Content area

Aksel Brockhusen Bertelsen

25.7.1936-9.10.2019

Forfatter(e)

Ole Mors, Rasmus Licht, Krista Straarup, Steen Straarup, Gitte Hausmann, Per Fink, Hans Adserballe,

Preben Bo Mortensen, Søren Dinesen Østergaard, Merete Nordentoft & Ida Hageman

Allerede som barn vidste Aksel, at han ville være læge, og motiveret af psykisk sygdom i familien fulgte han et kald til at blive psykiater. Han blev læge i 1963 og speciallæge i psykiatri i 1979. Fra 1968 var han ansat på Psykiatrisk Hospital i Risskov og som overlæge fra 1982 til 2006. Hans enkle mål i livet var at yde sit bedste, og det gjorde han for sine patienter, som satte ham meget højt. Tro mod sit kald ydede han en stor indsats for mennesker med psykiske lidelser. Han var trofast, tålmodig og respektfuld. »Det er forholdet til patienterne, der tæller«, som han sagde.

Hans forskning gav international genlyd og omfattede tvillingestudier af bipolar lidelse (1977), hvor han påviste den store arvelighed for denne sygdom, og undersøgelser af tvillingepar, der var diskordante for skizofreni (1989). Han ledede den danske del af WHO's store internationale, epidemiologiske studier af skizofreni. For sin forskning modtog han James Shields Memorial Award (1985), Kurt Schneider Award (1992) og Strömgrenmedaljen i 2006.

Han ydede en markant indsats nationalt og internationalt som leder af WHO's referencecenter ved Psykiatrisk Hospital i Risskov 1992-2006, og han indgik som en helt central figur for WHO ved udviklingen af ICD-10 for psykiatrien. Han spillede en helt afgørende rolle ved indførelsen af ICD-10 i Danmark i 1994 med etablering af kurser i interviewteknik, psykopatologi og klassifikation.

Mange kolleger har således nydt godt af hans psykopatologiske viden, indfølende interviewteknik og diagnostiske kunnen. Han har været mentor for flere og et forbillede for mange, som mødte ham. Han besad en stor personlig integritet, og vejledning var aldrig kritisk, men altid venlig med konstruktive forslag fra en sprogets mester.

Han var også en god og trofast ven, der administrerede sit store intellekt med generøsitet, beskedenhed og lun humor, og vi kendte Aksel som altid venlig og hjælpsom, imødekommende og interesseret, opmuntrende og inspirerende.

Aksel døde i sit hjem omgivet af familien efter længere tid sygdom, som han bar med stoisk ro. Dansk psykiatri har mistet en af sine helt store personligheder, vi har mistet en fantastisk kollega og ven. Aksels familie har mistet så meget mere. Han efterlader sig sin hustru gennem 60 år, Kamma, to sønner og fire børnebørn.

Æret være hans minde.