Da Sarah selv arbejdede i almen praksis, oplevede hun et stort fokus på det fysiske ved børneundersøgelserne.
»Der står for eksempel i vejledningen, at vi skal vurdere forældre-barn-interaktion og adressere de psykosociale, men i praksis så så jeg bare, at det blev simpelthen gjort på meget forskellige måder. Det kunne være alt fra bare at spørge: »Nå, hvordan går det så hos jer?« til rent faktisk at dykke dybere ned i det med uddybende spørgsmål og få en forståelse af familiens psykosociale omstændigheder«, fortæller hun.
Det ønskede hun at undersøge og ændre, da hun vidste, der er evidens for, at psykosociale udfordringer i familien påvirker det lille barns mentale trivsel og udvikling fremadrettet.
Nu har hun blandt andet fundet ud af, at både læger og forældre i høj grad ønsker at tale om psykosociale udfordringer ved børneundersøgelserne, og at forældrene ser lægerne som en vigtig bidragsyder i dialogen.
Vis mig din ph.d.: Merete Jørgensen
