Content area

|

Lyt til lægernes ønske om fleksibilitet

»Hvis jeg var i Stephanie Loses sko, ville min største bekymring være de mange læger, der på repræsentantskabsmødet og andre steder fortæller, at deres ønske om deltid er begrundet i et for hårdt arbejdspres«, skriver Yngre Lægers formand, Helga Schultz.
Foto: RODE IMAGES / Joachim Rode
Forfatter(e)
Helga Schultz, formand for Yngre Læger

Danske Regioners næstformand, Stephanie Lose, har det svært med, at flere læger ønsker at gå på deltid. Det slog hun for nylig fast i meget direkte vendinger på Yngre Lægers repræsentantskabsmøde.
Jeg har det til gengæld svært med, at Stephanie Lose hverken lytter eller spørger ind til, hvad det er, vi som læger forsøger at fortælle hende, når nogle ønsker at arbejde på deltid i klinikken. I en tid, hvor der i den grad er mangel på kvalificeret arbejdskraft i sundhedsvæsenet, synes jeg ikke, at det er for meget at forvente, at arbejdsgiverne lytter til deres nuværende og kommende medarbejdere. De kunne f.eks. starte med at stille spørgsmålet: Hvad skal der til for, at du ønsker at arbejde hos mig?

Men det spørgsmål stiller Danske Regioner altså desværre ikke.

Hvis de gjorde, ville de blandt andet forstå, at behovet for fleksibilitet skal gå begge veje, og at begrebet deltid er nuanceret og kan bunde i mange forskellige forhold og ønsker i kortere eller længere tid i lægers arbejdsliv.

Alle, der har deres daglige gang i sundhedsvæsenet, ved, at medarbejderne er hårdt spændt for, når hele arbejdstiden er fyldt ud med travle ambulatorier, stuegang, operationsprogrammer og administration, som ikke levner megen luft til at følge op, holde sig fagligt ajour og i endnu mindre grad efterlader tid til f.eks. arbejde med kvalitetssikring og forskning. Dengang f.eks. en stuegang sluttede kl. 13, kunne der være tid til disse ting om eftermiddagen. Men i dag hører vi alt for mange medlemmer fortælle, at de mangler tid til den faglige opkvalificering, som er nødvendig for at blive de dygtige speciallæger, der er brug for. En del ønsker om deltid kan derfor findes her. Håbet om nedsat tid i klinikken kan også bunde i ønsket om kombinationsstillinger med f.eks. 30 timer i klinikken og syv timer til forskning eller fagpolitisk arbejde.

Work-life-balance er et andet element i ønsket om deltid. Et ønske, der kommer fra både mænd og kvinder, og som blandt andet skyldes, at læger ofte har en partner og har børn med andre højtuddannede, der også arbejder meget. En nylig undersøgelse fra Aarhus Universitet om yngre lægers vej til ledelse viste faktisk, at netop ønsket om at finde en balance mellem arbejdsliv og fritid bliver vægtet højest ud af syv forskellige parametre, når yngre læger skal definere, hvilke ønsker de har for deres fremtidige karriere. Det er en tilgang til arbejdslivet, vi ikke kun ser hos læger, men som også andre akademikergrupper i stigende grad har. Der er ingen tvivl om, at balancen kan være sværere at få til at gå op, når man arbejder på en arbejdsplads, der aldrig holder lukket, og når man samtidig er i den situation, at man i nogle perioder skifter arbejdsplads hvert halve år som følge af den lægelige videreuddannelse. Ofte med lang transporttid til følge.

Hvis jeg var i Stephanie Loses sko, ville min største bekymring dog være de mange læger, der på repræsentantskabsmødet og andre steder fortæller, at deres ønske om deltid er begrundet i et for hårdt arbejdspres. Et arbejdspres, der betyder, at man for ofte går hjem med en følelse af utilstrækkelighed. Når en læge på repræsentantskabsmødet fortæller om oplevelsen af, at hverken han selv eller hans kolleger kan se sig selv i fremtidens sundhedsvæsen, og når kun hver femte læge i Yngre Lægers sidste arbejdsmiljøundersøgelse vurderer, at bemandingen passer til antallet og typen af arbejdsopgaver, burde det få alle alarmklokker til at ringe hos vores arbejdsgivere. Og i stedet for at feje bekymringerne væk med et »jeg har det svært med deltid« bør Stephanie Lose og resten af Danske Regioner lytte og spørge grundigt ind til, hvad der set med lægeøjne skal til for at gøre sundhedsvæsenets arbejdspladser endnu bedre.

Langt de fleste af os er blevet læger, fordi vi synes, at lægefaget er verdens mest interessante. Men det friholder ikke arbejdsgiverne fra at sikre arbejdspladser og et arbejdsliv, der gør, at lægers arbejdsliv hænger sammen. Og fra at lytte til de medarbejdere, der i perioder af deres liv ønsker at sammensætte deres arbejdsliv anderledes end flertallet. Præcis som alle andre moderne arbejdsgivere ville gøre.

Læs også:

Lose til Yngre Læger: »Jeg er nødt til at sige til jer, at vi har det svært med deltid«

Forsøg med deltid skal rekruttere flere praktiserende læger

Drømmen om deltid: »Vi har gang i en omsorgsrevolution«

Blad nummer: 

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar