Observationsstudie af ældre patienter viser, at antikoagulansbehandling er associeret til lavere risiko for hospitalisering og død.
Det skønnes, at op mod 15% af patienter, som indlægges på hospital på grund af svær COVID-19, har eller får venøs tromboemboli. Heparinbehandling er en vigtig del af den standardbehandling, som gives til disse patienter. Et nyt observationsstudie forsøger at estimere, om antikoagulansbehandling på smittetidspunktet beskytter mod alvorligt sygdomsforløb og død som følge af COVID-19. Registerstudiet fra Canada sammenligner sygdomsforløbet hos 2.871 patienter i aldersgruppen 65 år eller ældre (gennemsnitsalder 78,5 år), som i forvejen var i behandling med warfarin eller DOAK, med 20.288 matchede patienter, som ikke var i antikoagulansbehandling. I løbet af de første 60 dage efter påvist infektion med SARS-CoV-2 havde patienter i antikoagulansbehandling en signifikant lavere risiko for indlæggelse eller død med en absolut risiko-reduktion på 2,9%.
Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, kommenterer: »COVID-19 er kendt som en infektion, der er ledsaget af høj risiko for venøs tromboemboli ikke alene i den akutte fase, men også i efterforløbet. Overlevelseskurverne i artiklen tyder på, at gevinsten primært hentes ved den tromboseprofylaktiske virkning af behandlingen efter udskrivelsen. En lignende, men mindre, italiensk undersøgelse, som blev publiceret sidste år, gav tilsvarende resultater [Denas et al, Int J Cardiol 2021, red.]. I dag er det rutine, at den forebyggende heparinbehandling hos personer, som forud for COVID-19 ikke var i antikoagulansbehandling, ophører, når patienterne udskrives. Et nyt studie, MiCHELLE-trial, som også omtales i Medicinske nyheder, undersøger, om længerevarende antikoagulansbehandling er gavnlig, og viser, at forlængelse af antikoagulansbehandling efter udskrivelsen nedsætter risikoen for tromber.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen
