Preben Løvgreen Nielsen

Preben Løvgreen Nielsen var et fremragende eksemplar af en nu uddøende species: den bredt orienterede patolog. Til faget medbragte han en ballast, som mangen yngre kollega måtte misunde ham: en solid klinisk baggrund. Oprindeligt ville han være kirurg, og efter turnusmedicin fortsatte han med at med at uddanne sig kirurgisk i de kommende år. En bækkenfraktur, der var følgen af en alvorlig bilulykke, såede tvivl hos ham, om fysikken stod mål med de krav, det skærende speciale stiller, og han sadlede om. Kirurgiens tab, patologiens gevinst. Han fortsatte med at uddanne sig bredt, i Slagelse, i Hvidovre og hos vores fælles hæmatopatologiske guru Torben Thiede i Jönköping.

Tilbage i firserne sad vi begge i det gamle Københavns Amt, han i Gentofte og jeg i Herlev, og udvekslede ofte problempatienter. Jeg havde engang sendt ham en nød, jeg ikke kunne knække, og havde ham straks i telefonen: »Jeg har lige sakset en artikel, som måske vil interessere dig« sagde han. Måske. Den kom i posten med vers og kapitel til løsningen af mit problem: en pseudotumor, som jeg ikke kendte. Det var Preben i en nøddeskal, taktfuld og hjælpsom. Vel kendte han sit værd, og det gjorde de mange, som gennem årene søgte hans hjælp og vejledning også, men han gik stille med dørene. Suaviter in modo, fortiter in re var Preben.

Min udlændighed skilte os i en årrække, indtil en gunstig vind i begyndelsen af millenniet blæste mig ned i bunden af Roskilde Fjord. Her fandt jeg i katedralens skygge en afdeling efter mit hoved. Dens væsentligste akkvisition sad i et ekstremt overfyldt kontor længere oppe ad gangen (Preben var en samler for Herren). Det blev gode år for os begge. Vi delte den nørdede interesse for de patoanatomiske mærkværdigheder, der findes i så rigt mål i Roskilde og omegn, vi havde begge glæde ved undervisning, og navnlig havde vi udbytte af den daglige udveksling af problempatienter. Det gav en arbejdsglæde, som selv de særeste påfund, vores administrative foresatte slap løs på os, ikke kunne forstyrre.

Udenfor lysmikroskopets strålegang var Preben en stærk turneringspiller i den lokale skakklub. Han havde et Junior Danmarksmesterstab under bæltet, ligesom han bidrog til en biografi af den internationale stormester Aaron Nimzowitsch.

Preben Løvgreen Nielsen, ven, kollega af tretårnet sølv, og en af de bedste patologer, jeg har kendt, og jeg har mødt mange gode i min tid.