Angsten for at komme til at overse en livsfarlig sygdom hos patienten er velkendt for læger. Hvis lægen tilmed ikke har så meget erfaring, og sygdommen er både akut, livstruende og sjælden, er vi tæt på fuld plade i utryghed.
Det er baggrunden for, at de uddannelsesansvarlige læger på akutmodtagelserne på Region Hovedstadens hospitaler nu har udviklet en adaptiv e-læringsplatform om 13 alvorlige sygdomme som meningitis, nekrotiserende fasciitis og aortadissektion.
Målet er at klæde introlæger og KBU-læger bedre på, så de – selv om de ikke før har set patienter med de pågældende sygdomme – bliver bedre i stand til at opdage de tidskritiske og sjældne sygdomme, inden de udvikler sig fatalt.
En af de læger, der har været med til at udvikle materialet, er Frederik Neess Engsig, der er ledende overlæge i Akutmedicinsk Sektion på Herlev og Gentofte Hospital. Han kan godt genkalde sig usikkerheden som ung læge i en akutmodtagelse, hvor det – især før i tiden – var svært at få hjælp fra en speciallæge.
»Alle læger – også erfarne – frygter at overse de sygdomme, og hvis man er ny læge uden ret meget praktisk erfaring, kan det være ekstra svært«Frederik Neess Engsig, ledende overlæge, Herlev Hospital
»I en akutmodtagelse kommer der jo patienter med mange forskellige tilstande. Mange har et roligt og udramatisk forløb, men vi ved, at nogle sygdomme er så farlige, at de kræver mere eller mindre øjeblikkelig handling. Alle læger – også erfarne – frygter at overse de sygdomme, og hvis man er ny læge uden ret meget praktisk erfaring, kan det være ekstra svært. Vi tænker, at vi med det ny program kan give de yngre læger en bedre basis og en større tryghed«, siger Frederik Neess Engsig.
Hvordan har I udvalgt de 13 sygdomme?
»Listen er ikke fuldstændig. Vi har valgt de sygdomme, som er relativt sjældne, men som bare dukker op indimellem. Nogle af sygdommene er der måske kun 5-6 af om året på landsplan, så chancen for at opnå erfaring er beskeden. Så det var en kombination af, at sygdommene er så sjældne, og at det er nogle sygdomme, som man simpelthen bare ikke må overse. Fordi de er så farlige, og fordi patienten dør i løbet af timer og minutter, hvis man ikke gør noget«.
Håbet med den ny løsning er både at gavne patienterne og at øge de yngre lægers arbejdsglæde ved at give dem lidt mere sikker grund at stå på.
Benjamin Nilsson Wadström er introlæge i endokrinologi på Herlev Hospital. Som introlæge går han ikke kun stuegang i Endokrinologisk Afdeling, men tilbringer hovedparten af sin arbejdstid på vagtholdet i Akutmodtagelsen.
Han er en af de yngre læger, der nu har gennemført e-læringsprogrammet. Det har været en god oplevelse.
»Det bidrager til en større tryghed«, siger Benjamin Nilsson Wadström:
»Det kan godt fylde noget og give en uro i kroppen, når man kommer hjem fra en vagt, og man ikke føler sig sikker på, om der er noget, man har overset. Det svære med de her alvorlige sygdomme er jo, at de er sjældne i forhold til alt det andet, man ser. Vi har måske læst om sygdommen i en bog, men har ikke set den i virkeligheden og har ikke haft en patient med sygdommen. Selv om e-læringsprogrammet heller ikke er virkelighed, så tror jeg, at det har givet lidt mere tryghed«.
De yngre læger skal læse og klikke sig igennem et modul for hver sygdom. Undervejs får de testet deres viden, og læringen tilpasses løbende den enkelte læges niveau, indtil alle har fået den nødvendige viden om sygdommen og dens symptomer. Samtidig skal lægerne angive, hvor sikre de er på hvert svar. Det skal vise, om den enkelte læge kender sine styrker og svagheder i viden om sygdommene.
»Det kan godt fylde noget og give en uro i kroppen, når man kommer hjem fra en vagt, og man ikke føler sig sikker på, om der er noget, man har overset«Benjamin Nilsson Wadström, introlæge, Herlev Hospital
Det adaptive system passer Benjamin Nilsson Wadström rigtig godt.
»For mig har det været en rigtig god måde at lære på. Jeg kan huske, at da jeg læste medicin på universitetet, syntes jeg, at det kunne være svært at få det hele til at sidde fast, når jeg sad og læste side op og side ned. Der passer det mig bedre med mere aktiv læring, hvor man hele tiden får spørgsmål og feedback«, siger han.
Idéen til e-læringsplatformen kommer fra Thomas Høi-Hansen, der i dag er direktør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet. Han husker fra sin egen tid som hjertelæge, hvordan symptomer kunne tolkes forskelligt.
»En patient med en kødædende bakterie havde brystsmerter, så flere læger mente, det var hjerteproblemer. Symptomerne på meningitis kan minde utroligt meget om influenza, og typiske hududslæt ved meningitis hos voksne kan hos børn være helt godartet. Læger ser mange patienter på en vagt i en akutmodtagelse, og de skal kunne træffe hurtige beslutninger. Her er det vigtigt at kende flere diagnoser, også de sjældnere, som man måske kun skal finde én gang om året. Mit håb er, at vi med programmet kan klæde vores læger bedre på og på den måde kan redde liv«, siger Thomas Høi-Hansen i pressemeddelelsen om programmet, som Rigshospitalet har udsendt på vegne af de deltagende afdelinger.
»Mit håb er, at vi med programmet kan klæde vores læger bedre på og på den måde kan redde liv«Thomas Høi-Hansen, direktør, HovedOrtoCentret på Rigshospitalet
Fordi sygdommene i e-læringsprogrammet er sjældne, vil det ikke umiddelbart kunne måles, om indsatsen redder liv. Men det bliver målt, om den ekstra viden gør lægerne tryggere ved at gå på arbejde i en akutmodtagelse.
Hvis e-læringsprogrammet viser sig effektivt, er det hensigten, at det kan udbredes inden for akutmedicin i resten af landet, og måske også til andre specialer og faggrupper.
Fakta
