Skip to main content

Sikre afleveringer ønskes

Når systemet er presset, bliver lægerne pressede. Så skal vi passe på vores afleveringer, skriver klummeskribent Berit Enggaard Kaae.

Praktiserende læge Berit Enggaard Kaae
Email: berit_kaae@hotmail.com

28. jun. 2019
3 min

Når læger er pressede, fordi hele systemet er presset, glider opgaver over på andre. Jeg tror, at det kan mærkes på sygehusene, og at henvisningsmængden og -kvaliteten henholdsvis stiger og falder, når almen praksis er presset.

I almen praksis mærker vi, når sygehusene er pressede, når f.eks. en ældre kørestolsbunden herre bliver udskrevet fra sygehuset med den korte (lakoniske) besked: blodprøvetagning, klinisk kontrol og stillingtagen til evt. medicinændringer hos egen læge om en uge. Jeg kunne godt have anført, at et sådant sygebesøg (for det ville det fordre) ville kræve minimum en times mere arbejde oveni en dag, der allerede er 1-2 timer for lang. Den slags kan vi vel alle nikke genkendende til (og mit arbejdspres har måske heller ikke alles interesse). Men det er ikke min pointe.

Nej, min pointe er, at vi skal passe på, at vi i travlhedens og økonomibesparelsernes tegn ikke går på kompromis med patientsikkerheden. Når jeg får en epikrise som ovenstående, er der en enorm usikkerhed om, hvilke blodprøver der skal tages, hvilken klinik jeg skal kontrollere, og hvilken medicin jeg skal ændre. Meget kan jeg godt deducere mig frem til, men gættekonkurrencer har aldrig fremmet patientens sikkerhed. Jeg vil gerne overtage mine patienter, når de udskrives til mig, men en klar plan er stadig en nødvendighed, for at jeg kan udføre mit arbejde sikkert og tilfredsstillende. Og så undrer jeg mig over, at man ikke føler sig mere usikker, når man i vores sundhedsstafetløb blot smider depechen ud i det blå og håber, at den næste på holdet (læs den næste kollega) griber den. En sikker aflevering giver et mere glat løb. Og langt mere sikkert. Til patienternes bedste – og det vel dem det drejer sig om?

Måske løser det nye rød-gul-grøn epikrisesystem, hvor beskederne til almen praksis triageres, således at et »flag« indikerer, hvor hurtigt den praktiserende læge skal reagere, noget af problemet. Men indholdet i epikriserne kan nok så mange stoplyssystemer ikke ændre på. Som en god kollega siger til sine patienter: »Jeg siger som Peter Plys – jeg ved aldrig hvad bier tænker«. Og jeg ved aldrig hvad hospitalslæger tænker. Så kære kolleger, skriv hvad I tænker og lad os passe på vores patienter (og hinanden) med klare planer og sikre afleveringer.

LÆS FLERE INDSPARK FRA DE 6:

Merete Nordentoft: Millioner til kliniske forsøg - tak

Ulf Hørlyk: Min dagligdag er afgørende for min stemme

Sedrah Butt: Giv os mere medbestemmelse som læger

Joachim Hoffmann-Petersen: Hvordan pokker passer vi på os selv og hinanden?

Faktaboks

De 6