Udnævnelse
Morten Haaning Charles
Udnævnelse
Overlæge, Morten Haaning Charles, blev den 1. oktober udnævnt til klinisk professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus. Med sit professorat skal han forske i digital sundhedsinnovation og sammenhængende behandling for personer med kroniske sygdomme – med særligt fokus på type 2-diabetes. Formålet er at udvikle og afprøve digitale løsninger såsom beslutningsstøttesystemer og sensorteknologier, der kan dele data på tværs af sektorer og styrke forbindelsen mellem klinisk praksis og forskningsmiljøer.
Kilde: Aarhus Universitet: Health