Helkrops, long-axial field-of-view-PET/CT – hvad er det?

Selv om PET som billeddiagnostisk metode har været anvendt siden 1970’erne, blev PET/CT som hybridteknik først udviklet i 1990’erne og introduceret i klinisk praksis omkring årtusindskiftet. Kombinationen af PET og CT muliggør samtidig vurdering af vævsmetabolisme og anatomi.

I nuklearmedicin anvendes radioaktive sporstoffer, som er molekyler mærket med radioaktive isotoper, til at visualisere fysiologiske processer. Det hyppigst anvendte sporstof er glukoseanalogen ¹⁸F-fluorodeoxyglucose, der ophobes i væv med høj metabolisk aktivitet, ikke mindst i mange tumorer og i leukocytter ved såvel infektioner som inflammatoriske sygdomme. Sporstoffet detekteres ved, at skanneren måler de lyspartikler (fotoner), som udsendes som følge af sporstoffets radioaktive henfald i kroppen.

Traditionelle short-axial field-of-view (SAFOV)-PET/CT-skannere har et begrænset aksialt synsfelt på 15-35 cm. For at dække hele kroppen kører patientlejet langsomt gennem skanneren, hvilket forlænger skanningstiden og øger risikoen for bevægelsesartefakter.

I de senere år er long-axial field-of-view (LAFOV)-PET/CT-skannere blevet mere udbredte i klinisk praksis. LAFOV-PET/CT har et aksialt synsfelt på 1-2 m, hvorved hele skanningen kan foretages uden bevægelse af patientlejet. Den udvidede detektoropsætning medfører herudover en markant højere følsomhed, da flere fotoner fra PET-isotophenfaldet registreres (Figur 1). I praksis kan dette udnyttes til kortere skanningstid, lavere stråledosis eller forbedret billedkvalitet, afhængigt af den kliniske problemstilling [1].

I Danmark er LAFOV-PET/CT installeret på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Inden for onkologi anvendes PET/CT til stadieinddeling, planlægning af kirurgi forud for strålebehandling, vurdering af behandlingseffekt samt påvisning af recidiv. Med LAFOV-PET/CT opnås generelt bedre billedkvalitet og kortere skanningstid, hvilket øger sandsynligheden for at påvise selv små læsioner. Den kortere undersøgelsestid reducerer samtidig bevægelsesartefakter og opleves ofte som mere skånsom for patienten, særligt hos sårbare patienter. Alternativt kan lavere stråledoser anvendes, hvilket er relevant ved gentagne undersøgelser [2].

Fordelene ved LAFOV-PET/CT er særlig tydelige i pædiatrien og hos overvægtige. Hos pædiatriske patienter betyder de meget korte skanningstider, at undersøgelser ofte kan gennemføres uden sedation eller anæstesi samtidig med, at en lav stråledosis fastholdes. Dette har stor betydning hos spædbørn og små børn og har bidraget til en bredere anvendelse af PET/CT i denne patientgruppe [3]. Hos overvægtige patienter bliver en stor del af fotonerne absorberet i kroppen, men den højere følsomhed i LAFOV-skannere giver markant bedre billedkvalitet og tillader kortere skanningstid (Figur 2).

Den høje følsomhed gør det også muligt at undersøge gravide patienter med kræftsygdom. Ved anvendelse af ultralav sporstofdosis og lavdosis-CT kan fostrets stråleeksponering holdes samlet under 1 mSv, hvilket muliggør stadieinddeling uden væsentlig risiko for fosteret og uden unødig forsinkelse af behandlingsforløbet.

LAFOV-PET/CT har desuden vist sig anvendelig som en del af udredningen hos patienter med infektiøse eller inflammatoriske sygdomme. Disse patienter er ofte alvorligt syge eller har nedsat mobilitet, og den korte skanningstid har vist sig at muliggøre skanninger af patienter, der ellers ikke har kunnet gennemføre PET [4]. Herudover giver det brede synsfelt mulighed for kvantitativ dynamisk helkropsbilleddannelse, hvor man følger sporstofoptagelsen som funktion af tid, hvilket kan bidrage til ny forskning og bedre forståelse af systemiske sygdomme og behandlingseffekter.

På forskningsområdet repræsenterer LAFOV-PET/CT et markant løft i kvaliteten af dynamiske PET-studier. Skannerens øgede følsomhed og brede synsfelt muliggør simultan bestemmelse af sporstofomsætningen i samtlige kritiske organer og åbner derved op for studier af samspillet mellem metabolismen i forskellige organer. Det er ikke mindst interessant inden for systemiske stofskifteforstyrrelser, Parkinsons sygdom og diabetes. Kombinationen af lavere sporstofdoser og kortere skanningstid gør herudover gentagne målinger og større kohortestudier mere realistiske og etisk forsvarlige, selv i raske forsøgsdeltagere.

LAFOV-PET/CT udgør et af de senere års største teknologiske fremskridt inden for nuklearmedicinen og har allerede ændret såvel klinisk som forskningsmæssig praksis. I takt med faldende priser på systemerne og øget erfaring, er det ikke usandsynligt, at alle PET/CT-systemer om ti år har varierende grader af udvidet synsfelt. Det kan både fagprofessionelle og patienter kun glædes over [5].