Skip to main content

Vis mig din ph.d.: Jacob Marthinsen Seefeldt

Ketonstoffer forbinder man normalt med en dårlig prognose hos blandt andet patienter med diabetes. Men patienter med hjertesvigt kan have gavnlige effekter af stoffet, fordi deres minutvolumen stiger markant, når det sprøjtes i blodbanen. Det har Jacob Marthinsen Seefeldt undersøgt i sin ph.d.

Laura de Vos, lth@dadl.dk

29. jul. 2024
2 min.

Læge og PhD Jacob Marthinsen Seefeldt har i sin ph.d. i eksperimentel forskning undersøgt ketonstoffers effekt på hjerte-kar-systemet.

Idéen til projektet opstod på baggrund af studier om SGLT-2-hæmmere, hvor man så, at patienter med hjertesvigt klarede sig væsentligt bedre, når de fik et præparat, der er beregnet til type 2-diabetes.

Derudover viste studierne, at patienterne også opregulerede ketonstoffer, også kaldet 3-hydroxybutyrat. Det er et stof, man normalt associerer med en dårlig prognose hos patienter med diabetes.

I samarbejde med en kollega har Jacob fundet ud af, at ketonstoffer har to isolerede effekter på hjerte-kar-systemet.

De fandt to isolerede effekter på hjerte-kar-systemet.

»Det kan udvide blodkarrene, og så kan det øge kontraktionskraften af hjertemusklen, og lige præcis de to ting er to af de centrale problemer, som patienter med hjertesvigt har og er også en del af behandlingen for hjertesvigt. Især det med at udvide blodkar.

Det, vi så også fandt ud af, det var, at der er nogle stoffer, der minder ret meget om ketonstoffer i strukturformel, blandt andet et stof, der hedder laktat eller mælkesyre, også et stof, der hedder butansyre eller smørsyre«.