Wegovy i almen praksis: »Det er helt vildt, som det har forandret mit arbejdsliv«

»Jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte«.

Maria Krüger slår ud med armene og ruller med en hastig bevægelse skrivebordsstolen frem.

»Det er helt vildt, som alt det her med GLP-1, Ozempic og Wegovy har forandret mit arbejdsliv. Helt vildt!«.

De sidste ord bliver sagt med eftertryk. Næsten råbt.

Vi sidder i praktiserende læge Maria Krügers praksis på fjerde sal et sted på Frederiksberg i hovedstaden. Jeg besøger hende, fordi jeg er interesseret i at høre, hvordan de nye semaglutidholdige præparater har forandret lægernes arbejde med patienters vægttab og samtalen mellem læge og patient om vægt.

Ingen tager ansvar

I 2018 kom GLP-1-analogen Ozempic på markedet og levede i begyndelsen en stilfærdig tilværelse som et nyt effektivt lægemiddel til diabetikere. Men i 2022 steg efterspørgslen markant, efter præparatets effekt på vægttab for alvor begyndte at komme til offentlighedens kendskab.

I december samme år var det vægttabsmedicinen Wegovys tur, og man fristes næsten til at sige: »The rest is history«.

Patienterne er strømmet til almen praksis i en grad, så Wegovy har været en af de væsentlige årsager til, at økonomiloftet blev sprængt i 2023. Samtidig har efterspørgslen på det tilskudsberettigede Ozempic ført til voldsomt pressede regionale budgetter, politianmeldelser af borgere, Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS)-undersøgelser af flere hundrede læger samt udbredte restordreproblematikker. Senest har lægerne i Region Hovedstaden fået at vide, at de skal betragte receptfornyelser af semaglutid med samme omhu, som når de håndterer medicin med misbrugspotentiale.

Så når jeg spørger Maria Krüger, der er medicinordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), om de semaglutidholdige præparater har påvirket hendes og andre praktiserende lægers arbejdsliv, er svaret så indlysende, at spørgsmålet i bedste fald virker overflødigt, i værste fald dumt.

»Det er helt vanvittigt. Det har ændret vores verden. Det er ,gaven’, der bliver ved med at give, og oven i alt arbejdet afføder det også utroligt mange refleksioner og spørgsmål som f.eks.: Hvad er sygdom? Hvad er ikke sygdom?«, siger Maria Krüger indledende.

Og så er der de spørgsmål, der opstår, fordi der mangler viden. Viden om bivirkninger, viden om hvordan man trapper ud af medicinen, viden om vedligeholdelsesdoser osv.

Maria Krüger er frustreret over manglen på vejledninger og retningslinjer. Hun siger:

»Der er ingen myndigheder, som tager ansvar for det her. Ingen. Vi har fået et nyt præparat, som er virkelig hypet, og som alle vil have, men man har ikke sørget for at lave ordentlige aftaler, vejledninger eller retningslinjer. Så vi lærer undervejs. Asfalterer, mens vi kører«.

Det giver læger usikre arbejdsvilkår, lyder det fra Maria Krüger.

»Det er usikkert og utrygt. Som læge er jeg ikke vant til at behandle så mange mennesker uden at have retningslinjer, og hvor det hele er sådan lidt: ,Hvad synes du selv?’ Det, synes jeg, er mærkeligt«.

Anklager mod læger

I juni skrev STPS til alle landets læger for at skærpe deres opmærksomhed på, hvor mange recepter på Ozempic de enkelte patienter indløser. Samtidig skal lægerne sikre, at patienterne kun kan købe et begrænset antal pakninger i et begrænset tidsinterval.

Henvendelsen kom efter artikler i flere medier om patienter, der havde fået udskrevet Ozempic til flere års forbrug. En enkelt havde endda fået Ozempic nok til 27 år. Mistanken om videresalg dukkede op, politianmeldelser af patienter fulgte, mens det i første omgang er STPS, der undersøger lægerne.

Kvalitetsenheden i Region Hovedstaden (KAP-H) har ligeledes kontaktet de praktiserende læger i regionen, fordi man ønsker skærpet opmærksomhed på risikoen for videresalg. Det skete i forbindelse med »månedens UTH« i juli, der vedrørte en patient med type 2-diabetes, som i forbindelse med gentagne lægeskift havde fået udskrevet Ozempic til halvandet års behandling. Som der stod i analysen i forbindelse med UTH’en:

»… vi skal vænne os til at håndtere receptfornyelser af semaglutid med samme omhu, som vi håndterer opioider, benzodiazepiner og anden medicin med misbrugspotentiale«.

Maria Krüger siger:

»Nu skal vi passe på, at medicinen ikke bliver videresolgt. Man tænker: ,Hvad har jeg nu gjort galt!?!’ Det er noget, der virkelig gør mange læger bekymrede. De vil ikke ende i medierne på en eller anden liste over læger, der har gjort noget forkert. Vi drømte ikke om, at nogle ville sælge præparatet eller misbruge det, men det er endnu en problematik, der er havnet på vores bord på grund af semaglutid. Det samme sker med restordreproblematikken i forhold til Ozempic«.

I juni ansøgte DSAM Lægemiddelstyrelsen om lov til generisk substitution mellem Ozempic og Wegovy i doser op til 1 mg. Lægemiddelstyrelsen afviste dog ansøgningen, og DSAM har efterfølgende sendt ansøgningen til EMA.

»Vi vil gerne have, at det skal være lidt mere simpelt, når nu det er ens præparater og substituerbare produkter. Og vi kan heller ikke helt forstå, at restordreproblematikker skal havne på lægens bord. Det har vi altså ikke noget med at gøre«, siger Maria Krüger.

De bekymrede raske

Lad det være slået fast en gang for alle: Maria Krüger er glad for, at der er kommet en ny, effektiv medicin, som kan hjælpe de svært overvægtige. Dem, hvor fedtvævet i sig selv udgør en sundhedsrisiko, fordi det er lejret mellem organerne. Dem, der har søvnapnø, forhøjet blodtryk og åndenød som følge af deres adipositas.

»Nu havde jeg en patient forbi i går, som har tabt 50 kg – bl.a. ved hjælp af Wegovy. Den gruppe er jo oplagt. Og det er helt fantastisk, at vi nu har noget, der kan understøtte vægttab ved hjælp af livsstilsinterventioner for gruppen, der bliver syge af deres svære overvægt«, siger Maria Krüger.

Men så er der alle de andre. Den store gruppe af sunde og raske overvægtige, som efter Wegovys fremkomst opsøger lægen for at få medicinen, fordi deres BMI er for højt til den normalvægtige kategori.

De tykke, bekymrede raske.

»Vi har mange raske patienter, som er blevet reelt bekymrede for deres sundhed. De går nu til læge for at få medicin, selvom de ikke fejler noget. Sådan har det ikke været før – og det er en kæmpe omvæltning«, siger Maria Krüger og nævner nogle eksempler:

Hun så forleden en 36-årig patient, som gerne vil have barn nummer to. Hun havde ikke haft svært ved at blive gravid, da hun skulle have det første barn, men nu var hun blevet bekymret for, om hendes overvægt kunne gøre det svært for hende at blive gravid igen. Og så ville hun gerne tabe sig lidt med Wegovy, før de prøvede at blive gravide

»Jeg spurgte hende, om de havde prøvet, men det havde de ikke. Med hendes alder in mente rådede jeg hende til bare at gå i gang med at forsøge at blive gravid og så droppe tanken om Wegovy. For Wegovy er ikke godkendt til gravide, så det er en svær kombination«, forklarer Maria Krüger.

Og så var der patienten på 74 år, som havde taget 10 kg på efter menopausen, og nu havde hun fået ondt i knæene og ville gerne tabe sig lidt med Wegovy. Og der var småbarnsmoren, der var noget så træt om aftenen og trøstede sig med at småsnacke. Hun ville også have Wegovy, så hun kunne smide de ekstra kilo.

»Vi ser, at Wegovy bliver løsningen på nogle helt andre problematikker i folks liv. Som ikke handler om overvægt, men som handler om noget andet. Men folk er blevet overfokuserede på BMI, og de tror, at de pinedød skal tabe sig, så de får et BMI, der er normalt. Også selvom de ikke fejler noget og er sunde og raske«, siger Maria Krüger.

Fokus på vægt og BMI

Jeg spørger Maria Krüger, om det, at der nu er en effektiv behandling for overvægt, ikke har gjort det lettere for læger og patienter at tale sammen om patienternes vægtproblemer?

»Patienterne snakker i hvert fald meget om deres BMI. Det gjorde de ikke før. Fokus er det forkerte sted – på BMI og ikke på sundhed. Og det har Wegovy medvirket til«.

Men er det ikke godt, at patienter gerne vil tale med lægen om deres vægtproblemer – også selvom de endnu ikke er blevet syge af overvægten?

»De fleste er ikke i risikogruppen, og jeg ville ikke selv have drøftet vægten med dem. Jeg har ikke fokus på, hvor mange kilo folk vejer. Jeg er mere interesseret i, om de er fysisk aktive – og helst sammen med andre – for inaktivitet er det største problem for mange. De arbejder og arbejder og har meget travlt«.

Maria Krüger siger, at hun selv tidligere kunne være tilbøjelig til at gå med på patienternes fokus på vægt. Så skrev hun f.eks. i journalen:

»Målet er at komme ned på en vægt på 70 kg«.

Men overvægt er langt mere komplekst end at blive kogt ned til kilo og BMI:

»I dag har vi fået skabt en alvorlig bekymring hos en stor gruppe raske personer, som har et BMI lige omkring de 30. De er reelt bekymrede, og det handler om BMI. Wegovy har været med til at forstærke et fokus på at veje det normale. Og det, mener jeg, er et helt forkert udgangspunkt«.

Hjælp eller skade?

Når det handler om de svært overvægtige, der bliver syge som følge af deres overvægt, er Maria Krüger ikke i tvivl om, at hun bl.a. kan hjælpe ved at udskrive Wegovy til dem.

Hun er mere i tvivl, når det kommer til den store gruppe, som ikke har alvorlige sundhedsproblemer som følge af overvægt, men som er så tykke, at de er havnet i en »forkert« BMI-kasse.

»De er glade for Wegovy, fordi de taber sig, og de siger, at de er lettede over ikke længere at have lyst til mad og over ikke længere at føle appetit. Men jeg synes jo, at det er mærkeligt ikke at have appetit – og jeg kan godt komme til at tænke på, om jeg overhovedet hjælper dem, når jeg fratager dem lyst og appetit«, siger Maria Krüger.

Dertil kommer, at Wegovy for mange vil være en livslang behandling – det understøttes af forskning. På den måde er det ikke så meget anderledes end med så meget andet medicin; når man stopper med medicinen, ophører effekten.

Men Wegovy skal gå hånd i hånd med livsstilsinterventioner, og Maria Krüger og flere af hendes kolleger gør sig i øjeblikket erfaringer med forsøgsvis at trappe patienter ned i dosis og ud. Det gøres langsomt – og også på dette punkt uden den store viden eller vejledning.

»Det er meget svært, for folk har en stor angst for at tage på igen og for at komme til at føle appetit. Appetit er blevet noget farligt og syndigt«, siger hun.

DSAM har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen for at få svar på en række spørgsmål om udtrapningen: Hvordan gør man det? Hvor stor skal vedligeholdelsesdosis være? Hvor lang tid skal patienterne følges? Skal der tages blodprøver? Hvad gør vi med de patienter, der er kommet for langt ned i BMI?

»Men de svarede, at der på nuværende tidspunkt mangler viden fra godkendte studier om udtrapning og seponering efter opnået vægttab osv., og at de derfor ikke har haft mulighed for at udarbejde anbefalinger på området. Men det vil indgå i deres overvejelser«, siger Maria Krüger.

Gamle vejledninger

Der er meget stigmatisering forbundet med overvægt, og undersøgelser har da også tidligere vist, at det for mange praktiserende læger kan være vanskeligt at tale med patienter om overvægt – med eller uden Wegovy. Samtidig er vægttab en yderst vanskelig disciplin, hvor mange overvægtige oplever at tage det hele på efter en slankekur eller livsstilsintervention.

DSAM har udarbejdet to vejledninger om overvægt om henholdsvis børn og voksne for at hjælpe lægerne. Maria Krüger skubber stolen tilbage og fisker vejledningerne ud af reolen bag skrivebordet.

»Den om de voksne har jeg aldrig brugt; den om børnene har jeg brugt enkelte gange«, siger hun, mens hun bladrer i publikationerne.

Men vejledningerne er gamle – fra 2006 og 2009 – og altså fra en præ-Wegovy-tid. DSAM har nu nedsat en arbejdsgruppe, som skal udarbejde nye vejledninger med opdaterede oplysninger om de aktuelle behandlingsmuligheder«.

De nye behandlinger med semaglutid skulle jo egentlig gøre det lettere for jer at behandle patienterne. Men når jeg taler med dig om bl.a. Wegovy, så lyder det mest negativt – som om det har gjort dit arbejdsliv mere besværligt?

»Meget! Fordi det har været med til at flytte fokus et forkert sted hen – til kun at handle om vægttab og BMI. Og fordi vi som læger mangler viden. Vi har behov for en fælles indsats og for nogle klare retningslinjer. Vi presser hele tiden på i forhold til myndighederne, men det er lidt som en bold, der bliver kastet frem og tilbage, og der sker ikke rigtig noget. Derfor sidder vi nu 3.000 praktiserende læger, som laver hver vores lille handlingsplan«.

Maria Krüger tilføjer:

»Så når du spørger mig, om semaglutid har ændret mit lægeliv, så er svaret: JA! Jeg har brugt uforholdsmæssigt meget energi på det. Det er ,gaven’, der bliver ved med at give«.

Læs også