Ole Siggaard-Andersen

Med bortgangen af professor emeritus Ole Siggaard-Andersen mister klinisk biokemi en af sine mest markante skikkelser. Hans videnskabelige arbejde ændrede grundlaget for moderne syre-base-diagnostik og satte et varigt præg på både teori, metode og instrumentering.

Efter lægeuddannelsen i 1956 koncentrerede han sin forskning om syre-base-status, som dengang var præget af upræcise definitioner og vanskelige kliniske fortolkninger. Hans doktorafhandling The Acid-Base Status of the Blood (1963) var et metodologisk nybrud. Her introducerede han base excess (BE) som kvantitativt mål for den metaboliske komponent og senere standard base excess (SBE), der muliggjorde sammenlignelige resultater uafhængigt af hæmoglobinkoncentration og ventilationsforhold.

De nomogrammer, der bærer hans navn, integrerede pH, pCO₂, bufferkapacitet og ændringer i ikke-respiratoriske komponenter i et samlet, klinisk anvendeligt system. Kombinationen af matematik, empiriske bufferkurver og praktisk forståelse gjorde, at hans modeller tidligt kunne implementeres i automatiske beregninger i blodgasapparater.

Ole Siggaard-Andersen bidrog også væsentligt til forståelsen af blodets oxygentransport gennem udviklingen af Oxygen Status Algorithm (OSA) – et beregningssystem, der integrerer blodets iltmætning, partialtryk og hæmoglobinfunktion til en konsistent vurdering af patientens oxygenering. OSA blev hans anden store teoretiske søjle ved siden af base excess-konceptet.

I 1971 blev han professor ved Københavns Universitet, og fra 1976 til 2003 var han leder af Klinisk Biokemi på Herlev Hospital. Her understøttede han udviklingen af præcisionsmåling, intern kvalitetskontrol og tidlig laboratorieautomatisering i Danmark. Hans krav til metodologisk stringens – fra kalibrering og temperaturkontrol til forståelsen af måleprincippernes fysik – påvirkede både instrumentudvikling og klinisk praksis i flere årtier.

Internationalt blev han en af Danmarks mest citerede kliniske forskere og modtog bl.a. American Association for Clinical Chemistry’s Edwin F. Ullman Award for sine grundlæggende bidrag til laboratoriemedicin. Hans hjemmeside, som han vedligeholdt til det sidste, fungerer i dag som et samlet arkiv over syre-base-forskningens udvikling og hans eget bemærkelsesværdige videnskabelige livsværk.

Ole Siggaard-Andersens indflydelse er indlejret i hvert moderne blodgasapparat og i de begreber, som enhver kliniker anvender dagligt. Hans faglige arv vil fortsat være en del af fundamentet for klinisk biokemi.

Sammen med bioanalytiker Agnete Møller Sørensen startede, designede og ledede han Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Hospital fra dag 1 i 1976, hvor hospitalet åbnede. Her var han en visionær leder, der altid stræbte efter at ansætte de mest kvalificerede medarbejdere, at fylde afdelingen med detsidste nye og automatiserede apparatur i klinisk biokemi, og at anvende det sidste indenfor IT-teknologi. Lige indtil han gik på pension som 70-årig var han afdelingens bagstopper, når der var problemer med enten IT-hardware eller -software.

Hans ledelsesstil var ligeledes forud for sin tid, da han altid tilskyndede medarbejderne til at komme med forslag til konstruktive forbedringer i afdelingens drift. Først efter at alle havde haft mulighed for at ytre deres holdning, tog han den endelige beslutning, som derefter typisk blev accepteret af alle – også selv om ikke alle fik deres personlige ideer gennemført.

Ole Siggaard-Andersen støttede desuden uselvisk yngre læger, bioanalytikere og andre ansatte i afdelingen i deres forskning og udviklingsopgaver. For ham var god forskning og evidensbaseret udvikling vejen til god klinisk biokemi og dermed optimal service for hospitalets læger og patienter. Mange speciallæger uddannet fra hans afdeling har senere påvirket ikke kun hans egen afdeling positivt, men også klinisk biokemi i Danmark generelt og ikke mindst den lægevidenskabelig forskning i hele verden. En række af hans tidligere ansatte er senere blevet professorer.

Personligt var han højt værdsat af mange ansatte, som nød hans flade ledelsesstil, varme personlighed med ønske om alle ansattes succes på arbejde og privat, samt fornuftsdrevet ledelse af afdelingen mht. både rutinedrift, undervisning og forskning.

I samarbejde med Lise Boserup startede Ole Siggaard-Andersen uddeling af Boserupprisen i 1983, en uansøgt hæderspris på 100.000 kr., der årligt tildeles en yngre forsker som anerkendelse for en særlig videnskabelig indsats – og potentiale for fremtidig forskning. Af 42 tidligere prismodtagere, er 21 senere blevet professorer.

En stor dansk personlighed indenfor lægevidenskabelig forskning, hospitalsdrift og personaleledelse er gået bort.

Æret være hans minde