Akutmedicinere følger udvikling i lægevagter tæt: »Vi er noget bekymrede«

I de kommende måneder vil byggestenene til den kommende natbetjening i lægevagterne i de tre vestdanske regioner falde på plads. På sidelinjen står mange af landets akutmedicinere, der følger udviklingen med stor interesse – og en vis uro.

For akutområdet hænger sammen, og akutmodtagelserne er stærkt afhængige af en velfungerende gatekeeperrolle i både almen praksis og landets lægevagter, som kan sikre, at det kun er patienter med høj sandsynlighed for indlæggelse, der bliver henvist til akutafdelingerne.

Formanden for Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Henrik Ømark, siger om den nuværende usikkerhed om de fremtidige lægevagter:

»Fra selskabets side kan jeg kun sige: Vi er noget bekymrede. Vi er bange for, at vi ikke bruger vores sundhedsressourcer ordentligt i de kommende lægevagter, for en skarp visitation er alfa og omega for os i akutafdelingerne«.

»Almenmedicinerne er de allerbedste til den opgave, og vi synes, at det er fjollet, hvis de bedste ikke skal bruges til det, de er gode til, og vi i akutafdelingerne så kan få lov til at bruge vores kræfter til det, vi er gode til. Men jeg er bange for, at vi nu risikerer at få lægevagtsordninger med sygeplejersker eller læger, som ikke er speciallæger i almen medicin, der skal vurdere noget, de ikke er specialuddannet til. Når de mangler kompetencer, vil de være mere tilbøjelige til at anvende et forsigtighedsprincip i tvivlstilfælde, og det vil give endnu større tilstrømning i vores i forvejen trængte akutmodtagelser«.

Skræmmebilledet fra 1813

Region Midtjylland meldte i maj ud, at regionen selv hjemtager lægevagten om natten, og at det er hensigten, at speciallæger i almen medicin fortsat skal være kernemedarbejdere i visitation og konsultationer i lægevagten. Dog skal sygebesøg i hjemmet udføres af paramedicinere, ambulancepersonale eller sygeplejersker.

Region Midtjylland skriver i et svar til Ugeskrift for Læger, at det ikke er intentionen, at akutmodtagelserne skal spille en direkte rolle i natbetjeningen i lægevagten. Der vil blive åbnet en ekstra konsultation i Gødstrup, så der om natten både er konsultation i Aarhus og Gødstrup med læger, der er ansat i Præhospitalet under Region Midtjyllands akutte natordning. I den åbne konsultation i lægevagten om natten i Aarhus er der i dag mulighed for, at lægevagten kan få assistance fra en sygeplejerske i Akutafdelingen ved behov, men der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om, hvorvidt samme setup videreføres, når regionen overtager forpligtigelserne om natten.

Region Syddanmark forsøgte i første omgang at få private aktører til at stå for organiseringen af nattevagterne i lægevagten. Men efter at have gennemført to udbudsrunder meddelte regionen 6. september, at det bliver regionen selv, der skal stå for natbetjeningen. Også i det syddanske er det hensigten, at almenmedicinere skal besvare opkald samt gennemføre konsultationer og sygebesøg om natten – sidstnævnte dog suppleret af paramedicinere. Der er ikke planer om at lade personalet i akutmodtagelserne indgå, oplyser presserådgiver Carsten Bruun, Region Syddanmark. Regionens løsning budgetteres til at koste ca. 50 mio. kr. årligt og være på niveau med udgifterne til den nuværende lægevagt, som drives af PLO.

Region Nordjylland oplyser, at regionsrådet endnu ikke har truffet beslutning om den fremtidige organisering af lægevagten i tidsrummet 23-08.

Intentionerne er på plads flere steder, men det er altså langtfra afgjort, hvordan den endelige model i de vestdanske lægevagter kommer til at se ud. Henrik Ømarks bekymringer bunder især i dårlige erfaringer fra 1813 i Region Hovedstaden.

»Data fra RKKP viste, at landsgennemsnittet for akutte hospitalskontakter steg mærkbart efter opstarten af 1813 – og hele stigningen lå i Region Hovedstaden. Det er lige præcis skræmmebilledet fra 1813, vi frygter i forbindelse med omlægningen af de vestdanske lægevagter. For det har ikke været gode oplevelser«, lyder det fra Henrik Ømark, der uddyber:

»Mine kolleger på akutafdelingerne i hovedstaden siger, at det ikke er hensigtsmæssig brug af ressourcerne, når de skal stå med banale infektioner kl. 3 om natten. Samtidig kan børneafdelingerne indimellem være ved at sande til i snottede børn med ikkehospitalskrævende infektioner til vurdering, som en almenmediciner bedre ville kunne vurdere. Det dur jo ikke«.

Henrik Ømark siger, at han ikke kender til konkrete planer, men kun hører rygter.

»Men jeg bliver bekymret, når regionen siger: ,Den klarer vi’. Så spørger jeg: ,Hvem er vi?’, og jeg kan godt frygte, at nogle tror, at vi i akutafdelingerne lige kan klare en ekstra arbejdsopgave. Det så vi jo under COVID-19. Men nu må vi se, om det kan lykkes at drive ny lægevagt uden uhensigtsmæssig brug af sundhedsressourcerne«.

Ingen ændring

I Region Sjælland opsagde regionens hårdtprøvede praktiserende læger lægevagtaftalen allerede i februar 2021, og i et lille års tid har Region Sjælland stået for organiseringen af hele lægevagten. Cirka 200 læger er tilknyttet lægevagten, hvoraf »hovedparten« er speciallæger i almen medicin. Om aftenen kører læger og paramedicinere på sygebesøg sammen, og om natten er det kun paramedicinere, men med adgang til læge på video. Lægevagten koster 8 mio. kr. mere om året, end da PLO stod for den. Tilfredsheden er dog stor i Det Nære Sundhedsvæsen i Region Sjælland, hvor meldingen er, at »vi har en velfungerende lægevagt«.

Cheflæge på Akutafdelingen på Nykøbing F. Sygehus, John Sitarz, fortæller, at den regionale overtagelse af lægevagten ikke har medført store ændringer på Akutafdelingen.

»Det er svært at svare præcist på, om vi har oplevet ændringer. Svaret må være både ja og nej. Regionen har præsenteret os for tal, som viser, at antallet af patienter, der sendes fra lægevagt til akutmodtagelse, er faldet, efter regionen overtog lægevagten. Men samtidig har antallet af 112’ere været stigende i årevis. Samlet set vil jeg dog mene, at vi ikke er mere belastede, end vi var før. Det er nogenlunde det samme«, siger John Sitarz, der tilføjer:

»Nogle gange kan jeg godt have indryk af, at det ikke er helt fornuftige indlæggelser, vi får fra lægevagten. Men det indtryk havde jeg nu også før, da PLO stod for lægevagten. Og dengang var det heller ikke altid speciallæger i almen medicin; det kunne godt være en speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme, som kørte lægevagt«, siger John Sitarz.

Han er selv speciallæge i både almen medicin og akutmedicin og har tidligere kørt lægevagt. Siden 2009 har han arbejdet i akutafdelinger.

»Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for akutafdelinger, hvis lægevagten er velfungerende. Vi får færre patienter til indlæggelse, hvis vagtlægerne er rutinerede og fagligt kompetente«, slutter John Sitarz.

I maj 2023 indgik Overlægeforeningen/FAS og Yngre Læger en national aftale, som skal sikre lægedækning i hele landet i de perioder, som nu ikke længere er dækket af de praktiserende lægers aftaler. Hensigten med aftalen er ifølge de to foreninger at sikre patienterne adgang til lægehjælp i hele landet hele døgnet samt at undgå at belaste akutafdelingerne. (Dette afsnit er tilføjet 20/9 2023)