Content area

|

Afklaring af højrisiko­patienter til vaccination så småt på vej

På sygehusene er der kommet en lidt bedre fælles forståelse af, hvilke patienter der skal vaccineres i kategorien særlig høj risiko, vurderer hjerteoverlæge. DSAM har skrevet en kort fortolkning af Sundhedsstyrelsens udmeldinger om de patienter i højrisikogruppen, som almen praksis skal finde.
Foto: Claus Bech
Forfatter(e)
Anne Steenberger as@dadl.dk

Vaccinationen af patienter med særlig høj risiko for alvorligt ­COVID-forløb begyndte allerede før årsskiftet. Cirka 60.000 af i alt 190.000 er i skrivende stund vaccineret eller (størsteparten) henvist til vaccination ifølge Ugeskrift for Lægers oplysninger.

Definitionen af hvem de patienter, som er kategori 5 i Sundhedsstyrelsens vaccine­kalender, er, og hvordan de skal fremfindes, har været genstand for generel forvirring blandt patienter og læger.

»Sundhedsstyrelsen har erfaret, at snittet mellem målgruppe 5 og de øvrige målgrupper, der omfatter personer, der kan være i øget risiko, ikke har været kommunikeret ­tydeligt ud«, erkender Sundhedsstyrelsen i en statusrapport den 9. februar.

Det har blandt andet afspejlet sig i, at der har været en geografisk meget skæv fordeling af vaccinationer – med en stor hovedvægt i hovedstaden og en forfordeling i blandt andet Nordjylland.

»Det er kaotisk«, sagde overlæge, sek­tions­leder Jacob Thorsted Sørensen, på Hjerteafdelingen på AUH til Ugeskrift for Læger i januar.

I dag er det bedre, melder han. Der er ­stadig forvirring blandt patienter forhold til at vide, om de er indmeldt, og det er ofte vanskeligt at finde en tid på vaccine.dk.

Men der er fremskridt i selve definitionen af risikopatienterne.

Et møde i Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af februar for de relevante speciale­selskaber har gjort nytte, vurderer Jacob Thorsted Sørensen.

»Det var et meget godt møde, hvor vi fik diskuteret gruppe 5-patienterne. Jeg tror også, nogle deltagere fik sig nogle øjen­åbnere i forhold til, hvilke patienter i gruppen der skal prioriteres først. Det er f.eks. hæmatologiske patienter, der i Danmark har en dokumenteret høj dødelighed på op mod 30 procent ved COVID. Alle kan jo forstå, at de skal frem i køen«, siger han.

Ved mødet fornemmede Jacob Thorsted Sørensen en slags musketer-ed, fortæller han.

»Den går ud på, at vi skal vise påholdenhed og ikke visitere for mange patienter ind, så vi undgår den ulighed, vi så tidligere. Og vi blev lovet, at Sundhedsstyrelsen vil sikre en bedre geografisk fordeling af vaccinerne ved at gå efter den enkelte regions population«.

Hans selskab, Dansk Cardiologisk Selskab har formuleret en retningslinje om kriterier for gruppe 5-patienter. Den er sendt ud til alle kardiologiske afdelingsledelser.

Kommunikation en udfordring

På hans afdeling er de første 27 patienter i særlig høj risiko, som blev meldt ind, færdigvaccineret. Endnu 1.000 er meldt ind, men de fleste af dem er endnu ikke vaccineret.

Daglig får afdelingen henvendelser fra ­patienter, der spørger, om de ikke skal vaccineres i forhold til gruppe 5.

»Jeg har skrevet ud til lægerne og anbefalet dem at sige, at hvis den pågældende ­patient ikke tilhører en af vores stramt for­mulerede højrisikogrupper, så skal de ikke forvente vaccination i henhold til gruppe 5, fordi andre patienter er i højere risiko og har mere brug for vaccinen«, siger han og fortsætter:

»Der er ikke altid forståelse for det. Men det er en faglig vurdering og den må vi stå på mål for og forklare patienten, at hans ­eller hendes risiko for et alvorligt forløb ved COVID ikke er ret stor«.

Præcist hvor mange gruppe 5-patienter, der efter kriterierne er i det kardiologiske speciale, er svært at sige. Men efter udtræk i registre er vurderingen, at der er omkring 25.000 oplyser Jacob Thorsted Sørensen.

Hvis der er for mange i gruppen, og det bliver nødvendigt at prioritere, så bliver det efter et enkelt kriterium, nemlig alder, siger han.

4-6 per praktiserende læge

Langt de fleste patienter i gruppe 5 har deres gang på sygehusenes ambulatorier. Og de skal identificeres og indmeldes til vaccination af den behandlingsansvarlige læge der.

Men en mindre del befinder sig uden for sygehusenes system og skal findes i almen praksis.

I lang tid vurderede Sundhedsstyrelsen, at det ville være mellem nul og en patient pr. praktiserende læge.

Men det er nok snarere fire til seks patienter pr. læge, lyder vurderingen nu, efter granskning i en gruppe under Sundheds­styrelsen, som blandt andre DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) har været i dialog med.

  • »Virkeligheden er jo kompleks. Der kan være langt fra Sundhedsstyrelsen til hverdagen i almen praksis.«

Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Formanden for DSAM, Anders Beich siger:

»Nogle patienter i gruppe 5 skal samles op uden for sygehusene. Det kan være, fordi de har så mange sygdomme, at belastningen af dem er så høj og deres funktionsniveau så ringe, at det er os praktiserende læger, der har overblikket. De skal visiteres til vaccination af deres praktiserende læge«.

Hvordan de praktiserende læger skal finde de patienter, er lagt ud til sektoren. Der er metodefrihed, siger Anders Beich.

»Men man regner med, at de praktiserende har nok kendskab til patienterne, så de godt kan det«, siger Anders Beich.

Der er et sæt retningslinjer på vej fra Sundhedsstyrelsen, oplyser han. Men i DSAM er man skeptisk over for, om de syv ­sider, der er stillet i udsigt, vil være hjælp nok i en travl hverdag.

Fem overordnede risikofaktorer i almen praksis

»Virkeligheden er jo kompleks. Der kan være langt fra Sundhedsstyrelsen til hverdagen i almen praksis. Vi siger derfor, at i stedet for at SST kommer med mange forskellige eksem­pler, lister og tabeller, som gør det svært at navigere i for den praktiserende læge, kan vi måske se det som nogle overordnede risiko­områder«, siger Anders Beich.

DSAM har »i forståelse med PLO« formuleret en kort, overordnet fortolkning af Sundhedsstyrelsens retningslinjer med nogle almenmedicinske eksempler.

Den består af fem punkter. De skal tænkes ind i hinanden, når den praktiserende læge blandt sine patienter skal finde dem med højst risiko, som ikke følges på sygehuse, ­forklarer Anders Beich.

Høj alder (herunder tidlig fysiologisk aldring, ofte foranlediget af sygdom)

Meget højt BMI (Risikoen øges propor­tionalt med overvægten)

Svært kompromitteret immunforsvar (bestemte sygdomme og behandlinger)

Svært nedsat organfunktion (især ­sygdomme der påvirker hjerte-/lungefunktion)

svær psykisk sygdom (især ved komor­biditet og dårlig komplians)

Jo flere af områderne patienten passer ind i, desto hurtigere skal man vaccineres, forklarer Anders Beich.

»Det her er vores fortolkning, som måske er lidt nemmere at gå til, fordi det er et ­klinisk skøn og lægens dømmekraft, der skal bruges til at redde de patienter op på ­bussen, der allerede kører«, siger han.

Men hvordan skal den praktiserende læge udpege dem blandt de måske 1.600 patienter?

»Nemt er det ikke. Men vi tror, at en ­garvet praktiserende læge, der kender sine patienter gennem lang tid, måske godt kan udøve denne triagering. I lægehuse med flere læger og personale er det måske ved et tavlemøde, hvor man siger, hvem af vores patienter skal vi først indmelde til vaccination, der er måden at finde de måske 15 ­patienter, hvis der f.eks. er tre læger.”

Anders Beich mener også, at der vil være nogle af risikopatienterne, der først vil blive indmeldt til vaccination, når de dukker op til konsultation. F.eks. hvis det er en ny læge, der ikke kender sin patientpopulation så godt.

»Det skal selvfølgelig være en mulighed. Men det skal ikke være muligt at komme ­efter lægerne for at gøre det mindst muligt dårligt i en presset situation som denne«, pointerer han.

Han vurderer, at mange patienter ret hurtigt vil komme med, når der skal vaccineres efter alder.

»Det er et vigtigt budskab til befolkningen, synes jeg. At det jo ikke er sådan, at hvis man ikke kommer med i gruppe 5 her og nu, så går der rigtig lang tid, før man bliver ­vaccineret. Det er jo et kontinuum – vaccinerne kører løbende i forskellige spor, som lapper ind over hinanden«.

Gruppe 10 bliver overhalet inden om

De patienter, der »blot« har høj risiko for at alvorligt COVID-forløb er i gruppe 10.

De ligger lige neden under gruppe 5, og de to grupper kan være svære at skelne fra hinanden, vurderer Anders Beich. Tanken er, at de patienter i høj grad skal findes i almen praksis, som er i gang med at afprøve en ­algoritme til den brug.

»Vi arbejder på det. Vi har data på de ­patienter, der er i gruppen, som vi kan støvsuge og bruge. Og algoritmen er måske ikke er så tosset. Men der er meget arbejde i det, og 100% retfærdigt eller skudsikkert bliver det aldrig«, siger Anders Beich, der stiller spørgsmål ved, om det overhovedet giver mening, at algoritmen kommer i brug.

»I den senest opdaterede vaccinekalender fra Sundhedsstyrelsen ser det faktisk nærmest ud, som om gruppe 10 nu er næsten sammenfaldende med resten af befolkningen. Der er måske en 14-dages forskydning. Jeg synes, vi skal overveje, om arbejdet med at finde gruppe 10 overhovedet er besværet værd. Eller om vi i stedet skal lade alderen styre indkaldelserne. Men det vil i høj grad afhænge af vaccineleverancerne«.

Note: De fem overordnede risikofaktorer i ­almen praksis er offentliggjort i det seneste nummer af PLO-Nyt. 1

LÆS OGSÅ:

Udmelding om vaccination af risikopatienter skaber forvirring

Sundhedsstyrelsen: Vi har troet for meget på de centrale registre til at finde risikopatienter

COVID-vacciner skal vurderes i dansk forskningsprojekt

Blad nummer: 

Right side

af Mats Lindberg | 11/05
3 kommentarer
af Claus Hancke | 11/05
1 Kommentar
af Mette Haase Moen | 10/05
1 Kommentar
af Lars Stig Andersen | 08/05
2 kommentarer
af Jacob Peter Philipsen | 03/05
2 kommentarer
af Nils Thorm Milman | 03/05
1 Kommentar
af Thora Gudrunardottir | 01/05
1 Kommentar