Holler et al [1] (i deres svar/red.) og Dalager-Pedersen et al [2] har kommenteret vores indlæg om, hvorvidt empirisk behandling af sepsis med ampicillin + gentamicin er at foretrække frem for piperacillin/tazobactam + gentamicin, idet førstnævnte kombination resulterer i gentamicinmonoterapi i de fleste sepsistilfælde i modsætning til piperacillin/tazobactam + gentamicin [3].
Vi efterspurgte evidensen for effekten af ampicillin + gentamicin, og Holler et al [1] henviste til et arbejde, som nogle af forfatterne har publiceret [4]. Vi har læst arbejdet og konstaterer, at dette arbejde omhandler et andet emne, da det er et retrospektivt arbejde om effekten af kortvarig gentamicinterapi på nyrefunktionen hos patienter med bakteriæmi. Artiklen har de sædvanlige problemer for retrospektive arbejder herunder ingen oplysninger om, hvilke andre antibiotika der blev givet, en del patienter fik varierende gentamicindoser, og der er ingen tal for overlevelsen, selvom det anføres, at der ikke var signifikante forskelle mellem de to grupper. Dalager-Pedersen et al [2] anfører, at en daglig dosis af gentamicin er tilstrækkelig pga. gentamicins irreversible binding til bakteriernes ribosomer [2]. Imidlertid er denne post-antibiotiske effekt af gentamicin kortvarig over for bl.a. Staphylococcus aureus, og vores dyreforsøg med det nært beslægtede tobramycin over for S. aureus viste da også, at den ønskede behandlingseffekt ikke opnås med tobramycinmonoterapi [5], og det er i overensstemmelse med de to internationale publikationer, vi citerede i vores første indlæg [3], som Holler et al [1] og Dalager-Pedersen et al [2] ikke tager stilling til. Vi må derfor desværre konstatere, at der ikke er solid evidens for valget af ampicillin + gentamicin til sepsisbehandling i Danmark.
