Aktuelt
»Vi skal ikke have et proletariat af læger uden speciallægeuddannelse«
Foto: Claus Bech.
23. mar. 2021
8 min.
Sundhedsstyrelsen nedskalerer antallet af speciallægeuddannelser samlet set, så omkring 200 læger årligt slet ikke kan blive speciallæger.
Det er en bombe under det danske sundhedsvæsen, siger Camilla Rathcke, som tordner imod planerne.
Universiteterne udklækker omkring 1.250 cand.med.er årligt, dimensioneringsplanen giver kun hoveduddannelsesstillinger til 1.041.
Onsdag den 24. marts er der møde i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, og det møde bliver afgørende, mener lægeformanden.
»Hvis vi ikke uddanner de speciallæger, som vi har brug for til et sundhedsvæsen, hvor vi får flere og flere ældre og får behov for differentierede behandlingsmuligheder, kan vi ikke på sigt fastholde kvaliteten i det sundhedsvæsen, som vi synes er så vigtigt«, siger Camilla Rathcke.
Hun undrer sig over, at man fra politisk hold har prioriteret et øget optag på medicinstudiet, fordi der er behov for flere læger i det danske sundhedsvæsen, men ikke samtidig sikrer et tilstrækkeligt antal speciallægeuddannelsesforløb.
»Man bør også sikre, at lægerne sikres de specielle kompetencer, der skal til inden for hvert speciale, så kvaliteten i behandlingen også på sigt kan holdes på højt niveau. Det er de specielle kompetencer i behandlingen af patienterne, vi har behov for. Og det er potentielt en bombe, hvis man uddanner en masse læger fra universitetet, men ikke sikrer, at de efterfølgende klædes på med de kompetencer, de skal have i speciallægeuddannelsen«.
Claus Malta Nielsen, sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen, siger i et interview med Ugeskrift for Læger, at dimensioneringen af det samlede antal speciallægeuddannelser baserer sig på, hvad der er behov for. Ikke hvor mange kandidater der udklækkes hvert år.
»Universiteternes optag baserer sig ikke på efterspørgsel. Det er enten politiske ønsker eller universiteternes prioritering. Jeg kender ikke deres regler for, hvordan de udbyder studier. Det er uden for vores rækkevidde«, siger han.
Hvad skal alle de læger lave, hvis de ikke kan blive speciallæger?
»Systemet er ikke bygget for at tilgodese lægerne. Det er fair, at lægeforeningerne anfægter det synspunkt, men som forvaltningsområde kan vi ikke have som primært mål, at der er videreuddannelse til alle, der bliver cand.med. Perspektivet for os er det behov, som patienterne har, men også behovet regionerne har. Det må være sekundært, at alle læger får adgang til den speciallægeuddannelse, der fører dem til en varig slutstilling. Det er ikke det samme som, at det ikke betyder noget for os, men det er ikke det primære«, siger Claus Malta Nielsen.
Camilla Rathcke, er det ikke universiteternes ansvar, at der bliver uddannet flere læger, end der er behov for speciallæger?
»Nej, det handler om, at Sundhedsstyrelsen ikke dimensionerer efter, hvad den reelle efterspørgsel er, men laver en dimensionering efter, hvor mange man optager på universitetet, hvor mange der falder fra, og hvor mange der kan få behov for et speciallægeuddannelsesforløb i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsstyrelsens nye twist er, at de pludselig lytter meget til regionerne, og hvor meget regionerne synes, de har brug for speciallæger. Implicit hvor meget regionerne synes, de skal betale for at have speciallæger ansat i det danske sundhedsvæsen. Men det er bare et problem i forhold til den kvalitet, sundhedsvæsenet kan tilbyde patienterne, og det er især også en udfordring, hvis vores sundhedsfaglige myndigheder på den led går driftsregionernes ærinde i forhold til, hvor mange specialister vi skal være«.
Danske Regioner er tilfredse
Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, skriver i en mail til Ugeskrift for Læger, at Danske Regioner overordnet set er tilfredse med den plan for dimensionering, som Sundhedsstyrelsen er på vej med.
Camilla Rathcke, ifølge regionerne er de tilfredse med dimensioneringsplanen, og Sundhedsstyrelsen siger, at de baserer dimensioneringen på, hvad regionerne siger. Er de lægefaglige organisationer på vildspor i forhold til, hvad det reelle behov er?
»Der er mange mellemregninger, der ikke er tydelige. En af mellemregningerne er åbenlyst, at Danske Regioner stadig tror, at hvis man ikke sikrer et tilstrækkeligt antal speciallægeforløb, så alle læger har mulighed for at blive speciallæger, så kan man presse læger til at vælge de speciallægeforløb, som man har svært ved at besætte i dag. Ved ikke at lave tilstrækkelige speciallægeforløb håber de, at de kan sikre, at de ubesatte forløb, som ikke bliver besat, fordi det er svært at få puslespillet til at gå op, i årene fremover vil blive besat«, siger Camilla Rathcke.
Men det er grundlæggende en forkert præmis og tankegang at tro, at en læge, som gerne vil være f.eks. fødselslæge eller mave-tarm-kirurg, pludselig af nød skulle vælge et speciallægeforløb, der ikke kan besættes, f.eks. at blive speciallæge i almen medicin mhp. at blive praktiserende læge, mener hun.
Det er forskellige faglige verdener og meget forskellige specialer, og den læge, der har sin næse rettet mod obstetrikken, kommer ikke til at vælge et helt anderledes speciale, siger Camilla Rathcke.
»I stedet kommer de til at søge til Sverige for at uddanne sig til speciallæge med den risiko for, at vi taber dem dertil. Det er set før i 1980’erne og også i forbindelse med fireårsreglen. Man kan ikke presse lægerne til bestemte specialer ud fra, hvor få hoveduddannelsesstillinger man opretter. Dem, der taber på det magtspil fra regionernes side, er de borgere i udkanten af Danmark, som også har behov for speciallæger. Men som ikke får det, fordi der uddannes for få«.
Men alle læger kan vel ikke få den hoveduddannelse, de drømmer om?
»Jeg siger ikke, at alle læger skal have lige præcist det speciale, de går og drømmer om. Det er jo trods alt den frie konkurrence. Men der skal være et antal speciallægeforløb, så alle har mulighed for at blive speciallæger. Det har været den politiske ambition i Danmark, og vi har en fælles overenskomst på, at det er grundmodellen. For at blive fastansat i det danske sundhedsvæsen, skal du være speciallæge«.
Hvad tror du, mange andre faggrupper ville tænke, hvis de hørte, at der skal være speciallægeuddannelser til alle? Holder systemet lægerne for meget i hånden?
»Der skal være speciallægeuddannelser til alle, så vi sikrer, at de læger, vi får uddannet, kan blive speciallæger, og dermed sørger for behandling af højeste kvalitet til patienterne. Det mener vi ud fra den tankegang, at optaget på medicinstudiet er stramt reguleret baseret på, hvor mange læger vi mener, vi får brug for i sundhedsvæsenet. Det er ikke sådan, at vi uddanner læger i overflod. Vi plejer kun at uddanne de læger fra universiteterne, som vi har brug for. Når det er den måde, man styrer optaget på universiteterne på, bør man også fokusere på, at det, som patienterne har brug for, er speciallægekompetencerne. Altså en sikring af høj faglighed, høj udvikling, nye behandlingsmuligheder, effektiv ressourceudnyttelse, hurtige indlæggelsesforløb og gode og sammenhængende behandlingsplaner. Det går tabt, hvis vi ikke sikrer, at de næste årgange af mange læger, der kommer ud, har mulighed for at uddanne sig til speciallæge«.
Alle læger kan ikke få det, præcist som de vil have det, men hvad er løsningen så?
»Alle læger kan ikke blive den bedste hjertelæge. Og der er mange læger, der spores i forskellige retninger. Nogle ændrer ønsker undervejs. Alle skal ikke have ret til at blive den speciallæge, de gerne vil være, men alle skal have mulighed for at komme i speciallægeuddannelsesforløb. Det er de specialister, vi har brug for i Danmark. Vi skal ikke have et ,proletariat’ af læger i det danske sundhedsvæsen, som ikke har fået en formaliseret speciallægeuddannelse, og hvor vi dermed har en garanti for nogle specialiserede kompetencer på et minimumsniveau. Det er ikke til gavn for nogen og da slet ikke patienterne«.
Anders Kühnau siger, at der er økonomiske udfordringer forbundet med Lægeforeningens ønsker. Kan du forstå, hvis nogle tænker, at det her stritter i mange retninger?
»Jeg vil vende den om og sige: Tænk på de udfordringer, det giver, hvis man ikke uddanner nok speciallæger. Hvor godt er det for alle de mange patienter? Mere teknisk kan man kritisere, at vi ikke har en regelret efterspørgselsprognose. Vi har ikke en dimensioneringsplan i Sundhedsstyrelsen, som rent faktisk tager højde for efterspørgsel. Det er en udbudsprognose. Hvis man ikke synes, at man vil lave flere speciallægeuddannelsesforløb, skal man ikke øge optaget på medicinstudiet, men så kan vi komme til at mangle læger i Danmark. Og alle er enige om, at vi mangler speciallæger i Danmark. Derfor er det en fattig løsning, Anders Kühnau kommer med«.
Der er brug for speciallæger, og der skal sikres uddannelsesforløb, og det kommer til at koste penge for regionerne i sidste ende at ansætte speciallægerne. Men det kommer også til at koste for kvaliteten i behandlingen at lade være, påpeger Camilla Rathcke.
»Men vi har brug for dem, både fordi vi mangler dem numerisk, og fordi vi på sigt skal sikre, at vi følger med den faglige udvikling i behandlingsmulighederne. Det er de vilkår, vi skal rette politikernes opmærksomhed mod. At have et sundhedsvæsen med høj kvalitet kræver også ressourcer«.
Men er der ikke en pointe i, at jeres krav er dyre?
»Der er selvfølgelig en omkostning forbundet med, at læger skal videreuddannes, men speciallægeuddannelsen består i flere elementer af ansættelse i en lægepraksis eller på hospital, hvor man jo altså er ansat og bidrager, og hvor man sideløbende gennemgår et formaliseret uddannelses- og supervisionsforløb, hvorved specialistkompetencerne sikres. Men man skal sammenholde det med, at man forestiller sig, at man i stedet ikke skal give alle læger en speciallægeuddannelse, men stadig ønsker dem ansat til at indgå i behandlingen af patienter, uden at de får de nødvendige kompetencer. Hvad er det så for en udvikling, vi generelt får? Og hvilken ulighed vil det ikke bidrage til? Det vinder patienterne i yderområderne i Danmark intet ved, og det gør ingen patienter i sundhedsvæsenet generelt set. Så der er meget større omkostninger forbundet med at lade være med at uddanne nok speciallæger«.
Tager regionerne fejl, når de siger, at de er tilfredse?
»Vi har forskellige perspektiver, Danske Regioner har med al tydelighed driftsbrillerne på og tænker på det økonomiske. Vi har kvalitetsbrillerne på og sundhedsvæsenets udvikling for øje. Vi har blikket rettet imod den faglighed, der skal understøtte den gode behandling på den lange bane. Og det risikerer vi at gå på kompromis med, hvis vi ikke sikrer os, at lægerne fra universiteterne også bliver speciallæger«.
Læs også: