Frits Ole Hegnet Nørregaard

Det er med stor sorg af vi skriver dette efter Oles korte sygdom og død i en alt for ung alder.

I lyset af at Ole stort set aldrig var fraværende pga. sygdom, gik det pludseligt alt for stærkt da

Ole stille sov ind.

Ole var ikke alene anæstesiolog – Ole var hvad man tidligere ville kalde polyhistor. Engageret i alt og vidende om meget. Han leverede en ekstraordinær indsat for nogle af de svageste mennesker i vores samfund ved etableringen af Respirationscenter Vest i slut-firserne på Aarhus Kommunehospital og senere Aarhus Universitetshospital, hvor han arbejdede til sin

pensionering i 2020 med behandling af mennesker med kronisk respirationssvigt.

Ole har igennem sit store engagement i sundhedsvæsenets udvikling haft en afgørende betydning for udviklingen af dette område.

Ole startede sit fagpolitiske arbejde i Yngre Læger og var blandt andet med til at gennemføre den forkætrede 1981 overenskomst, hvor læger fik 40 timers arbejdsuge.

Senere lagde Ole et stort arbejde i Overlægeforeningens repræsentantskab, Lægeforeningens ansvarsudvalg og ikke mindst som formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv medicin (DASAIM).

Ole havde en stor forskningsaktivitet, som han dyrkede af interesse og ikke for at opnå akademiske titler. Hans forbrug af videnskabelig litteratur var enorm og det har voldt mangen rengøringsassistent pinsler, når de kom til hans kontor.

Han var yderst vellidt blandt patienterne. Han strakte sig langt for at finde den optimale vej i komplekse patientforløb. Ole skabte altid en positiv stemning på arbejdet med sin højtudviklede humoristiske sans og faglige indsigt samt en imødekommenhed og respekt for sine kollegaer.

Ole nød stor faglig respekt både nationalt og internationalt. Han var medarrangør og keynote speaker ved internationale kongresser og var forfatter til lærebogskapitler om børn og respiration.

Man kaldte ham den sidste glade hippie i lægeverdenen. Han fulgte ikke altid de gældende normer, men gik sine egne veje, hvis

det gavnede patienterne.

Ole var en sproglig og poetisk begavelse. Det viste han talrige gange i kloge og sjove taler og i sine tekster til Johnny Be Good, når kollegaer skulle fejres.

Ole var til fest og farver. Når han kom på dansegulvet i sin hawaiiskjorte, blev han ved til achilles senerne var ved at briste og han var altid den sidste, der gik hjem fra festen. Han havde en passion for sportsvogne og ejede flere. Den ultimative drengedrøm gik i opfyldelse med den sorte Porsche 911.

En klog, sjov, original og dygtig ven er her ikke mere.

Han vil blive savnet.

Ole efterlader sig sin hustru Marianne, datteren Maria, et barnebarn og et i vente.

På vegne af hele personalet på Respirationscenter Vest skal Ære være hans minde.