Content area

|

E-cigaretter, tobaksindustrien og screamtesten

Gradvis stigning af tobaksprisen giver industrien mere profit, men påvirker ikke rygefrekvensen signifikant, skriver Morten Grønbæk.
Foto: Claus Boesen
Forfatter(e)
Læge Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse E-mail: mg@si-folkesundhed.dk

En skotsk tobaksforsker lancerede for et par år siden begrebet screamtesten. Det går i al sin enkelhed ud på, at hvis myndigheder indfører et nyt tiltag, der medfører, at tobaksindustrien skriger, så er det et effektivt tiltag. Et eksempel er prisen på cigaretter. Industrien mener, at det er en god ide at sætte prisen gradvist op med 3-5 kr./år. Men hvis man siger + 40 kr./pakke her og nu, skriger de. Konklusion: Gradvis stigning vil give industrien mere profit, men ikke påvirke rygefrekvensen signifikant, mens et ordentligt hug op én gang vil have en stor effekt.

Et andet eksempel er det nye produkt e-cigaretter, der af tobaksindustrien markedsføres som et sundere alternativ til cigaretter til brug for de mange rygere, der ikke ønsker at stoppe. Når vi siger, at disse nye produkter er noget l…, skriger industrien. Men en WHO-rapport viser, at 80 procent af de rygere, der går over til e-cigaretter, faktisk fortsætter med at ryge almindelige cigaretter samtidig og dermed ender med at have et dobbeltforbrug. Så er de positive sundhedsmæssige effekter til at overse.

  • Jeg frygter, at der med e-cigaretterne er blevet skabt en ny, og stadigt mere trafikeret, vej ind i nikotinafhængighed, ikke mindst for vores børn og unge.

Dertil kommer, at e-cigaretter i høj grad appellerer til børn og unge. Også børn og unge, der ikke ryger endnu, og som måske aldrig ville have taget hul på at ryge, men som, når de først har taget fat på e-cigaretterne, bliver lettere »ofre« for almindelige smøger.

Ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse har aldrigrygende unge, der bruger e-cigaretter, tre gange så stor sandsynlighed for at begynde at ryge, som unge, der ikke bruger e-cigaretter, og der er faktisk en del forskning, der peger på, at e-cigaretter er en gateway til almindelig rygning for de unge. Derfor blev jeg også ekstra bekymret, da den nyeste skolebørnsundersøgelse tidligere i år viste, at hver fjerde af de 15-årige og otte procent af de 13-årige har prøvet e-cigaretter.

Jeg frygter, at der med e-cigaretterne er blevet skabt en ny, og stadigt mere trafikeret, vej ind i nikotinafhængighed, ikke mindst for vores børn og unge. E-cigaretter har ikke eksisteret længe nok til, at vi har solid forskning i langtidskonsekvenserne af brugen. Den har vi først om 30-40 år. Men der hersker bred enighed blandt forskere om, at der vil være negative sundhedsmæssige effekter blandt andet af de smagsstoffer, tungmetaller og silikonepartikler, som e-cigaretterne indeholder.

Og selv om vi ikke endnu kender det fulde omfang af e-cigaretternes skadevirkninger, kan vi i hvert fald slå fast, at de skader kroppen mere end ren luft, som er det, vores lunger er skabt til at blive fyldt med, og alene af den årsag er der al mulig grund til at være på vagt.

LÆS FLERE AF PANELETS INDSPARK

Frede Olesen: Vi mangler et »sundhedsvæsenets vismandssystem«

Mahican Gielen: Din fejl, min fejl

Sara Kærn Linstow: Kan det være uendeligt svært at tage sko på?

PANELET

Ugeskrift for Lægers faste debatpanel består af seks debattører, der skriver om et selvvalgt emne i hvert nummer. Panelets aktuelle medlemmer er:

Mahican Gielen, ledende overlæge, Røntgen og Skanning, Randers Sygehus
Frede Olesen, professor, pens. praktiserende læge
Sara Linstow, reservelæge
Morten Grønbæk, læge, formand for Vidensråd for Forebyggelse
Jesper Frank Andersen, stud. med., Aarhus Universitet
Lotte Blicher Mørk, hospitalspræst, Rigshospitalet

Blad nummer: 

Right side

af Larry Højgaard Kristiansen | 11/11
1 Kommentar
af Sven Refslund Poulsen | 09/11
3 kommentarer
af Christian Crüger | 06/11
1 Kommentar
af Anders Christiansen | 05/11
1 Kommentar
af Thamilini Umaramanan | 05/11
2 kommentarer