Formanden for DSAM, Anders Beich siger:
»Nogle patienter i gruppe 5 skal samles op uden for sygehusene. Det kan være, fordi de har så mange sygdomme, at belastningen af dem er så høj og deres funktionsniveau så ringe, at det er os praktiserende læger, der har overblikket. De skal visiteres til vaccination af deres praktiserende læge«.
Hvordan de praktiserende læger skal finde de patienter, er lagt ud til sektoren. Der er metodefrihed, siger Anders Beich.
»Men man regner med, at de praktiserende har nok kendskab til patienterne, så de godt kan det«, siger Anders Beich.
Der er et sæt retningslinjer på vej fra Sundhedsstyrelsen, oplyser han. Men i DSAM er man skeptisk over for, om de syv sider, der er stillet i udsigt, vil være hjælp nok i en travl hverdag.
Fem overordnede risikofaktorer i almen praksis
»Virkeligheden er jo kompleks. Der kan være langt fra Sundhedsstyrelsen til hverdagen i almen praksis. Vi siger derfor, at i stedet for at SST kommer med mange forskellige eksempler, lister og tabeller, som gør det svært at navigere i for den praktiserende læge, kan vi måske se det som nogle overordnede risikoområder«, siger Anders Beich.
DSAM har »i forståelse med PLO« formuleret en kort, overordnet fortolkning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer med nogle almenmedicinske eksempler.
Den består af fem punkter. De skal tænkes ind i hinanden, når den praktiserende læge blandt sine patienter skal finde dem med højst risiko, som ikke følges på sygehuse, forklarer Anders Beich.
Høj alder (herunder tidlig fysiologisk aldring, ofte foranlediget af sygdom)
Meget højt BMI (Risikoen øges proportionalt med overvægten)
Svært kompromitteret immunforsvar (bestemte sygdomme og behandlinger)
Svært nedsat organfunktion (især sygdomme der påvirker hjerte-/lungefunktion)
svær psykisk sygdom (især ved komorbiditet og dårlig komplians)
Jo flere af områderne patienten passer ind i, desto hurtigere skal man vaccineres, forklarer Anders Beich.
»Det her er vores fortolkning, som måske er lidt nemmere at gå til, fordi det er et klinisk skøn og lægens dømmekraft, der skal bruges til at redde de patienter op på bussen, der allerede kører«, siger han.
Men hvordan skal den praktiserende læge udpege dem blandt de måske 1.600 patienter?
»Nemt er det ikke. Men vi tror, at en garvet praktiserende læge, der kender sine patienter gennem lang tid, måske godt kan udøve denne triagering. I lægehuse med flere læger og personale er det måske ved et tavlemøde, hvor man siger, hvem af vores patienter skal vi først indmelde til vaccination, der er måden at finde de måske 15 patienter, hvis der f.eks. er tre læger.”
Anders Beich mener også, at der vil være nogle af risikopatienterne, der først vil blive indmeldt til vaccination, når de dukker op til konsultation. F.eks. hvis det er en ny læge, der ikke kender sin patientpopulation så godt.
»Det skal selvfølgelig være en mulighed. Men det skal ikke være muligt at komme efter lægerne for at gøre det mindst muligt dårligt i en presset situation som denne«, pointerer han.
Han vurderer, at mange patienter ret hurtigt vil komme med, når der skal vaccineres efter alder.
»Det er et vigtigt budskab til befolkningen, synes jeg. At det jo ikke er sådan, at hvis man ikke kommer med i gruppe 5 her og nu, så går der rigtig lang tid, før man bliver vaccineret. Det er jo et kontinuum – vaccinerne kører løbende i forskellige spor, som lapper ind over hinanden«.
Gruppe 10 bliver overhalet inden om
De patienter, der »blot« har høj risiko for at alvorligt COVID-forløb er i gruppe 10.
De ligger lige neden under gruppe 5, og de to grupper kan være svære at skelne fra hinanden, vurderer Anders Beich. Tanken er, at de patienter i høj grad skal findes i almen praksis, som er i gang med at afprøve en algoritme til den brug.
»Vi arbejder på det. Vi har data på de patienter, der er i gruppen, som vi kan støvsuge og bruge. Og algoritmen er måske ikke er så tosset. Men der er meget arbejde i det, og 100% retfærdigt eller skudsikkert bliver det aldrig«, siger Anders Beich, der stiller spørgsmål ved, om det overhovedet giver mening, at algoritmen kommer i brug.
»I den senest opdaterede vaccinekalender fra Sundhedsstyrelsen ser det faktisk nærmest ud, som om gruppe 10 nu er næsten sammenfaldende med resten af befolkningen. Der er måske en 14-dages forskydning. Jeg synes, vi skal overveje, om arbejdet med at finde gruppe 10 overhovedet er besværet værd. Eller om vi i stedet skal lade alderen styre indkaldelserne. Men det vil i høj grad afhænge af vaccineleverancerne«.
Note: De fem overordnede risikofaktorer i almen praksis er offentliggjort i det seneste nummer af PLO-Nyt. 1
LÆS OGSÅ:
Udmelding om vaccination af risikopatienter skaber forvirring
Sundhedsstyrelsen: Vi har troet for meget på de centrale registre til at finde risikopatienter
COVID-vacciner skal vurderes i dansk forskningsprojekt