Lægefagligt selskab: KBU-læger skal ikke være i akutmodtagelsen

På Esbjerg Sygehus har den akutmedicinske sektion ikke haft KBU-læger, siden den startede i den fælles akutmodtagelse i efteråret 2022. For akutmedicinerne mener ikke, at det er rimeligt – hverken over for patienter eller læger – at de yngste og mest uerfarne læger skal behandle nogle af de sværeste patienter under et stort tidspres.

Dansk Selskab for Akutmedicin, DASEM, anbefaler, at der slet ikke bør være KBU-læger på landets akutafdelinger. Det fremgår af selskabets holdningspapir fra 2024 om specialets udvikling.

Formanden for DASEM, Henrik Ømark, siger:

»Vi synes ikke, det er i orden, at yngste mand skal se en masse svære uafklarede patienter i en akutafdeling med et højt patientflow og et meget højt arbejdspres. Det skal op på specialeniveau«.

Han nævner, at specialer med en lignende profil – som pædiatri, anæstesiologi og gynækologi-obstetrik – ikke har KBU-læger.

»Der er flere specialer, hvor man siger, at der er for mange akutte og svære patienter til, at det kan være et sikkert uddannelsessted for helt nyuddannede læger. Vi siger det samme: KBU-læger hører ikke hjemme i en akutafdeling. Det er simpelthen ikke forsvarligt – hverken over for patienterne eller over for de mest uerfarne læger«.

KBU-læger bærer driften

Sundhedsstyrelsens rapport »Styrket akutberedskab« fra 2007 blev startskuddet til, at de nynedsatte regioner samlede og opbyggede store akutmodtagelser på færre matrikler. Over en årrække blev antallet af akuthospitaler skåret ned fra 40 til 21, og de nye og større akutmodtagelser fik et meget højt patientflow. Der var og er generelt meget travlt.

Målet med centraliseringen var at løfte den faglige kvalitet i behandlingen af de akutte patienter – bakket op af anerkendelsen af akutmedicin som selvstændigt lægefagligt speciale i 2018.

Men historisk har de yngste læger typisk været sendt frem i forreste række i de vagttunge akutafdelinger og skadestuer, og den tilgang er også kommet til at præge bemandingen i de nye store akutmodtagelser, siger Henrik Ømark. Især fordi det yngste af de lægefaglige specialer mangler uddannede speciallæger.

»Da man lavede de store akutmodtagelser, satte man KBU-læger til at drifte dem i stor stil. KBU-lægerne udgjorde og udgør fortsat en væsentlig del af den lægelige driftsnormering i akutmodtagelserne. Som et led i Sundhedsstyrelsens akutrapport har man godt nok haft fokus på, at »speciallægen skal i front«, men i akutafdelingerne har det i realiteten været og er stadig de yngste nyuddannede læger, som modtager patienterne«.

Patientusikkert

Det går ud over patientsikkerheden, lyder det fra Henrik Ømark.

»Vi kan ikke forvente, at helt nyuddannede læger har den erfaring og mavefornemmelse, der skal til for at stille de rigtige diagnoser og ordinere den rigtige behandling. Når patienterne i akutafdelingerne bliver vurderet af læger uden tilstrækkelig erfaring, viden og kunnen, mener vi, at vi sætter patientsikkerheden over styr«.

Men KBU-lægerne kan vel spørge seniore læger?

»Ja, det kan man sige, og man kunne nok godt lave en struktur, hvor der var en stærk supervision, men det er ikke det, der er tilfældet i akutafdelingerne i dag. En KBU-læge har et meget, meget stort behov for uddannelse og supervision, og der går i dag en betragtelig del af speciallægernes arbejdstid til supervision alene – derfor kan vi speciallæger ikke se så mange patienter og være så meget i front, som vi egentlig burde«, siger Henrik Ømark, der tilføjer:

»På trods af det står vores yngste læger alt for ofte alene med patienterne. Det er ikke et godt læringsmiljø, og det betyder også noget for afdelingens faglige stabilitet og drift, når mange KBU-læger skiftes ud på én gang hver sjette måned«.

I bilagsrapporten til Sundhedsstyrelsens rapport om »Fremtidens speciallæge« fra 2024 fremgår det bl.a., at flere akutmodtagelser ikke har kunnet rekruttere speciallæger i akutmedicin og »har mange vikarer ansat, som ikke kan tage ansvar for eller er uddannet til at foretage kompetencevurdering. Forholdet mellem antal læger i KBU og antal læger til at vejlede kan være skævt. Det er bekymrende, da lægerne netop har brug for denne kompetencevurdering og feedback for at sikre egen udvikling og forberede til speciallægeuddannelsen«.

Henrik Ømark siger:

»I akutafdelingerne er der alt for få speciallæger i forhold til KBU-læger sammenlignet med andre specialer. Det er absurd, for en akutafdeling er en meget vanskelig arbejdsplads på grund af det høje patientflow og det komplekse patientklientel«.

Traumatiserede KBU-læger

Formanden for landets akutlæger siger det indtrængende:

»Vil du ikke nok skrive det, så det tydeligt fremgår, at det, jeg siger her, er i den største omsorg for vores yngste læger«.

Han understreger flere gange, at de unge KBU-læger er dygtige og arbejdsomme kolleger. Men de er ikke erfarne læger, og han bryder sig ikke om, at de knækker og render ind i unødvendige nederlag, når de ikke kan få den nødvendige supervision.

I 2022 offentliggjorde Yngre Læger en undersøgelse af KBU-forløbet blandt læger, der lige er færdige med deres KBU-forløb. Her skilte akutmodtagelserne sig negativt ud som afdelinger med meget højt arbejdspres og utilstrækkelig supervision.

Det er da også indtrykket i DASEM:

»Vi har oplevelsen af, at det er ganske hårdt for KBU-læger at komme i en travl akutafdeling, og de føler sig ofte alene. Nogle af dem bliver jo nærmest traumatiserede af det. Det er en kedelig start på lægekarrieren, at man måske helt unødvendigt bliver knækket – noget, man kunne have undgået, hvis man var startet et andet sted i et roligere miljø med bedre mulighed for supervision. Vi oplever nemlig, at når de yngre læger kommer til os i akutmedicinske introduktionsstillinger, har de fået en helt anden ballast og følelse af tryghed ved at gå til opgaverne«, siger Henrik Ømark.

»Det er for stor en opgave for de helt nyuddannede læger. Og det er derfor, vi mener, at man helt bør udfase KBU-læger fra landets akutafdelinger – eller også skal man i hvert fald reducere antallet betragteligt og samtidig tilføre tilstrækkelige ressourcer til supervision«.

Ikke længere pres på dem

På Akutafdelingen i Esbjerg er KBU-læger nu fortid. Til gengæld er der skruet op for antallet af intro- og HU-læger.

»Vi har ikke traumatiserede KBU-læger mere«, som Henrik Ømark siger.

De KBU-forløb, der tidligere lå i akutafdelingen, er nu flyttet til medicinske og kirurgiske afdelinger på sygehuset.

»Men vi ser stadig KBU-lægerne, for de får nu mulighed for at se det akutte i følgeskab med seniore kolleger fra de respektive specialer, som de løbende kan konferere med. Men det gode er, at KBU-lægerne ikke længere er driftsbærende i akutafdelingen. Det pres er ikke længere på dem. Og det er der, vi gerne vil hen«.

Der er dog store akutmodtagelser med mange KBU-læger tilknyttet, siger Henrik Ømark:

»Og det kan selvfølgelig være en udfordring at omplacere de forløb. Men hvis det er patientusikkert – og det mener vi, at det er – er man jo nødt til at finde en løsning«.

KBU-forløb bliver også brugt som et rekrutteringsværktøj. Det har vi senest set i forbindelse med både almen praksis og psykiatrien. Kan du ikke være bekymret for, at et stop vil ramme rekrutteringen til jeres speciale?

»Jo, det er da et dilemma for os, og vi har også drøftet det internt. Men introstillinger i akutmedicin er meget attraktive, fordi det giver en bred faglighed, som kan bruges i mange andre specialer. Det vælter ind med ansøgere i øjeblikket, så der er mange, der prøver specialet af«, siger Henrik Ømark, der tilføjer:

»Det er også af hensyn til rekrutteringen, at vi siger, at man enten skal udfase KBU-lægerne fuldt ud fra akutafdelingerne eller også kraftigt reducere antallet og tilføre tilstrækkelige ressourcer til supervision. Hvis vi stadig skal have KBU-læger, skál vi simpelthen have tilført en ekstra uddannelsesressource. Det kan ikke fortsætte under de nuværende forhold. Og vi får formentlig heller ikke rekrutteret flere til specialet, hvis de knækker i deres KBU hos os«.

Der skal være supervision

Uanset hvilken afdeling, der indgår i lægernes KBU, er god supervision essentiel, lyder meldingen fra Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger.

»Vi tager ikke stilling til, om KBU-lægerne skal være i akutmodtagelserne, og hvor meget de skal være der. Men det er det allerførste kliniske ophold for rigtig mange læger, og derfor er jeg enig med akutmedicinerne i, at KBU-lægerne selvfølgelig skal have den fornødne supervision, så de kan føle sig trygge og få et godt og fagligt udbytterigt ophold«, siger hun og fortsætter:

»Det er svært at opnå en så bred grunderfaring i akutte patienter som den, man kan få i en akutafdeling. Men man indfrier ikke det store læringspotentiale, hvis der ikke er tilstrækkelig supervision«.

Hvis der slet ikke skal være KBU-læger på akutafdelingerne, som DASEM lægger op til, rejser det to problemer, påpeger Wendy Sophie Schou.

»Hvis KBU-lægerne ikke skal være i akutafdelingerne, hvor skal de så være? Og hvem skal være i akutafdelingerne i stedet for KBU-lægerne? I Yngre Læger har vi ikke taget stilling til, hvor der skal være KBU-forløb, men personligt tror jeg ikke, at vi kan tage alle KBU-læger ud af akutmodtagelserne. Hvis akutmedicinerne mener, at der mangler den fornødne supervision i dag, så skal de rejse det i videreuddannelsesrådene«.

I Yngre Lægers egen undersøgelse om KBU-forløb fra 2022 kan man se, at mange har oplevet arbejdsmiljøet i akutmodtagelserne som presset og hårdt.

»Men vi kan ikke se ud af undersøgelsen, om det skyldes et meget højt arbejdspres, eller om det skyldes, at det er ens første rigtige ansættelse, hvor man for første gang står med det ansvar, der er i et lægejob«, påpeger Wendy Sophie Schou.

Har ikke hørt om bekymringer

KBU-bekendtgørelsen fra 2007 danner grundlag for tilrettelæggelsen af forløbene på sygehuse og i praksis. Bekendtgørelsen er dog lidt forældet, fordi den siden 2007 er blevet »overhalet« af politiske beslutninger om, at alle KBU-læger skal i almen praksis, og senest at psykiatrien skal indgå igen.

Men det fremgår ellers ikke af bekendtgørelsen, hvilke specialer der skal indgå i KBU’en, oplyser overlæge Hanne Bramaholm Hager fra Sundhedsstyrelsens enhed for uddannelse.

»Alle specialer kan som udgangspunkt indgå i KBU’en, så længe der er en betydelig akutfunktion og et patientflow, der sikrer, at KBU-lægerne opnår kompetencerne, som indgår i målbeskrivelsen for KBU. Det er nogle relativt basale kompetencer, hvor man ,lærer at arbejde som læge’ og f.eks. lærer at modtage en patient, optage en journal, deltage i konference og fremlægge patienter«, siger Hanne Bramaholm Hager.

Det er videreuddannelsesregionerne, der bl.a. ud fra ovenstående rammer fastlægger sammensætningen af specialer i deres KBU-forløb lokalt.

I Videreuddannelsesregion Nord, der dækker Region Nord og Region Midtjylland, var 41% af KBU-forløbene i 1. delansættelse i efteråret i en akutafdeling, oplyser sekretariatschef i videreuddannelsessekretariatet Nord Mads Skipper. Der kan derudover være forløb, hvor KBU-lægen har ansættelse på en anden afdeling, men samtidig funktion i en akutafdeling.

Han har ikke hørt om bekymringer vedrørende KBU-forløb i akutafdelingerne.

»Tværtimod. Det regionale råd for lægers videreuddannelse har som udgangspunkt ønsket, at alle hospitalsforløbene skulle starte på akutafdeling, fordi afdelingerne har det akutte brede indtag af patienter og derfor bliver opfattet som et godt sted for KBU-lægerne at opnå de målbeskrevne kompetencer. Men akutafdelingerne har ikke kapacitet til at rumme alle forløb, så derfor er det nu en mindre del. Og jeg har ikke hørt om nogen, der har udtrykt bekymring for det«, siger Mads Skipper.

Fra Videreuddannelsesregion Øst, der dækker Region Sjælland og Region Hovedstaden, oplyser sekretariatschef Kristine Sarauw Lundsgaard, at KBU-læger, der kun har ansættelse i en akutafdeling i 1. delansættelse, udgør knap en fjerdedel af alle KBU-læger i Region Sjælland her til foråret 2025. Flest er på Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. I Region Hovedstaden findes der kun »rene« akutmedicinske forløb på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Ud over disse KBU-forløb kan der være KBU-forløb på andre medicinske og kirurgiske afdelinger, hvor KBU-lægen også skal dække vagter i akutmodtagelserne.