»Desværre var den resistent over for alle behandlinger, og der var heller ingen bakteriofagbehandling, som virkede. Det tog et halvt år, hvor hun godt vidste, at hun ville dø af det«, fortæller Dame Sally Davies, der var kvindens gudmor.

Hun er samtidig også en anerkendt og central figur i den britiske og globale bekæmpelse af AMR, som omfatter antibiotikaresistens, resistens i svampe, antiviral resistens i virus og antiparasitær resistens i parasitter.

Ligesom Dame Sally Davies’ guddatter, dør mere end 35.000 mennesker hvert år i EU/EEA, af en antimikrobiel resistent infektion, anslår European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC).

Det tal forventes kun at stige. I en videnskabelig artikel fra The Lancet fra 2024 estimeres det, at mere end 39 mio. mennesker vil dø på verdensplan af AMR i perioden 2025-2050 i et scenarie uden yderligere tiltag.

Omkring hver sjette laboratoriebekræftede bakterielle infektion på globalt plan var forårsaget af bakterier, der var resistente over for antibiotika, viser WHO’s GLASS-rapport fra oktober 2025, som bygger på mere end 23 millioner bakteriologisk bekræftede infektioner i 104 lande.

Det er nogle af de tal, Dame Sally Davies gerne vil gøre opmærksom på.

Fra hæmatolog til AMR-ambassadør

I mange år arbejdede Dame Sally Davies som hæmatolog, inden hun som Chief Medical Officer i det britiske sundhedsministerium blev øverste lægefaglige rådgiver for den britiske regering frem til 2019. Hun har fået den britiske ridderorden for sine store bidrag til medicin og folkesundhed. I dag er hun Storbritanniens AMR-ambassadør og leder af Trinity College, Cambridge.

Selv om det var som klinisk læge, hun første gang stiftede bekendtskab med AMR, er det særligt de sidste 15 år, hun har brugt på at arbejde intensivt med området, fortæller hun, da Ugeskrift for Læger møder hende til et interview.

Hun lærer stadig nyt hver dag, siger hun, fordi området er så komplekst og forgrenet – miljø, landbrug, fødevarer, lægemiddeludvikling, konflikter, demografi og usikre forsyningskæder spiller f.eks. alle ind på AMR.

»Som klinisk læge havde jeg patienter, der var virkelig svære at behandle på grund af AMR, og der var også patienter, som døde af AMR. Så jeg var godt klar over, at det var et problem. Men jeg blev særligt opmærksom på problemets omfang, da jeg som Chief Medical Officer skulle skrive en rapport om infektioner, og alle førende eksperter på området fortalte mig om den stigende trussel fra AMR. Forekomsten steg, dødstallet gik op, samtidig med at vi ikke havde nogen ny antibiotika på vej. Vi havde så at sige en tom værktøjskasse. Det chokerede mig«, forklarer hun.

I august godkendte den britiske lægemiddelstyrelse (MHRA) et nyt antibiotikum, gepotidacin, til ukomplicerede urinvejsinfektioner. Ifølge MHRA er det den første nye type oralt antibiotikum til behandling af urinvejsinfektioner, der er blevet godkendt i Storbritannien i næsten 30 år.

WHO’s seneste pipelineanalyse viser, at 90 antibakterielle midler er i klinisk udvikling globalt (fase 1–3), hvoraf WHO vurderer, at kun få af kandidaterne kan betegnes som virkelig innovative, og meget få adresserer de »kritiske« resistente bakterier på WHO’s prioriteringsliste.

Til sammenligning viser globale pipelinelister over onkologiske lægemidler, at der er flere tusinde kræftprojekter i klinisk udvikling i gang.

Infektioner er ellers en hyppig dødsårsag hos patienter med kræft og skyldes ofte resistente bakterier.

I følge Dame Sally Davies bliver en ud af fem patienter i kræftbehandling indlagt på hospital på grund af infektion. Hun henviser desuden til, at en undersøgelse udført af Cancer and AMR Consortium og offentliggjort i The Lancet Oncology af mere end 1,6 millioner bakterieprøver fandt, at personer, der lever med kræft, har antimikrobielle resistente infektioner i op til tre gange højere grad end personer uden kræft.

»Det er triste tal, og den helt forkerte vej rundt om problemet. Cancerbehandlingen er også afhængig af tilgængelig og følsomt antibiotika til forebyggelse og behandling af bakterielle infektioner. Der er mange, der dør, som kunne have været behandlet, hvis det ikke var for AMR«, siger hun.

Udviklingen af nye antibiotika kræver betydelige investeringer og mange års forskning. Normalt finansierer virksomheder deres forskningsomkostninger gennem salg af deres produkter, men fordi brugen af antibiotika skal begrænses for at undgå resistens, udfordrer det den kommercielle bæredygtighed.

Antibiotika på abonnement

For at gøre op med de skæve markedsmekanismer indførte man i Storbritannien sidste år, efter en toårig pilotperiode, en ny indkøbs- og refusionsmodel for nye antibiotika: »Antimicrobial Products Subscription Model« også ofte kaldet »Netflix-modellen«.

I stedet for at betale virksomheder, baseret på hvor mange doser antibiotika der bliver solgt, betaler man virksomhederne et fast, årligt abonnementsgebyr for adgang til nye antibiotika med høj klinisk og folkesundheds værdi. På den måde fremmer modellen god forvaltning – stewardship – af antibiotika, samtidig med at virksomhederne sikres et bæredygtigt investeringsafkast.

Det er National Institute for Health and Care Excellence (NICE), som vurderer den kliniske effektivitet og den bredere fordel ved det antimikrobielle lægemiddel for NHS og patienterne. Egnede produkter skal målrettes infektioner forårsaget af bakterier på WHO's prioriteringsliste over lægemiddelresistente bakterier.

Afhængig af hvilken af fire værdigrupper antibiotikummet bliver vurderet til, er der et årligt abonnementsgebyr på mellem £5 mio. og £20 mio. Kontrakterne har typisk en indledende løbetid på tre år med mulighed for forlængelse på op til 16 år i alt.

Dame Sally Davies forklarer, at »Netflix-modellen« blot er én måde at skrue en model sammen på, men hun mener, der er brug for den slags modeller i flere lande, hvis der for alvor skal skub i udvikling og forskning inden for nye antibiotika.

Ved deadline af denne artikel og efter interviewet med Dame Sally Davies faldt EU’s »lægemiddelpakke« på plads, hvor man bl.a. er blevet enige om en såkaldt »voucher«, der giver lægemiddelproducenten udvidet markedsbeskyttelse på et selvvalgt produkt ved udvikling af ny prioriteret antibiotika.

I Storbritannien angriber man udover »Netflix-modellen« AMR fra flere fronter. Uddannelse, offentlig bevidsthed og adfærdsændring er centrale i kampen mod AMR.

For eksempel driver UK Health Security Agency (UKHSA) et »E-bug« læringsprogram for skoler på 22 forskellige sprog, og man har et »antibiotika-vogter«-program målrettet almindelige borgere, hvor man efter en kort læringsvideo og et spørgeskema, kan printe et AMR-certifikat.

Og til foråret vil verdens første AMR-musical over seks uger blive spillet på Southwark Playhouse i London. Den fortæller historien om Alexander Flemings opdagelse af penicillin for næsten 100 år siden og om en nutidig ung læges kamp for at hjælpe sine patienter trods antibiotikaresistens.

Bekymring for fremtidige generationer

Etisk Råd i Danmark kom i november med en udtalelse om antibiotikaresistens. Her skrev Rådet, at der er betydelige etiske problemstillinger forbundet med vores forbrug af antibiotika.

»Antibiotikaresistens og andre former for antimikrobiel resistens udgør en betydelig global sundhedsrisiko på længere sigt. Risikoen for tiltagende antibiotikaresistens stiller os som medlemmer af den nulevende generation i flere etiske dilemmaer. Udfordringen rejser spørgsmålet om, hvor stor en del af den samlede mængde af virksomme antibiotika, vi etisk set kan tillade os at bruge på os selv – og hvor stor en del vi bør gemme til fremtidige generationer, til andre landes borgere og andre dyrearter end vores egen«, skrev Rådet, der i samme moment opfordrede til en »yderligere forstærket indsats over for antibiotikaresistens i Danmark end den, som for nuværende er sat i gang«.

Netop bekymringen for fremtidige generationers behandlingsmuligheder optager også Dame Sally Davies.

Et billede af tuberkuloseramte børn, der ligger på rad og række uden for et hospital, fordi den eneste kur på det tidspunkt var hvile, frisk luft og sund kost – og en dødelighed på over 50% – er et af de eksempler, Dame Sally Davies fremviser, når hun skal prøve at gøre det tydeligt, hvad vi har med at gøre, hvis antimikrobielle lægemidler ikke længere virker.

Tuberkulose behandles i dag med fire forskellige slags antibiotika over seks måneder.

»Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan verden så ud før antibiotika, og jeg er meget bekymret for, hvilke behandlingsmuligheder fremtidige generationer vil have, hvis ikke vi får vendt udviklingen med AMR på globalt plan. Ja, her i Nordeuropa er vi måske okay lige nu, men andre steder i Europa er tendensen bekymrende. I Sydøstasien eller i det subsahariske Afrika er det rigtig skidt, og hvis du kigger på Gaza eller Ukraine, er det decideret frygteligt. Med migration og rejseaktivitet må vi bare sige, at ingen er sikre, før alle er sikre«, siger hun.

»AMR er alles problem. Det er her nu, og det har meget store implikationer allerede nu, og det bliver kun værre. Det bør være noget, alle læger går op i, uanset specialer. Jeg er bange for, at en del læger ikke er klar over AMR-truslen, medmindre de har haft en patient, der døde af det. Patienterne ved det heller ikke, for vi sætter os ikke og fortæller de pårørende, at patienten døde af AMR, og det er også en del af problemet, at det er lidt usynligt for de fleste«.

Også demografien er imod os de kommende år, påpeger Dame Sally Davies.

»Ældre har ofte mere komplekse helbredstilstande og dermed et større forbrug af antibiotika. Jo højere forbruget er, desto mere resistens udvikles, hvilket i sidste ende også resulterer i flere dødsfald. Desværre er det det samme billede over hele Europa«

I 2024 steg antibiotikaforbruget i EU/EEA i modstrid med målet om en 20%-reduktion.

Ifølge ECDC er antallet af sepsis med carbapenem-resistent Klebsiella pneumoniae i EU/EEA steget med mere end 60% siden 2019, på trods af et europæisk mål om at reducere antallet med 5% inden 2030. Tilsvarende er infektioner forårsaget af tredjegenerations cefalosporinresistente Escherichia coli vokset med mere end 5%, selv om målet er en reduktion på 10%.

Selv om tallene kan være forstemmende, minder Dame Sally Davies dog om, at der er noget at gøre:

»Det vil altid være en krig mod mikroberne, men hvis folk forstår problemet med AMR, og hvad vi kan gøre ved det, kan vi vinde denne kamp. Det er ikke håbløst. Vi kan udvikle bedre diagnostik og nye behandlinger, og vi kan sørge for, at folk blive vaccineret, for jo mindre infektion i samfundet, jo mindre resistens er der også. Vacciner er en meget vigtig del af kampen mod AMR«.

Hun appellerer til, at alle tager et personligt ansvar, sørger for god hygiejne og bruger antibiotika ansvarligt, og så har hun et særligt budskab til læger og andre sundhedspersoner:

»Sundhedsprofessionelle er i frontlinjen, og vi kan virkelig gøre en forskel. Og det bliver vi nødt til«.