Poul Erik Pedersen

Poul Erik var livsnyder. Et nysgerrigt familie- og naturmenneske. Musikalsk jazzfan, lonely rider på motorcyklen, lystsejler og glad for Grøn Cecil. Han var anæstesiologen, vi var trygge ved at have ved vores side, når det spidsede til på sygehuset.

Poul Erik var kandidat fra Århus universitet, blev speciallæge i anæstesiologi 1987 og året efter overlæge på Tønder sygehus, hvor han i 1992 blev cheflæge. Som den komplette anæstesiolog udstrålede han ro og indgød tillid på vores fælles arbejdsplads. Uden drama, uden konfrontationer, alene med sine kompetencer.

Han elskede sejlads i sejlbåd og kajak, byggede adskillige kajakker med hvilke Annette og han besejlede Vidåen og de grønlandske fjorde, hvor Poul Erik assisterede patienter og fødende langs vestkysten.

Poul Erik var bipolar, indlagt og behandlet. Han vendte tilbage, hans faglighed forblev second to none, til han gik på pension.

De sidste år blev vanskelige for Poul Erik, Annette og børnene. En hjernetumor påvirkede hans og familiens liv. Poul Erik fravalgte kirkelig medvirken på hans sidste rejse, hvor han vendte tilbage til det vand, han elskede hele livet.

Vi husker rejserne til umage lokaliteter som bl.a. Romsøs og Spaniens natur og fugle. Annette altid med kikkerten inden for rækkevidde på frokostbordet, Poul Erik med sin karakteristiske hurtige latter og et sug på smøgen.

Elsket og savnet.