Mogens Hørder

Det var med stor sorg vi modtog nyheden om Mogens’ død. Han betød meget for det Medicinske Fakultet i Odense i de hektiske måneder i 1989, hvor ikke blot fakultets skæbne, men hele Odense Universitets fremtid var i spil.

I 1988 blev han Dekan, og hans første og vigtigste opgave var at forhindre, at det Medicinske Fakultet i Odense blev lukket. Odense optog ca. 80 studerende, men der skulle spares på uddannelsesområdet, og København tilbød ’generøst’ at overtage dem! Det udløste en ’storm’, som Mogens forstod at udnytte. Han fik foretræde for Undervisningsministeren og begrundede, hvorfor det Medicinske Fakultet i Odense måtte fortsætte. Det at fakultet ikke var så stort, gav nogle unikke muligheder mht innovation, kvalitetsudvikling og fleksibilitet indenfor undervisning, audit og forskning, som de andre medicinske fakulteter ikke havde. Vi kunne i Odense interviewe alle kvote 2 ansøgerne, indføre en tutorordning for alle studerende og etablere et fagligt forum for fakultets ansatte og ph.d.-studerende. Interviewene satte de studerende i centrum ved at høre om deres motiver, drømme og ønsker ved at studere medicin i Odense. Den model har brandet SDU lige siden. Fakultetet – SDU – blev reddet og 90’erne var præget af udvikling og vækst indenfor undervisning og forskning i sundhed. 

Mogens var forud for sin tid. Han havde allerede dengang den vision, som Sundhedsstrukturkommissionen kom frem til sidste år: Danmark har brug for et samlet sundhedsvæsen, hvor almen praksis er en integreret del. Han var lige kommet til Odense i 1976, da han kontaktede os for at foreslå et samarbejde mellem Laboratoriet på sygehuset og almen praksis. Han var den første hospitalsspecialist, der rakte ud til almen praksis, endnu før almen medicin var blevet et anerkendt fagområde ved fakultetet. Det blev starten på et samarbejde mellem Mogens og almen praksis, som indebar at laboratorieprøverne blev hentet i de enkelte praksis og alt laboratorieudstyr i klinikkerne blev kvalitetssikret. Ordningen blev udvidet til hele Skandinavien (SKUP) med Mogens som pådriver. Det blev starten på praksiskonsulentordningen (PKO), som kom til at omfatte alle specialer, på alle sygehuse, i hele landet. Et kvalitetsfremmende arbejde mellem primær og sekundærsektoren som han initierede. En konsekvens af hans idé om, at både arbejdet med patienter og det faglige arbejde løbende skulle evalueres. Derfor deltog han også aktivt i Audit Projekt Odense (APO), hvor facts – og ikke ’tro og håb’ – registreres. En evidensbaseret kvalitetsudvikling i Mogens’ ånd.

En anden af hans visioner var, at patienterne skulle være i centrum – ikke lægerne. Han understøttede den pædagogiske udvikling af almen medicin, da Klinikbygningen blev planlagt og bygget. En undervisning der havde fokus på konsultationsprocessen, kommunikation og interaktion med patienten med brug af video og specielle lokaler med ”one-way screen”. Her var læge-patient forholdet i centrum – ikke sygdommen.

Som dekan var han medvirkende til at Odense Universitet blev til Syddansk Universitet, og han var afgørende for, at forskning blev bredt ud til hele regionen og hele sundhedsvæsnet, herunder forskning i almen praksis. Laboratorieoverlægen havde blik for mødet med patienten, sundhedstjenesteforskning og patienter med hyppige lidelser.

Mogens var en stor humanist, strateg og innovator, men han var også ’almenmediciner’, der forstod at bruge sine evner og sin position til at fremme det han troede på – et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienterne er i centrum.

Ære være hans minde.