Content area

|
|

Hjertemiraklet

Forfatter(e)

Hans Erik Bøtker

Ugeskr Læger 2020;183:V205042

Antallet af dødsfald pga. hjerte-kar-sygdom er i Danmark mere end halveret fra 1970 til 2015. Haunsø et al beskriver i dette nummer af Ugeskrift for Læger baggrunden for dette glædelige faktum [1]. Resultatet er opnået ved en kombination af faglige og organisatoriske indsatser og samtidig teknologisk udvikling. Dansk kardiologisk forskning har manifesteret sig internationalt og bidraget betydeligt til den positive udvikling.

Den reducerede dødelighed ændrer sygdomsbilledet, således at flere overlevende, nu omkring 515.000 danskere, lever med kronisk hjertesygdom – en stigning på 29% siden 2004 [2]. Det stiller krav til sundhedsvæsenet. En vedvarende tværfaglig og tværdisciplinær indsats er nødvendig for at yde den bedste behandling, fordi patienterne med hjertesygdom bliver ældre og dermed hyppigere har eller får interfererende sygdomme, som kan bidrage til risikoen for yderligere sygdomsudvikling og funktionstab [3]. Behandling af patienter med multimorbiditet bliver en af de mest omfattende og vigtige opgaver for fremtidens sundhedsvæsen.

Et afgørende element i bekæmpelsen af dødsfald som følge af hjerte-kar-sygdom er forebyggelse. Forebyggelse mod effekten af kendte risikofaktorer er evidensbaseret, og en lang række foranstaltninger er implementeret. Vi er bare ikke i mål her! Adressering af relevante risikogrupper er vanskelig, fordi de etablerede tilbud oftest anvendes af de patienter, der har bedst social og uddannelsesmæssig baggrund og i forvejen har lavest risiko. Ulighed i sundhed er en af vores største udfordringer og skyldes i høj grad den ulighed, der er på forebyggelsesområdet. Oplysningskampagnerne har været talrige, men de mest udsatte målgrupper, der har størst potentiale for udbytte, er ikke nået i tilstrækkeligt omfang. Tidlig indsats ved grundlæggelse af sunde vaner hos unge er en nødvendighed. Med nutidens elektroniske platforme kan traditionelle oplysningskampagner udvides med interaktive tiltag, som – med erfaring fra blandt andet klimadebatten – synes at få tag i den unge generation.

Hjertestopbehandlingen er forbedret. Chancen for at overleve er forøget 50-70% i de senest 15 år, hvis patienten når hospitalet efter præhospital genoplivning. Uddannelse af befolkningen i hjerte-lunge-redning, tilgængelige hjertestartere samt understøttelse af hjerteløberordningen er afgørende. Den akutte hjertestopbehandling, når patienten ankommer til et hospital, er forbedret som følge af forbedret organisering og teknologisk udvikling med mulighed for cirkulationsstøtte. Patienter, der har overlevet et hjertestop uden for hospital, har varierende grad af neurologiske deficit, ofte af kognitiv art. Patienterne indlægges primært på et kardiologisk intensivt afsnit og har efter udskrivelsen behov for neurorehabilitering i et specialiseret regi. Et tværfagligt samarbejde bør sikre, at patienterne ikke tabes mellem specialerne.

Den gode nyhed giver ikke tid til at hvile på laurbærrene. Mere end halvdelen af danskerne over 55 år rammes af hjerte-kar-sygdom, og hver fjerde dansker dør heraf, hvilket vil sige 12.300 danskere pr. år, med iskæmisk hjertesygdom som den dominerende årsag. Fagligheden og organiseringen er til stede i Danmark. Dansk Cardiologisk Selskab har med den Nationale Behandlingsvejledning taget skridt til ensartet behandling af højeste kvalitet i hele landet godt understøttet af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning og med Hjerteforeningen som patienternes vagthund og politiske stemme. Den teknologiske udvikling kan sikre fortsatte forbedringer. Der er internationale indikationer på, at faldet i dødelighed efter akut myokardieinfarkt trods den optimerede interventionelle og medicinske behandling nu synes at flade ud [4]. Mulighederne for fortsat reduktion er til stede og skal undersøges fornuftigt, hvorfor fortsat forskning er nødvendig – og den skal prioriteres! Epidemiologiske undersøgelser gør det muligt via det unikke danske dataregistreringssystem at identificere prædiktorer for dødelighed efter hjertesygdom, herunder betydning af multimorbiditet, sociale forhold m.v., således at indsatserne kan målrettes. Ved randomiserede undersøgelser kan man teste effekten af målrettede indsatser. Successen må ikke blive en sovepude.



Korrespondance: Hans Erik Bøtker, Dekanatet, Health, Aarhus Universitet. E-mail: boetker@au.dk
Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk

Reference: 
Ugeskr Læger 2020;183:V205042
Blad nummer: 

Litteratur

  1. Haunsø S, Vad OB, Amtorp O. Dramatisk fald i hjertedødelighed i Danmark fra 1970 til 2015. Ugeskr Læger 2020;182:V02200113.

  2. Hjerteforeningen. HjerteTal.dk. https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/hjertetal/hjertetaldk/ (11. sep 2020).

  3. Schmidt M, Horváth-Puhó E, Ording AG et al. The interaction effect of cardiac and non-cardiac comorbidity on myocardial infarction mortality: a nationwide cohort study. Int J Cardiol 2020;308:1-8.

  4. Szummer K, Wallentin L, Lindhagen L et al. Improved outcomes in patients with ST-elevation myocardial infarction during the last 20 years are related to implementation of evidence-based treatments: experiences from the SWEDEHEART registry 1995-2014. Eur Heart J 2017;38:3056-65.

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer