
Louise Isager Rabøl
Jobskifte
Louise Isager Rabøl, speciallæge i samfundsmedicin og ph.d., tiltræder den 1. december 2025 som vicedirektør på Holbæk Sygehus. Hun kommer fra en stilling som centerchef ved Psykiatrisk Center Amager i Region Hovedstadens Psykiatri og har mangeårig erfaring med ledelse, kvalitetsudvikling og forbedring af patientforløb på tværs af sektorer.
Louise Isager Rabøl er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2003 og opnåede i 2011 en ph.d.-grad med fokus på udvikling af patientsikkerhed og samarbejde i akutte patientforløb, herunder evaluering af komplekse interventioner. Gennem sin karriere har hun bestridt en række ledende stillinger i både Region Sjælland og Region Hovedstaden, herunder som sundheds- og uddannelseschef på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse samt cheflæge på Sjællands Universitetshospital. Hun har gennem hele sit arbejdsliv haft fokus på at styrke kvalitet, patientsikkerhed og implementering i sundhedsvæsenet. Hun har bl.a. arbejdet i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, hvor hun ledede nationale forbedringsprojekter. I 2020 modtog Louise Isager Rabøl prisen som Årets Leder på Sjællands Universitetshospital for sin indsats for at styrke samarbejde, kvalitet og ledelse i klinisk praksis.
Som vicedirektør på Holbæk Sygehus får hun en central rolle i arbejdet med den kommende sundhedsreform og etableringen af Region Østdanmark.
Kilder: Region Sjælland, Holbæk Sygehus og LinkedIn