Ole Kurt Albrechtsen

16.10.1924-9.2.2012

Ole K. Albrechtsen blev født i Hellerup i 1924 og er cand.med. fra Københavns Universitet i 1951. Allerede som ung blev han dansk og nordisk mester i fleuretfægtning og repræsenterede Danmark ved De olympiske lege i 1948 i London. Oprindelig ville han være gynækolog, og fra den tid stammer hans livslange interesse for koagulation og fibrinolyse. Han skrev disputats herom i 1959. I 1961 var han udstationeret i Congo af Dansk Røde Kors.

I Århus fik han interesse for den åbne hjertekirurgi, skiftede fag og blev i 1969 speciallæge i thoraxkirurgi og samme år ansat som overlæge ved Afdeling T, Århus Kommunehospital. I 1981 blev Ole K. Albrectsen professor i faget ved Århus Universitet, og i 1990 cheflæge ved Skejby Sygehus. Efter pensionering i 1992 arbejdede han nogle år i Grønland, inden interessen for golf, ferierejser, sommerhuset på Mols og familien tog over.

Ole K. Albrechtsen kom til at præge udviklingen inden for dansk hjertekirurgi. Talrige nye metoder blev taget op, båret af en enestående flid og altid præget af grundighed og omhu. Han indførte koronarkirurgien i Århus og var den første i Danmark, der behandlede lungeemboli kirurgisk. Han startede og udviklede arytmikirurgien i tæt samarbejde med Kardiologisk Afdeling efter studierejser i USA og Australien. Allerede i slutningen af 1960'erne gennemførte han mange eksperimentelle hjertetransplantationer, og kun politiske omstændigheder gjorde, at han ikke dengang gennemførte den første danske humane hjertetransplantation.

Ole K. Albrechtsens kliniske arbejde havde hans interesse og på trods af en stor arbejdsbyrde tog han sig tid til den enkelte patient. Hans høje moral var med til at skabe den naturlige respekt, og han blev derfor et forbillede for mange yngre kolleger. I klinikken var han læremesteren, som vi altid vil huske med taknemmelighed.

For Ole K. Albrechtsen var det vigtigt, at afdelingen var forskningsorienteret, og tværfagligheden vægtedes højt, således at han tidligt ansatte f.eks. ingeniører. Hyppigt var han selv igangsætteren og fulgte omhyggeligt og kritisk med. Forskningen foregik ofte på operationsstuen og var præget af indsigt og tålmodighed. Fem disputatser og mange ph.d.-afhandlinger udgik fra afdelingen, efter at han blev professor. Han var værdsat som underviser og foredragsholder og havde flere tillidsposter i fakultetsregi. Som taler kom hans fine humor og store viden til udtryk, og som sådan var han værdsat til det sidste.

Vores tanker går også til hans elskede hustru Kirsten, børn og børnebørn.

Æret være hans minde.