Der var engang, hvor læger brugte journaler af papir, og hvor de selv skrev kontinuationerne i hånden. Dygtige sekretærer, som kunne tage diktat med stenografi og skrive på maskine var et fremskridt, som optimerede lægernes arbejde. Efterfølgende kom tiltag på tiltag for at optimere den samlede arbejdsgang med at tilvejebringe klinisk dokumentation: tværgående aftaler om journalens udseende og struktur, kuglehovedmaskiner, »kvajelak«, diktafoner, rettetape, tekstbehandling og stemmegenkendelse. Og stadig var formålet det samme: optimeret dokumentation af det lægefaglige arbejde i form af...