Kenneth Ginger-Mortensen

En stor faglig kompetence kombineret med omsorgsfuldhed for alle, der omgav ham, var kendetegnende for Kenneth. Han gjorde aldrig noget halvt. Elsket og respekteret af patienterne og kollegerne.

Endokrinologien vakte hans store interesse. Af familiære årsager valgte han til manges overraskelse almen praksis i Lægehuset i Svinninge i stedet for intern medicin.

Han fastholdt den faglige tilknytning til endokrinologien i Amtet i en del år. Fortsatte med at holde sig fagligt opdateret indenfor alle specialer – ville helst vide det hele.

Han deltog en årrække i undervisningen af kommende AP på KU. Var kursusleder på flere kurser bl. a. Idrætsmedicin på Lanzarote.

Var i flere år i Videnskabsetisk komité. Interesse og indblik.

Livet i praksis og som ejer af lille husmandssted gav mulighed kaniner, grise og især for Fjordheste - i starten for datterens skyld.

Senere blev han formand for Fjordhesteforeningen i Danmark. Han fungerede som dommer til stævner og Dyrskuer endda i Norge. Opbyggede varige venskaber. Da kollegas datter pludselig mistede sin hest, stod han dagen efter i indkørslen med en lånehest.

Musikken var hans store passion og vidensområde. Fast abonnent i Radiohuset. Koncerter i kombination med ferier og ture var et must. Vi andre nød godt af at blive taget med, hvis der var afbud eller han havde fået ekstra biletter. Han elskede at arrangere ture ca. hvert 2. år for kolleger med ægtefæller til byer i Europa. Vi sugede til os af opera eller andet musik og kulturelle input f.eks. Offizierne i Firenze eller Tivoli ved Rom.

Det blev ikke jul, hvis han og Lisa ikke havde været i London i Royal Albert Hall i december.

Madlavning var endnu en spids-kompetence. Fantastisk mad og han elskede det. Gerne til mange mennesker. Da kollegas madleverance havde sagt fra til en konfirmation og sønnike spurgte, om ikke Kenneth kunne lave maden, blev det fortalt som en vittighed til Kenneth. Dagen efter spurgte han, om sønnen mente det, for det ville han gerne med Lisa som hjælper. Dejlig fest med den lækreste mad.

Fodbold var en stor interesse. AB selvfølgelig. Helst med sønnen Andreas.

Naturen og tidernes skiften blev holdt øje med - lærken, stæren, svalen.

Kenneths død kom ikke som et chok. Selvom han virkede rask, har de senere år budt på små blandede cerebrale katastrofer. Han beskrev det selv som en tikkende bombe. Han fortsatte med at få det bedste ud af livet.

Han skulle have været til Gerontotræf (betegnelsen er Kenneths opfindelse) med sine tidligere kolleger og ægtefæller den dag, han blev ramt for alvor.

Kenneth og Lisa nåede en Parisertur ugen inden.

Han nåede at opleve at AB rykkede op og Arsenal vandt Premier league.

Fantastisk personlighed, der ikke bliver glemt.

Kærlige tanker til Lisa og børnene