Claes Kjær

Vi har mistet en af almen medicins store personligheder.

Claes Kjær var praktiserende læge i mere end 40 år. Søren Brix sidder i hans gamle kontor i lægehuset på Gl. Strandvej, hvor han praktiserede i de fleste af årene. Claes var foregangsmand på mange områder både fagligt og organisatorisk. Lægerne Gl. Strandvej var en af få praksis, der i årevis udgav deres eget månedsskrift i seks eksemplarer. Claes stod i spidsen for udgivelserne, der rummede alt fra fotografi og arkitektur til faglige opdateringer og artikler. Han havde en høj faglig standard, og han elskede at diskutere overordnede emner som f.eks. courage og vidnepligt. Han havde sin helt egen form for humor og en direkte måde at løse problemer på. Det var noget, som mange værdsatte. Claes havde startet praksis alene og sammen med tilkomne kompagnoner fik han opbygget en veldrevet praksis. På Claes’ kontor er der en særlig ro, og der er stadig højt til loftet.

Da K.B. Rasmussen, praktiserende læge på Nørrebro i København i begyndelsen af 1970’erne revolutionerede den almenmedicinske efteruddannelse fra aftenforedrag ved sygehusspecialister til ugekurser med deltagerdefineret undervisning og aktiverende pædagogik, fik han hurtigt øje på Claes Kjær blandt kursisterne og inddrog ham i efteruddannelsen. Claes havde ikke blot organisatoriske evner, han mestrede den ikkeindblandende undervisningsform så gennemført, at man kunne opfatte ham som reserveret, næsten arrogant. Det var ingenlunde tilfældet. Han var venlig og empatisk, men stillede krav til medundervisere og elever.

I mange år var Claes uddannelseskonsulent i Lægeforeningen. Han blev vores mentor, da der kom et generationsskifte omkring 1990. Vi lavede sammen med teamet i uddannelsessekretariatet pædagogiske kurser herhjemme og i England, »Lægedage«, decentral gruppebaseret efteruddannelse, konferencer o.a.

Claes var belæst og vidende og publicerede flere artikler og skrifter: »Den undervisende læge«, »Efteruddannelsesgruppen«, »Mentor«.

Han fulgte med i, hvad der foregik internationalt inden for forståelsen af specialet almen medicin og af begrebet medicinsk pædagogik og havde et stort netværk, vi alle fik glæde af. Efter at Claes havde forladt uddannelsessekretariatet, fortsatte samarbejdet med ham om »Cortonaseminarerne«, hvor vi i årene 1995-2010 i en lille bjergby i Italien, sammen med dedikerede kolleger, holdt seminarer med titlerne »Ansvarlighed«, »Professionel development in medical education«, »Lægens Autonomi«, »Narcissus«, »Courage«, »Narrativ Medicin« og »Etisk Ansvarlighed«.

Det var en udfordrende proces, men Claes’ pædagogiske erfaring og metodesikkerhed førte os sikkert igennem.

Igennem en årrække lagde Claes mange kræfter i Amnestys Internationale danske lægegruppe. Lægegruppen består af frivillige, og en af dens opgaver er at undersøge torturoverlevere, hvor objektive fund sammenholdes med torturanamnesen. Claes tog sin store del af de ofte barske og krævende torturundersøgelser. Han tog initiativ til og deltog i flere større undersøgelser og var medforfatter til rapporter om tjetjenske flygtninge (2006), om asylansøgere i Danmark (2008), om torturoverlevere i Danmark (2009) og om frihedsberøvede asylansøgere i Ellebæk (2013). Det er rapporter, der stadig refereres til. Midt i alvoren nød vi godt af hans barokke tørre humor, hans venskab og hans gæstfrihed i hjemmet sammen med Pia. Her fik vi også del i hans viden om og glæde for litteratur, kunst, musik og god mad.

Claes vil blive savnet, som kollega og ven.

Vores tanker går til Pia og familien.